Bliv fundraiser – gør en
forskel for verdens børn

Som fundraiser hos UNICEF bliver du det talerør, som børn i udsatte positioner verden over, har brug for. Din indsats og dit gåpåmod er nemlig helt afgørende for vores arbejde med at formidle børns rettigheder og understøtte deres sikkerhed, trivsel og udvikling.

For at blive klædt godt på til jobbet, starter du på vores basisuddannelse, hvor du lærer om vores vigtige arbejde og alt det, vi ved om fundraising.

Citat ikon

Mit største kriterie var at få et job, der var meningsfuldt. Og det lever det her i den grad op til. Nødhjælp er blevet helt konkret for mig nu. Derfor bliver jeg også provokeret af at blive kaldt sælger – jeg sælger ikke, jeg ringer på vegne af mennesker, der ikke kan række ud selv.

– Leonoora, fundraiser både på dag- og aftenhold.
Portræt af fundraiser med headset
Penge ikon

Du får en konkurrencedygtig startløn på 145 kr. i timen. Når du har gennemført din prøveperiode, har du mulighed for at stige i løn på baggrund af din overordnede performance.

Ur ikon

Du kan enten arbejde på dag- eller aftenhold. På dagholdet er du garanteret 28 timer om ugen og på aftenholdet har du i alt 8 timer om ugen, fordelt på 2 vagter.

Confetti ikon

2 årlige personalefester, henholdsvis julefrokost og sommerfest, hvor hele UNICEF Danmark deltager. Derudover løbende sociale sammenkomster med afdelingen.

Kollegaer fra Unicef snakker sammen

En hverdag, der summer af energi og emmer af stolthed

I hjertet af Nordvest-kvarteret får du din daglige gang på vores kontor. Du vil hurtigt mærke, at vi har en unik fællesskabskultur – stemningen er varm og rar, og vi er helt nede på jorden, når vi hygger os med alt fra ugentlige temadage til månedlige fredagsbarer. Når vi ringer ud, summer callcentret af energi og højt drive, og du vil opleve, at vi alle brænder for at tale børnenes sag.

Citat ikon

Dit nye job slår 3 fluer med ét smæk; Du hjælper nogle af verdens mest udsatte børn. Du lærer at skabe bånd til alle typer mennesker over telefonen, hvilket er guf for dit CV. Og så får du kolleger, der bogstaveligt talt klapper, når du hverver en ny støtte.

– Balsa, fundraiser om aftenen, gymnasieelev om dagen.
Gruppe billede af fire medarbejdere der står på tagteresse med kaffe

3 gode grunde til at blive fundraiser hos UNICEF

ikon af et 1-tal

Sammenhold, sjove indslag og daglige kampråb

Din dag hos os starter med et fælles kampråb, og om fredagen er der morgendans. I fællesskab tager vi headsets på og begynder at ringe. Gennem dagen motiverer og støtter vi hinanden til endnu bedre samtaler. Vi holder fællespauser, hvor vi hygger os over en kop kaffe, får noget frisk luft og fornyet energi. Hver dag afholder vi faglige kick-offs, som relaterer sig til vores spændende arbejde eller omhandler nye fundraising-værktøjer.

ikon af et 2-tal

Udvikling af dine kommunikationsevner

Du lærer at formidle kompleks viden på kort tid uden at gå på kompromis med indholdet. Vores fælles mål er at fortælle om UNICEFs arbejde på en måde, som inspirerer vores medmennesker til at blive faste støtter. Vi lærer, mens vi performer – og vi gør fundraising til en spændende leg. Du får derfor træning i bl.a. retorik og forhandling, og der er fokus på, at du kan udvikle din egen formidlingsstil.

ikon af et 3-tal

Gør karriere og skærp dine kompetencer

Med et stærkt drive, en stejl udviklingskurve og god performance kan du fx blive teamleder, mentor eller coach for nye kolleger på sigt, hvis det er det, du drømmer om. Vi er en afdeling, som er eksperter i at talentudvikle og se potentiale i vores medarbejdere. Men uanset din drøm, får du kompetencer og erfaring, som du kan bruge resten af livet.

Citat ikon

Jeg får virkelig skærpet mine kommunikationsevner – både gennem telefonsamtalerne og inputs fra mine teamledere. Og der bliver taget godt hånd om vores oplæring, så du føler dig helt tryg, første gang du løfter røret.

 – Arthur, fundraiser om aftenen, læser Machine Learning og Datavidenskab om dagen.
Fundraiser fra Unicef er i opkald over headset

UNICEF – for alle verdens børn

UNICEF er en del af FN-familien og verdens største børneorganisation. Vi er den organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Vi arbejder både akut og langsigtet for, at alle verdens børn får en fair chance.

Rammen er FN’s Børnekonvention, og hele vores indsats er afhængig af frivillige bidrag, som du er med til at indsamle.

UNICEF er børnenes stemme på regeringskontorerne, deres hjælpende hånd uanset, hvor de bor og deres livreddende nødhjælpsleverandør under de værste krige og katastrofer. Vi redder børns liv, fra de er inde i deres mors mave, til deres voksenliv begynder.

Citat ikon

Vi motiverer hinanden, samtidig med at vi kan tale om, hvad der sker i vores liv af stort og småt. Så du bliver mødt af nogle virkelig rare mennesker, der er klar til at tage godt imod dig.

– Mia, fundraiser om aftenen, gymnasieelev om dagen.
Gruppebilledet af kollegaer fra Unicef står på tagteresse og snakker sammen

Er du vores næste fundraising-talent?

  • Du kan både have erfaring med salg eller telemarketing – eller du kan have et ønske om at prøve kræfter med fundraising.
  • Du er resultatorienteret og motiveres af konkrete målsætninger i et performance-orienteret miljø, hvor vi har fokus på, at du bliver bedre af løbende feedback.
  • Du er en dygtig formidler, som kan inspirere andre og engagere dem i formål, som du selv tror på.
  • Du taler og forstår dansk på højt niveau.
Fundraiser sidder foran computerskræm med headset på

Søg jobbet i dag!

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen er du velkommen til at kontakte en af vores teamledere på: 24 41 99 95.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!