Behandlingsskolerne ApS

Behandlingsskolerne Stenløse søger lærere med linjefag i dansk eller matematik til indskolingen

Behandlingsskolerne ApS

Vil du have et meningsfyldt job?

Vil du hjælpe børn med særlige udfordringer godt på vej, så de kan leve op til deres fulde potentiale? Og kunne du tænke dig at arbejde på en dagbehandlingsskole i et miljø med høj professionalisme, bred faglighed og gode forhold? Så kom og bliv en del af vores dagbehandlingsskole i Stenløse. Lige nu søger vi på grund af stigende elevtal lærere med linjefag i dansk eller matematik.

Hvad er Behandlingsskolerne?

Behandlingsskolerne Stenløse er en del af en privatejet organisation, Behandlingsskolerne, der beskæftiger sig med behandling og undervisning af børn og unge med komplekse psykiske udfordringer.

Med mere end 15 års erfaring på specialområdet er vi Danmarks største specialskole med bl.a. dagbehandlingsskoler, STU og døgntilbud på Sjælland. På Behandlingsskolerne er vores mission at skabe mulighederne for, at alle elever får et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv.

Behandlingsskolerne Stenløse – hvem er vi?

Behandlingsskolerne Stenløse er en nyetableret skole i Egedal Kommune. Vi bor på Skolevej 10 i Stenløse og har S-tog lige til døren. Selvom vi er en privat organisation, samarbejder vi tæt med Egedal Kommune. Sammen sætter vi fokus på inklusion, elevernes tilknytning til nærmiljøet og videndeling.

Hovedparten af vores elever på Behandlingsskolerne Stenløse er diagnosticeret med én eller flere psykiske lidelser. De mest centrale er ADHD, autisme, personlighedsforstyrrelser og forskellige angstproblematikker. Eleverne er fordelt i klasser efter deres diagnoser, og i klasserne er der maksimalt otte elever. Vi har også en observationsafdeling, hvor der arbejdes 1:1. Der er lige nu indskrevet ca. 18 elever, men vi forventer, at skolen på sigt skal kunne rumme op til 45 elever.

Vores personalegruppe på skolen består psykologer, lærere, pædagoger og miljøterapeuter. Alle er de ambitiøse ildsjæle med stærke pædagogiske egenskaber, som sætter rummelighed og menneskeligt overskud højt.

Er du en af vores nye lærere?

Vi søger fagligt dygtige og uddannede lærere med overblik, rummelighed og et roligt temperament. Måske har du erfaring fra specialområdet, men hvis ikke, har du en stor interesse for området og masser af mod på udfordringer.

Omsorgs- og relationsarbejde er en vigtig del af dagligdagen hos os. Du er den trygge voksne, der kan skabe positive relationer, men også evner at sætte grænser og mål. Du skal trives i interaktionen med eleverne og kunne håndtere, når frustrerede elever af og til bliver ophidsede. Hverdagen på Behandlingsskolerne Stenløse kan være meget omskiftelig, og rummelighed i forhold til elevernes problematikker er derfor et must.

Du skal se tværfagligt arbejde som en styrke. Du vil komme til at deltage i ugentlige teammøder, supervision og fælles personalemøder. Fagligt vil du komme til at arbejde med undervisning på folkeskoleniveau og på alle klassetrin.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med masser af mulighed for at vokse både personligt og fagligt. Sammen med skoleledelsen vil du få mulighed for at præge din arbejdsplads og elevernes hverdag på skolen.

Vi har en høj normering af voksne på skolen. Det vil sige, at du i dit arbejde altid være omgivet af én eller flere kompetente kollegaer. Derudover er der tilknyttet faste psykologer, som udover at arbejde med eleverne, har til opgave at supervisere medarbejderne ugentligt. Det giver alt sammen masser af mulighed for faglig sparring og udvikling.

Vi tilbyder gode forhold med kollektiv helbredssikring og pensionsordning hos PFA. Derudover har vi morgenmads- og frokostordning, da vores medarbejdere spiser med eleverne.

Har du spørgsmål?

Du kan læse meget mere om Behandlingsskolerne på vores hjemmeside www.behandlingsskolerne.dk

Har du spørgsmål til stillingen på Behandlingsskolerne Stenløse, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Sara Aagaard på tlf.: 28 78 54 84 eller Souschef Patrick Skaaning på tlf.: 52 39 25 56

Din ansøgning og CV sendes til: job@behandlingsskolerne.dk snarest muligt, da vi løbende indkalder relevante ansøgere.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.