Hushjælp Søges


Hushjælp Søges

Vi søger hjælp til at indgå i vores nuværende set up.

Det drejer sig om en enlig ældre herre på 85 år, der bor i en stor hovedbygning.

Vi søger en moden person der kan arbejde selvstændigt, har et godt humør, er let omgængelig og empatisk.

Overordnet handler arbejdet om at holde huset. Dvs. gøre rent, holde rent. Ordne vasketøj. Holde orden i drivhuset, samt køkkenhaven.

Derudover er madlavning en meget vigtig opgave. Der skal laves varm middagsmad. Det vægtes meget højt.

Du skal have kørekort da det kan være nødvendigt at handle ind. Der stilles bil til rådighed.

Ydermere skal der hjælpes med personlig pleje hvis behovet opstår. Det er ikke aktuelt pt og hjemmeplejen tager sig af badene.  

Der gås gerne en kortere tur hver dag. Her skal der gøres følgeskab.

Der er installeret ilt i hjemmet. Det anvendes efter behov.

Arbejdsopgaverne spænder vidt. Og det er en fordel hvis du kan have flere bolde i luftet på en gang.

Vagterne er pt dag og aften vagt. I tidsrummet 07:00 – 20:00. ugens 7 dage. Dvs weekend arbejde er en nødvendighed

Hvis behovet opstår for nattevagt evt. sovende, så forventes der en fleksibilitet med hensyn til arbejdstider.

Du vil komme til at indgå i et fast team med 2 andre samt afløser efter behov. Derudover kommer hjemmeplejen morgen og aften.

Stillingen er fleksibel. Vi tænker et sted mellem 15-30 timer om ugen.

Det er en fordel hvis du har erfaring fra måske plejesektoren, og er en ørn i et køkken.

Der stilles ikke krav om en specifik uddannelse.

Opstart snarest muligt. Samtaler holdes løbende.

Antal ledige stillinger:
1

Kørekort:
B