Videofotograf

- skyd og rediger videoer til mange forskellige målgrupper

Vil du skabe fængende videoer, som udvikler Jobindex’ brand?


Du kommer virkelig til at bruge dine evner, når du laver videoer, der guider vores brugere, præsenterer vores produkter for vores kunder og fortæller nye og kommende kolleger, hvor god en arbejdsplads, vi er. For vi synes selv, vi er en ret god arbejdsplads. Og det gør dine nye kolleger også, så de har givet os 5 stjerner i jobglæde. Det er blandt andet, fordi vi er rigtig gode til at dele vores viden og gøre hinanden bedre.

”Vi er 2 andre videofotografer, og du kommer til at sparre med os om alt fra vinkler, udstyr og redigeringssoftware. Både når det er til en marketingvideo, en præsentation af features på vores hjemmeside, og når vi vil fremhæve et godt produkt for vores kunder,”

fortæller din nye, tætte kollega videofotograf Nicklas Møller.

Stå for video og foto på alle vores kanaler

Du står i vores lounge sammen med 1 af dine 2 fotografkolleger. I er ved at optage en video om jobglæde, der skal indgå i vores store kampagnesatsning. Opgaven kommer fra dine kolleger i Marketing, og sammen med tekstforfattere og grafikere har du udviklet opgaven fra en god idé til at være klar til optagelse.

Sparring med dine fotografkolleger

Optagelserne foregår i vores content-afdeling, som vi kalder /bureauet. Det er her, du får din hverdag sammen med i alt 30 designere, tekstforfattere og fotografer.

Medarbejdere

%

Kvinder

%

Mænd

år

Gennemsnitsalder

Opgaver rettet mod brugere, kunder og nye kolleger

Når du er færdig med at optage dine kolleger, redigerer du videoerne. Herudover vil du også:

  • optage webinar
  • lave storyboards til præsentationsvideoer rettet mod vores brugere, så de kan få glæde af flere features på vores hjemmeside
  • optage videoer – fx videoer, der præsenterer vores rekrutteringsprodukter eller vores fokusområde: jobglæde.

Generelt kommer du rundt om alle vores produkter. Og når ugen slutter, kan det være, at du bliver hængende sammen med dine kolleger til en fredagsøl eller sodavand, som hver fredag står kolde i vores ølkøleskab.

Fototalent med masser af gode idéer

Så er spørgsmålet bare: Kan du lave videoer, der er endnu bedre end den her? Vil du arbejde med det nyeste fotoudstyr? Og:

er du et talent med 3+ års fotograferfaring?

er du vant til at arbejde med foto- og videosoftware, som fx Premier, Lightroom og aftereffects?

har du en lækker portefølje? Så glæder vi os til at se den.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Nicholas Christiansen på +45 72 45 90 43.

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest torsdag d. 28/3 via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.