København Ø, København K, Hillerød og Viby Sjælland

Revisortrainees til karrierestilling

Vi søger nyuddannede fra HHX, STX, Finansøkonom eller tilsvarende

Det unikke som revisortrainee hos Grant Thornton er, at der bliver lagt vægt på balancen mellem arbejde, skole og privatliv.

Jesper Due Christensen, Revisor, started I GT som trainee i 2022

Akademi

Bliv uddannet på vores eget akademi

I løbet af din traineetid kombinerer du teori med praksis via GT Akademi. Du deltager i 8 moduler, hvor du bliver undervist i grundlæggende revision, regnskab og skat m.v.

Derudover indebærer traineeforløbet, at du 2 gange om ugen læser HD om aftenen. Derefter fortsætter du på cand.merc.aud.-studiet samt muligvis også SR Akademiet, som gør dig til statsautoriseret revisor, hvis du ønsker at gå hele vejen – vi støtter dig naturligvis og betaler for din uddannelse. På sigt kan du også efter eget ønske blive indstillet til GT Akademi 2 – Grundlæggende Leder.

Grant Thornton er en af Danmarks førende revisions-, regnskabs- og rådgivningsvirksomheder med 350 ansatte.

Intro

Din 1. uge…

er en introduktionsuge, hvor du bliver grundigt sat ind i, hvad GT er for en virksomhed, og de praktiske ting du skal vide. Lige fra dag 1 vil du som trainee blive mødt af et team af både andre trainees og erfarne kolleger. Vi stiller altid op, når nye kolleger skal introduceres.

Du får også fra første dag en mentor, som støtter og vejleder dig, og som sørger for, at du får tilført nye opgaver, i takt med at du udvikler dine kompetencer.

 

Din 2. uge og frem…

vil du langsomt få opgaver, der består af bogføring, revision og regnskabsopstillinger, og i takt med at du udvikler dig, kommer du også til at udføre kontrol af bogføring, ligesom du udarbejder årsregnskaber, selvangivelser og tager dig af en lang række andre regnskabs- og revisions mæssige opgaver.

Vores kontorer

Aalborg

Aarhus

Grenaa

Hadsten

Hadsund

Randers

København

Hillerød

Roskilde Syd

Skriv tydeligt i din ansøgning, hvilken by og hvilket kontor, du ansøger til.

Karrierevej

Vi baner din karrierevej for dig

Traineeforløbet åbner mange døre. Du får erfaring med mange facetter af virksomhedsdrift og -økonomi og en unik viden, som du kan skrive på CV’et, og som giver dig jobsikkerhed og mulighed for udstationering i udlandet, hvis det har din interesse.

At være revisortrainee er som at åbne en dør til en verden af muligheder. Man balancerer mellem arbejde, studier og livet, og hos Grant Thornton får man mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.

Jesper Due Christensen, Revisor, started I GT som trainee i 2022

Kristoffer

Det sociale

Relationer for livet

Du bliver fra første dag en del af et fantastisk miljø med lige dele humor og seriøsitet, og hvor alle bidrager med noget forskelligt. Vi plejer at sige, jo bedre vi er socialt – jo bedre er vi til at være faglige sammen.

“Det fede ved at starte som revisortrainee i Grant Thornton, er at arbejde og lære sammen med kollegaer på min egen alder. Ved at være trainee får man en del praktisk og teoretisk erfaring. På traineeholdet starter man sammen med andre jævnaldrende fra første dag, og man får derfor skabt gode relationer og venskaber fra start.”

Mucahid Korkmaz, Revisor, startede i GT som trainee i 2022