Social- og sundhedsassistent til nattevagt


Social- og sundhedsassistent søges til nattevagt

Står du og mangler et arbejde, og har hjertet på rette sted? Kunne du tænke dig at arbejde et sted hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling? Så er det måske lige dig vi søger.

Plejecenteret Digegården i Højer søger lige nu en social og sundhedsassistent 28/ugentligt med ansættelse pr. 1/12 eller efter aftale. Der er tale om en fast stilling i nattevagt, og med arbejde hver anden weekend. 

Digegården blev bygget i 1957, moderniseret i 1988 og 2008 og ombygget til 4 grupper med leve-bo-miljø, samt en gruppe til midlertidig ophold. Der er 29 beboere og 2 midlertidige pladser på Digegården. Vi er delt op i 3 teams, og du vil blive tilknyttet et af dem, hvor du sammen med andre social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere vil skulle løse de daglige pleje- og omsorgsopgaver. 

Som medarbejder hos os vil du opleve
•    fagligt og praktisk udviklende, samt til tider akutte udfordringer, da der ses stor øgning i kompleksiteten hos nye beboere
•    tæt, professionelt, lærerigt og godt samarbejde med sygeplejen
•    en nærværende stemning, hvor beboernes trivsel er i højsædet
•    indflydelse og fleksibilitet i dit daglige arbejde
•    fokus på et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Vi søger en medarbejder
•    med en anerkendende tilgang, både til beboere, samarbejdspartnere og kollegaer
•    som tør at sige til og fra samt tage ansvar
•    der er initiativrig og handler på sin faglighed
•    som har et godt humør og kan være med til at skabe en god stemning
•    som kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde på tværs af teams og fagområder
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte:
 
Plejecenterleder 
Anne Marie Gregersen - 20 13 47 26 / ag@toender.dk 
Teamkoordinator  
Malene Christiansen- 30347019/ malsko@toender.dk   
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.
 
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Antal ledige stillinger:
1