Når du arbejder hos os, bliver du en del af kampen mod livstruende infektioner og antibiotikaresistens. For vores løsninger er afgørende, når hvert sekund tæller. Flere af vores produkter er opført på WHO’s Model Lists of Essential Medicines, og vi leverer API’er til over 500 farmaceutiske virksomheder i mere end 80 lande.
Vi er 100 % ejet af Novo Holdings, har hovedkontor i København og produktionsfaciliteter i Danmark, Ungarn og Kina – og vi er stolte af at være markedsledere inden for vores felt.
Det betyder noget for mig, at det, vi producerer, kan bekæmpe infektioner og potentielt redde liv. Man kan mærke en særlig dynamik og stemning.
Louise, People & Organization.Vi elsker de nysgerrige, der ikke kan lade være med at forbedre det, der kan blive bedre. Hos os får du frihed til at handle, gå på opdagelse og prøve kræfter med nye områder. Vi er sjældent mange med samme profil, og derfor er der masser af muligheder for at brede dig ud over din jobbeskrivelse, tage mere ansvar og udvikle dig i flere retninger end én. Derfor ved vi, at du kommer til at lære mere hér på ét år, end du gør de fleste andre steder.
Jeg startede som operatør og kendte ikke meget til Pharma. Mine ledere har haft tillid til mig, og det har været fedt at starte ’på gulvet’ og lære det hele at kende. Jeg har flere kolleger, som har taget en udviklingsvej internt.
Sandra, Documentation CoordinatorVi tror på, at du gør det bedst, når du gør det, du brænder for. Om du er specialist, operatør eller noget helt tredje, får du tid og plads til at fordybe dig i dit fag hos os. Fordi vi er under forandring, får du mulighed for at påvirke, hvor vi er på vej hen. Dine idéer er velkomne – og kan løfte både vores processer, måden vi arbejder sammen på, og den retning, vi bevæger os i. For når vi giver frihed og ansvar, vokser både du og vi.
Jeg kan godt lide, at der er en stor åbenhed i forhold til at dele sine kompetencer. Vi har mange dage, hvor vi hver især deler vores viden, uanset erfaringsgrad. Det får jeg meget ud af.
Carsten, API production specialist.Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi værdsætter at være sociale, og hvor vi hjælper hinanden på tværs af teams. Her er alle en del af samtalen, og alle idéer bliver hørt. Vi siger, hvad vi mener, og deler, hvad vi ved – fordi vi tror på, at vi når længst, når vi løfter hinanden. Du bliver mødt med respekt, uanset hvor du er i livet – og der er plads til, at du kan være dig selv. For det, der gør dig anderledes, gør os bedre.
Vores centrale beliggenhed på Amager gør det lettere at få hverdagen til at hænge sammen – for hvem gider bruge sin tid på transport?
I mit team er der ikke rigtigt nogen, som minder om hinanden. Vi er mange forskellige typer. Det giver en god dynamik og betyder, at alle opgaver bliver grebet.
Andreas, Operatør