Økonomimedarbejder til FødevareBanken, København


Genopslag

Motiveres du af at medvirke til, at mad bliver spist af mennesker der har behov, fremfor at blive smidt ud? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor ansatte og frivillige arbejder sammen om at nå målet? Så er du måske vores nye økonomimedarbejder

FødevareBanken - fra madspild til måltid
FødevareBanken har siden 2009 arbejdet for at give udsatte medborgere adgang til flere, bedre og mere varierede måltider, og samtidig reducere omfanget af madspild. Med udgangspunkt i København, Kolding og Aarhus leverede vi sidste år 1.377 tons overskudsfødevarer til socialt udsatte i hele landet.

FødevareBanken modtager frisk overskudsmad fra fødevareproducenter og de store supermarkedskæders centrallagre. Den mad vi modtager fejler intet og er ikke for gammel. Men det kan ikke sælges af forskellige årsager – fx beskadiget emballage, fejl på etiketter, skift i sæson, kort dato m.m. Varerne opbevares på vores lagre i København, Kolding og Aarhus og distribueres herefter af vores ca. 270 frivillige, der kører overskudsfødevarerne ud til sociale organisationer, som fx væresteder, herberger, kvindehjem, asylcentre m.m.

Vi søger ny økonomimedarbejder
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver

  • Bogføring i Microsoft Dynamics NAV 2017 - du vil stå for bogføringen for både sekretariat og vores regionale driftsenheder
  • Budgetopfølgning til daglig ledelse og bestyrelse - ud fra vores budgetter og bogføringen i Navision udarbejder du månedlige budgetopfølgninger (perioderegnskaber) til ledelsen og til bestyrelsen
  • Sætte fakturaer til betaling i netbank - du håndterer vores fakturaer: får dem godkendt, underskrevet og konteret hos den rekvirerende medarbejder, og sætter dem til godkendelse i netbank
  • Lønbetaling i Danløn - og oprettelse af timeregnskab for vores medarbejdere. Hvis du kan hjælpe med andre HR-opgaver i forbindelse med ansættelse og løn er det en klar bonus.
  • Udarbejde årsregnskab med revisor - i samarbejde med vores revisor, vil du udarbejde årsregnskab og projektregnskaber til bevillingsgivere
  • Medlemsadministration - Collect er den online database, hvor vi håndterer administrationen af vores medlemmer og private donorer. Du vil stå for forskellige administrative procedurer i forbindelse med oprettelse og administration af medlemmer
  • tovholder på årlig opfølgning på privatlivspolitik og tilhørende processer (GDPR)

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med bogføring i Navision og med at udarbejde årsregnskab
  • Har erfaring med det kludetæppe af projektbevillinger m.m. der udgør en NGOs økonomi
  • Kan finde balancen mellem regnskabsmæssig korrekthed og overskuelig og forståelig formidling
  • Er rutineret bruger af Office-pakken (som minimum Excel og Word), og gerne også erfaring med databaser
  • Er struktureret
  • Følger dine opgaver til dørs
  • Kan have flere bolde i luften
  • Kan forklare administrative procedurer til dine kolleger

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er som udgangspunkt 30 t/u
  • FødevareBanken er ikke lønførende, men ligger inden for normalområdet for sammenlignelige organisationer.
  • Din arbejdsplads bliver Birkedommervej 31 i København.
  • Du refererer til souschefen

Ansøgning

  • Ansøgning og CV eventuelt med relevante bilag sendes til job@foedevarebanken.dk senest søndag 20. juni 2021 kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Yderligere oplysninger

Antal ledige stillinger:
1