Er du klar til at sætte power på dine lederambitioner hos hele Danmarks elektronikkæde?
Her bliver du klædt grundigt på til at lede og coache dine sælgere og tænke strategisk i salget af dine varer. For uanset om vores kunder henvender sig vedrørende køb, rådgivning eller reklamation, er det vores fornemmeste opgave at sørge for, at de altid forlader vores butikker med en god oplevelse og et smil på læben.
Og som leder er det dig, der tilpasser din måde at motivere dine medarbejdere på. For alle har individuelle mål, og det er forskelligt, hvad der gør, at de præsterer og vokser i salgsrollen.
Herudover bliver du en del af ledergruppen i varehuset. Sammen har I det overordnede ansvar for at drive Danmarks bedste varehus.
”Vi går efter at være de bedste i branchen, og det bliver vi kun ved at sørge for glade og motiverede medarbejdere. Så det fedeste ved at arbejde som leder i POWER er helt klart at se dine medarbejdere vokse og udvikle dem.”
- Sadia Aden, salgsleder i POWER, Herlev
Vi har 4 produktkategorier: hvidevarer, mobil, computer og TV. Som salgsleder får du ansvar for salget af alle de varer, der hører til dit område. Du lægger salgsbudgetter for hver sælger og laver løbende opfølgning på deres resultater.
Det meste af din tid bruger du ude på butiksgulvet, hvorfra du kan vejlede dine medarbejdere, ligesom du også har ansvar for egne kundesager og deltager i det proaktive salgsarbejde over for kunderne. På den måde er du altid i kontakt med, hvad der sker i butikken.
Du får budgetansvar for dit område og for hver enkelt medarbejder, ligesom du motiverer dit team, så de når både deres egne og vores fælles mål.
Du tager både dine egne beslutninger for dit team, definerer jeres fælles dagligdag og har ansvar for alle salgsmål, ligesom du er med til at skabe og eksekvere på vores mange spændende kampagner og events.
Du udvikler dig hele tiden. For du bliver både tilbudt diverse leder- og aspirantkurser, der giver dig redskaberne til at vokse som leder. Og så er muligheden for at blive varehuschef inden for rækkevidde.
Du er en karismatisk person med en stor portion gåpåmod, der kan sælge dine budskaber og skabe motiverede, glade medarbejdere.
Herudover er du indstillet på at arbejde i et resultatorienteret landskab, hvor du bliver målt på dit arbejde. Og så er det sjovest, hvis du er interesseret i vores produkter, ligesom du gerne holder dig opdateret omkring den nyeste teknologi, fx inden for mobiltelefoner, computer, TV eller hvidevarer.
”Det er min vigtigste opgave at sørge for, at min afdeling performer på både salg og drift. Det gør jeg ved konstant at motivere og træne mine medarbejdere i det solide salgshåndværk. Sådan sikrer vi, at kunderne stoler på, at de får det rigtige produkt med hjem.”
- Sadia
”Du mærker hurtigt det gode sammenhold. Og som leder går du forrest, underbygger kulturen og skaber rare rammer. Her når vi vores mål i fællesskab, støtter hinanden og løfter i flok.”
- Sadia
Send os dit CV med en kort beskrivelse af dig selv, og svar på disse 2 spørgsmål:
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de helt rigtige salgsledertalenter.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid