Fotograf med flair for både film- og fotoproduktion


Kan du få mennesker til at slappe af og agere naturligt foran din kameralinse, har du både erfaringen og rutinen til at stå på egne ben og følge egne opgaver til dørs, og kan du fortælle små foto- og filmhistorier, der får folk til at stoppe op, kigge med og smile bredt? Så har vi en fuldtidsstilling til dig som fast fotograf hos Generaxion.

Generaxion søger en fotograf, der kan handle og eksekvere på egen hånd, til at varetage film- og fotoopgaver på vegne af vores kunder i hele Danmark samt arbejde tæt sammen med vores egen marketingsafdeling.

Vi er et digitalt bureau i vækst med mere end 160 digitale ildsjæle, kontor i København og Århus samt mere end 6000 kunder i hele Danmark.Vores vigtigste opgave er at hjælpe virksomheder med at drive forretning i en digital tid – derfor leverer vi digital strategier, webdesign og online markedsføring herunder SEO, Google Adwords og Facebook-annoncering.
Med base i Aarhus bliver det din opgave at hjælpe virksomheder med at fortælle deres unikke historier gennem film- og fotos, der kan anvendes til deres hjemmeside og sociale medier. Det vil derfor ikke skade, hvis du kan tale med om billedbrug på de digitale medier, da de online kanaler er dit udstillingsvindue.

Hvem er du?

Du synes, at det lyder fantastisk at have ansvar for din egen lille foto- og filmenhed uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt der er opgaver nok at stå op til om morgenen. Derudover har du erfaringen, strukturen og gå-på-modet, der kræves til at være den udøvende instans for vores produktion af billeder og video. Du må også gerne være nysgerrig, idérig samt motiveret af at besøge virksomheder i hele Danmark på daglig basis for at fortælle deres historier.

Vi forestiller os at din profil nogenlunde ser sådan her ud:

  • +3 års erfaring med at fotografere og fotobehandle
  • +3 års erfaring med filmoptagelse og klippearbejde i fx Adobe Premiere, After Effects og lignende
  • Struktureret og ansvarlig (du har måske været selvstændig før)
  • Dygtig historiefortæller og menneskekender
  • Struktureret
  • Kørekort og lyst til at være på farten
  • Dronebevis og digital forståelse er et plus

Her er dit nye arbejde

Med base i Aarhus er du den, der kører ud til nye og eksisterende kunder med din visuelle værktøjskasse for at hjælpe de lokale virksomheder med alt fra medarbejderfotos til små reklamefilm, der kan bruges til deres digitale kanaler. Du skal derfor forberede dig på at være på farten ofte. For det meste i Jylland, men der må også beregnes ture til Fyn og Sjælland.

Dine opgaver ser typisk sådan her ud:

  • Daglig kørsel til vores kunder
  • Video- og fotoarbejde på vegne af vores kunder
  • Billede- og videoredigering, så materialet kan bruges til digitale kanaler
  • Kreativ idéudvikling og historiefortælling
  • Sparring og eksekvering på idéer fra vores egen marketingsafdeling

Det tilbyder vi

  • Løn efter kvalifikation
  • En spændende stilling med meget ansvar og mange opgaver
  • En fast del af et digitalt bureau i vækst
  • Computer
  • Mulighed for frokostordning
  • Fredagsbar og sociale arrangementer med jævne mellemrum når vi er på den anden side af coronaen.

Hvem er vi?

Generaxion breder sig ud over Norden, med digitale marketingspecialister i Finland, Sverige og Danmark. Og med 160 kollegaer i Danmark og over 350 kollegaer i Norden, der konstant deler viden, udveksler ideer og skaber indsigter sammen, står vi stærkt. Vores opgave er at hjælpe kunderne trygt igennem den digitale jungle, og med over 6000 danske kunder i kartoteket, ved vi efterhånden godt, hvad der skal til. Samtidig med at vi er ekstremt seriøse, er der altid plads til, at vi har det sjovt sammen.

Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Simon Salomonsson på ss@generaxion.dk .

Antal ledige stillinger:
1