JN Data A/S

IT-operatør til skiftehold

JN Data A/S, Silkeborg

Er du en god problemløser med et køligt overblik?

For vores kunder er det vigtigt, at vi som IT-leverandør er med til at optimere og udvikle deres forretning inden for IT-infrastruktur. Til den opgave har vi brug for batch-operatører i vores Planning & Control afdeling, som er ansvarlig for den centrale batchafvikling.

JN Data er en af de absolutte sværvægtere inden for IT-drift i den finansielle sektor. Vi råder over ekspertise inden for en række avancerede teknologier og har omfattende erfaring i effektiv og pålidelig håndtering af alle aspekter af IT-drift og IT-infrastruktur. Vi er 700 kompetente og resultatorienterede medarbejdere, som betjener over 40.000 individuelle arbejdspladser.

Dit primære ansvarsområde bliver at sikre stabile systemer gennem hurtig og effektiv problemløsning i tilfælde af driftsforstyrrelser, så den normale service for vores kunder genoprettes hurtigst muligt - og vi kan sikre en god kvalitet på vores services.

Det betyder, at du blandt andet skal:

  • overvåge at batchjob kører normalt
  • udarbejde information om og rapportere på driftsstatus
  • fejlregistrere, fejlrette og følge op på fejl

Du bliver en del af teamets vagtturnus, der er bemandet 24 timer i døgnet, 365 dage om året med en gennemsnitlig arbejdstid på 32,5 timer over en 13 ugers periode. Aflønningen sker efter vores overenskomst, som du kan se på www.jndata.dk

Dit arbejdssted bliver på vores hovedkontor i Silkeborg.

Kvalitetsbevidst teamplayer med erfaring fra en større IT-driftsorganisation

Du har erfaring fra en større IT-driftsorganisation, og kan sætte et stort flueben ved dette:

  • erfaring med Mainframe løsninger
  • kendskab til z/OS, TSO, TWS (OPC) & JCL
  • kan begå dig på dansk og engelsk

Og så er det selvfølgelig vigtigt, at du:

  • er løsningsorienteret – så du medvirker til, at et problem bliver løst til aftalt tid og med den mest hensigtsmæssige løsning
  • er serviceminded, analytisk og kvalitetsbevidst – så du sammen med temaet fortsætter med at yde en god og professionel service
  • kan holde overblikket i en til tider hektisk hverdag og formår at holde alle interessenter velinformeret
  • kan kommunikere med brugere på vidt forskellige faglige og organisatoriske niveauer
  • er en fleksibel teamplayer, der ønsker at indgå i en vagtplan med 4-holdskift på hverdage og 2-holdsskift i weekender og på helligdage.

I JN data vinder vi sammen, det er derfor vigtigt for os, at du er en god samarbejdspartner og en teamplayer – både for kunder og kollegaer. Vi sætter faglig sparring højt, og det skal du, som vores nye kollega også gøre, så vi sammen finder den rigtige og mest enkle løsning for vores kunder.

Vi har fokus på dit potentiale og din udvikling

Hvis du har kvalifikationerne, kompetencerne og ikke mindst dedikationen, så kan vi til gengæld give dig: gode kolleger, som er specialister inden for deres fag, en uhøjtidelig omgangstone og en virksomhed, som på mange fronter er på vej fremad med en klar forretningsstrategi.

Vi planlægger et introduktionsforløb for dig fra første dag, og du får tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle og dine opgaver. Vi sikrer løbende fokus på dit potentiale og din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket.

Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte Technical Lead Kim Kvist Hansen på telefon 63636596 eller Department Manager Gitte Mølbæk på telefon 20100428.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: for at blive ansat i JN Data, skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i RKI. Dette følger vi op på ved samtalerne.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.