Vil du være en del af et hold, hvor alle har følelsen af, at vi går i samme retning? Og vil du mærke butikslivets puls i en hverdag, hvor der altid er nyt at lære?
Når bare du har viden om enten el eller VVS, står vi klar til at klæde dig på til at rådgive professionelle håndværkere inden for begge fag.
Du får nemlig rig mulighed for at suge til dig fra kolleger, der har godt styr på vores sortiment. Og ellers er der altid hjælp at hente på vores hjemmeside eller interne callcenter.
Folk gør sig umage for at dele deres viden, og jeg er faktisk kun blevet mødt af venlige ansigter. Så man mærker hurtigt, at man ikke bare er hevet ind som billig arbejdskraft.
– Oliver, butikselev.Kunderne er glade for vores faglighed, og de er ikke blege for at sige det til os. Samtidig er de så fagligt stolte, at de nærmest automatisk lærer fra sig. Det giver en super energi i hverdagen.
– Carina, intern sælger hos os siden 2007.Vi er eksperter i at rumme forskelligheder – hvad end det er vores over 145.000 forskellige produkter eller de lokale gemytter i vores butikker. Og du opdager hurtigt, at både din leder og dit team har fokus på, hvordan de bedst muligt kan støtte op om dig.
Samtidig kommer du (stort set) til at kende kunderne lige så godt som dine kolleger. For mange af dem kommer forbi næsten dagligt. Så før du ved af det, hyggesnakker du med kunden om alt fra ventiler til weekendplaner.
Vi bakker hinanden op – både fagligt og hvis man har en skidt dag. Det er ikke noget, vi italesætter, vi gør det bare. Så jeg kører mine 45 min. på arbejde uden at skulle hive mig selv op om morgenen.
– CarinaDine arbejdstider er familievenlige…
… for du kommer aldrig til at arbejde aftener og weekender.
Hvis du på et tidspunkt får lyst til nye udfordringer internt, er vi mere end klar til at bakke dig op. Du kan fx gå ledelsesvejen, blive kørende sælger eller produktspecialist på callcenteret. Eller hvad med en fremtid inden for marketing eller kommunikation? Vi kan opkvalificere dig i det hele på vores interne akademi.