– vil du lede udbud af store, attraktive indkøbsaftaler?
Stemningen i teamet er let. Vi arbejder koncentreret, men har også plads til grin og er gode til at spørge ind til hinanden.
Anja, udbudskonsulent.SKI er hele den offentlige sektors indkøbsservice og videncenter. Vi udvikler indkøbsaftaler på varer, tjenesteydelser og IT. Og vi tror på, at når vi løfter i flok, opnår vi bedre priser og betingelser – og skaber råderum til mere velfærd.
Vores knap 200 kolleger har til huse i nye lækre lokaler i Montagehallen i Valby. Vi er en alsidig gruppe – vi har dog det til fælles, at vi har en god og åben dialog, har friheden til at dele gode idéer og hele tiden forsøger at nytænke måden, vi arbejder på.
Du bliver en del af vores udbudsteam på vareområdet. Dit team består af 10 kolleger samt vores udbudschef og er kendetegnet ved høj stabilitet, sparring og en hverdag, hvor vi altid kan hive fat i hinanden. Teamet er nysammensat – men med en del erfarne profiler, der har været i huset længe og er klar til at hjælpe dig godt i gang.
Som udbudskonsulent får du det samlede ansvar for udbud, der typisk strækker sig over 1½ til 2 år. Du er både projektleder og udførende, og du arbejder med ét udbud ad gangen. Det giver en god veksling mellem projektets mange faser og operationelle opgaver samt plads til fordybelse.
Med andre ord sørger du for, at de rigtige mennesker er involveret på de rigtige tidspunkter – og at projektet holder både retning, tid og kvalitet.
Udbud kan være komplekse at starte op – men jeg står aldrig alene. Jeg har altid min projektgruppe at sparre med.
Anja, udbudskonsulent.
Hos os er work-life-balance ikke bare tomme ord. Derfor får du fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, når det passer ind i kalenderen. Det aftaler du nærmere med din leder. Derudover er der naturligvis gode muligheder for faglig og personlig udvikling – det uddyber vi gerne til en samtale.
Sidst, men ikke mindst, får du en lønpakke med 16,5 % arbejdsgiverbetalt pension, sundheds- og tandforsikring, massageordning, betalt internet, barnets 2. sygedag – og mange andre personalegoder.
Som person formår du at holde et komplekst projekt kørende over mange faser. Du trives i krydsfeltet mellem faglighed, struktur og mange interessenter. Og med dit analytiske blik og solide procesforståelse kan du omsætte problemstillinger til konkrete løsninger.
Derudover forestiller vi os, at du har:
Udbud kan være komplekse at starte op – men jeg står aldrig alene. Jeg har altid min projektgruppe at sparre med.
Anja, udbudskonsulent.Send os din ansøgning og dit CV via linket ovenfor. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas Ginnerup-Nielsen på tlf: 61675423 eller på mail: tgn@ski.dk. Tiltrædelse er den 1. maj, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 25. februar og 2. samtale den 11. marts. Mellem de to samtaler gennemfører vi en personlighedsanalyse med efterfølgende tilbagemelding via Teams.
Vi glæder os til at høre fra dig.