Gatehouse Logistics A/S

Sales Supporter

Gatehouse Logistics A/S, Nørresundby

- med potentiale til at blive Account Manager

Hos GateHouse Logistics søger vi en nysgerrig og arbejdsom Sales Supporter til en spændende stilling i et forretningsområde med ambitiøse vækstplaner.

Om jobbet:

Du bliver del af en innovativ virksomhed med B2B-salg til en stærk kundeportefølje af globale kunder indenfor transport- og logistiksektoren.

Din primære arbejdsopgave bliver at opbygge, sikre og vedligeholde et højt kundetilfredshedsniveau gennem fremragende kundehåndtering – både i skrift og tale.

Som Sales Supporter kommer du til at arbejde med en bred vifte af salgsadministrative opgaver. Vi har planlagt et udviklingsforløb hvor du i starten kommer til at arbejde sammen med vores kundeimplementeringsteam, og sideløbende hermed også i vores salgssupport med mange alsidige opgaver til støtte for vores Key Account Managers.

Du vil komme til at arbejde med håndtering af kundeforespørgsler, vedligeholdelse af pipeline i CRM-systemet, deltage i tilbudsfasen, have en vigtig part i igangsætning af kundeleverancen og i den løbende dialog med kunden. Med den rette profil og drive vil du på sigt få et selvstændigt ansvar for dine egne kunder, herunder at opbygge, fastholde og videreudvikle relationerne til disse.

Om dig:

Din uddannelsesmæssige baggrund kan enten være som uddannet indenfor speditionsbranchen eller alternativt som nyuddannet cand.merc inden for afsætning.

Vi forventer, at du er klar til at tage imod nye udfordringer indenfor kommercielt salg – og at du har en god forståelse for logistikbranchen. Det er essentielt, at du er hurtig til at sætte dig ind i et teknisk komplekst softwareprodukt – og evner at forklare hvordan det kan give værdi for kunderne.

Du har et naturligt kundefokus og flair for salg. Du tør stille spørgsmål ved de ting, du ikke forstår – og er ikke bleg for at igangsætte og afslutte de aktiviteter, der er nødvendige for du når i mål.

Som person er du engageret, handlekraftig og energisk, og trives bedst i et dynamisk miljø. Desuden er det en forudsætning at du formulerer dig sikkert på engelsk og tysk (både i skrift og tale).

Ansøgning

Skulle ovenstående have vakt din interesse ser vi frem til at høre fra dig snarest mulig. Du er velkommen til at kontakte Sales Operations Manager Tine Pihl Pedersen, på 9932 4094, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgninger sendes til jobs@gatehouse.dk.

Om GateHouse Group:

GateHouse Group er specialiseret i udvikling og salg af teknisk software og systemintegration til avancerede systemer inden for logistik, tracking og kommunikation. GateHouse er stiftet i 1992, er 100% danskejet og har i alt ca. 70 højtuddannede medarbejdere, der alle arbejder på kontoret i Nørresundby.

GateHouse er inddelt i tre selvstændige forretningsområder (Logistics, Maritime og Telecom). GateHouse Logistics er specialiseret i at levere tracking services til logistik sektoren, primært i Europa – og har mere end 15 års erfaring med dette. Området er i kraftig vækst, og der søges derfor flere stærke ressourcer.

Som arbejdsplads vil vi gerne danne rammen for ’det gode arbejdsliv’ – for os betyder det bl.a. work/life balance, faglig udvikling og et stærkt kollegialt sammenhold. I hverdagen betyder det at vi er gode til at hjælpe hinanden, har fleksible arbejdstider og at man har stor medbestemmelse i forhold til at forme sine arbejdsopgaver. Udover arbejdstiden afholder vi jævnligt personalearrangementer som f.eks. tidligere har været gokart turnering, biografture og ginsmagning. Af andre fordele kan vi også nævne at vi har en fantastisk kantine, samt kaffe, sodavand og frugtordning. Se mere på https://gatehouse.dk/logistics/ .

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.