FINANSBOGHOLDER - VIKARIAT


Er du en serviceminded og positiv finansbogholder, som har lyst til et spændende vikariat henover sommeren?

På vegne af vores kunde, en international koncern, søger vi en dygtig finansbogholder til et vikariat på minimum tre måneder. Du bliver en del af et velfungerende regnskabsteam med 25 kolleger, som arbejder fra dejlige lokaler i Herlev, med gode parkeringsforhold og tæt på Herlev Station. Virksomheden har et stort fokus på medarbejdertrivsel og du indgår i et team, hvor samarbejde og arbejdsglæde er en afgørende faktor i hverdagen.

Ansvarsområder

Du bliver en del af regnskabsafdelingen og får et selvstændigt ansvar for egne opgaver i finansbogholderiet. Dine opgaver vil blive afstemt i henhold til dine præferencer og kompetencer. Dine primære ansvarsområder bliver:

  • Bogføring af finansbilag
  • Afstemninger
  • Månedsafslutninger
  • Ad hoc regnskabsopgaver

Ønskede kvalifikationer

Vi søger dig, som har nogle års erfaring fra en lignende stilling. Som person er du detaljeorienteret og kvalitetsbevidst. Du tager ansvar og sikrer overholdelse af deadlines. Vi prioriterer desuden gode samarbejdsevner højt og da virksomheden er i udvikling, skal du være fleksibel og have lyst til at bidrage til diverse opgaver i regnskabsafdelingen. Du har en god forståelse for IT og behersker dansk i skrift og tale.

Vi tilbyder

En spændende hverdag og en virkelig god arbejdskultur. Virksomheden vægter trivsel og arbejdsglæde højt og du bliver en del af et velfungerende team, som har et stort fokus på samarbejde. I tillæg til dette får du en konkurrencedygtig lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøg

Stillingen ønskes besat snarest og vi gennemgår indkomne ansøgninger løbende. Du opfordres derfor til at søgte stillingen snarest og har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Partner Anette Timm på tlf. 29867616

 

Antal ledige stillinger:
1