Bliv hverdagens helt – Bliv sanitør hos Recover Haderslev

”Jeg elsker at bruge min krop i en action-præget hverdag tæt på de blå blink. Livet er for kort til ikke at bruge sin krop og gøre den afgørende forskel, hvor der virkelig er brug for én. Det får jeg lov til her. Det er det bedste ved jobbet,” fortæller 29-årige Casper Eberhardt Hansen. Han har 3 år som sanitør bag sig. Han er oprindeligt uddannet snedker men havde lyst til nye spændende udfordringer – dem fandt han her.

Vi udfører alt det, de andre ikke kan

Som sanitør udfører du akutte skadeopgaver inden for rengøring, affugtning og genopbygning i tæt samarbejde med politi, brandvæsen og forsikringsselskaber. Du rydder derfor op efter storm-, hærværks- og brandskader og rengør bygninger efter brand- og vandskader. Derudover udfører du også til tider specialiserede rengøringsopgaver som eksempelvis ved kemiske udslip, ligesom der også kan forekomme opgaver som fugtmålinger og affugtning samt genopbygning efter forsikringsskader.

Recover
Jeg har det bedst med ikke at vide, hvad dagen bringer, og jeg er ikke verdensmester i at sidde stille. Jeg har lige været ude at rydde op efter en brand i en villa, og et par timer efter var jeg ude at fjerne en halv meter kloakvand i en kælder. Så jeg er lidt den moderne supermand,

siger Casper med et glimt i øjet.

Et solidt introduktionsforløb

Vi sørger selvfølgelig for et godt introforløb, og du får løbende kurser afhængig af dine ønsker og behov. Vi tilbyder særdeles attraktive ansættelses- og lønforhold og ikke mindst et godt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på udvikling af vores medarbejdere.

Verdens stærkeste team både fysisk og psykisk

Dit nye team arbejder hårdt for at yde Danmarks bedste skade-, håndværk- og specialservice. Vi lægger vægt på ærlighed, kvalitetsarbejde og ordentlighed. Og så har vi selvfølgelig altid fokus på sikkerhed.

”Sammenholdet er lige så godt som arbejdet. Og det siger ikke så lidt. Det sociale er vigtigt, for vi ser selvfølgelig nogle grimme ting indimellem. Hvis vi har været ude på en hård opgave, så er det godt med et stærkt sammenhold og galgenhumor. Den er der masser af her,” fortæller Casper.

Ufaglært eller faglært – vi kan garanteret bruge dig

Vi søger kolleger med erfaring fra en lignende stilling fra skadeservicebranchen, men vi hører også gerne fra dig, hvis du ikke har erfaring men er psykisk robust og har en god fysik. Det kan være, at du i dag arbejder som murer, tømrer, snedker, rengøringsmedarbejder eller noget helt tredje.

Du har en vis it-forståelse, og du taler og skriver dansk.

Du har kørekort til almindelig bil (B), og du kan fremvise straffeattest ved eventuel ansættelse.

Du er serviceminded, stabil og fleksibel.

”Du skal have situationsfornemmelse og empati med på arbejde. Du er ofte tæt på personer, der lige har set deres hus brænde ned. Og så skal du have gåpåmod og en vis galgenhumor, så skal du nok blive glad for det her hos os,” slutter Casper.

Vagtordning, arbejdstider og attraktive ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og du kan derudover indgå i vagtordning, hvor du typisk har vagt hver 4. uge. I ansøgningsformularen kan du vælge, om du har lyst til at være en del af vagtordningen. Det er vigtigt, at du er fleksibel i forhold til din arbejdstid, ligesom du skal påregne overarbejde, i det omfang skader opstår og skal afhjælpes. Der kan også forekomme weekend- og natarbejde. Du bliver ansat via serviceoverenskomsten, og afhængig af din lyst og dine ambitioner er der alle muligheder for at tjene rigtig gode penge.

Send os hurtigst muligt din ansøgning online ved at klikke på knappen nedenfor.

Sanitør til Haderslev

Kontaktperson:

Driftsleder Allan Hansen, telefon: 29 11 83 21