Forskningsstøtteenheden søger en AC-fuldmægtig pr. 1. oktober 2019


Forskningsstøtteenheden rådgiver forskere på Aarhus Universitet i forhold til at skaffe finansiering til og forvalte større, strategisk vigtige forskningsprojekter som sikrer, at Aarhus Universitet er et toneangivende universitet, der samarbejder med omverdenen om at lave excellent forskning og løse samfundsmæssige udfordringer. Vi rådgiver også forskerne på Aarhus Universitetshospital.

Den vigtigste opgave vil være at bistå forskerne på fakultetet Science & Technology med at søge ekstern finansiering til forskning, både nationalt og internationalt, herunder ikke mindst via EU's Rammeprogram for Forskning og Innovation – Horizon 2020. Interesse for og kendskab til de europæiske virkemidler vil derfor være en styrke.

De primære arbejdsopgaver er:
  • Ansøgningskommentering med henblik på at sikre, at en ansøgning i både form og indhold er konkurrencedygtig og opfylder de krav, som bevillingsgiver stiller
  • Udarbejdelse og gennemgang af budgetter
  • Bidrag til de ikke-videnskabelige afsnit i fondsansøgninger til nationale og internationale bevillingsgivere
  • Sparring med forskere og institutter om funding- og forskningsstrategi samt målretning af ansøgninger
  • Opsamling og formidling af viden om finansieringsmuligheder samt generel orientering om forskningspolitiske tiltag.

Eksempler på øvrige arbejdsopgaver:
  • Udarbejdelse af ansøgningsstrategier for forskere og forskergrupper
  • Afholdelse af kurser og formidling af relevant viden
  • Udarbejdelse af vejledninger, der kan sikre bedre kvalitet af ansøgninger
  • Deltagelse i faglig videreudvikling af enheden, herunder ikke mindst på det naturvidenskabelige område

I vurderingen af ansøgere vil vi lægge særlig vægt på, at følgende kvalifikationer er til stede:
  • Relevant akademisk uddannelse
  • Erfaring med at udarbejde ansøgninger om ekstern finansiering til forskning
  • Særdeles gode evner til at arbejde selvstændigt, til at kunne tage initiativ og være udadvendt og ikke mindst yde god rådgivning
  • Erfaring med og gode evner til at opbygge gode relationer med samarbejdspartnere, f.eks. forskere, institutter og centrale enheder
  • Stærke formulerings- og formidlingsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
  • Tæft for økonomi – særligt med henblik på udarbejdelse af budgetter
  • Kendskab til nationale og internationale bevillingsgivere til forskning
  • Interesse for både dansk og europæisk forskningspolitik
  • Fleksibilitet i spidsbelastningsperioder

Vi tilbyder:
  • Et udfordrende og selvstændigt job
  • En bred kontaktflade til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • En uhøjtidelig omgangstone i en afdeling med i alt ca. 30 medarbejdere
  • En fleksibel arbejdsplads med gode videreuddannelsesmuligheder.
Der må påregnes rejseaktivitet i mindre omfang til de dele af Aarhus Universitet, der ligger andre steder i Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge. Løn og arbejdsvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Ansættende myndighed bliver Aarhus Universitet. Det primære tjenestested er hos Forskningsstøtteenheden i Aarhus, Katrinebjergvej 107.

Yderligere oplysninger:
Se mere på http://medarbejdere.au.dk/administration/forskning_talent/forskningsstoetteenheden/

Oplysninger fås hos leder af Forskningsstøtteenheden Pernille von Lillienskjold, mob. 2556 3554 eller pvl@au.dk. På grund af sommerferie må der påregnes lidt svartid.

Stillingen kan kun søges elektronisk.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
5. august 2019

 

Antal ledige stillinger:
1


Vigtige datoer

Offentliggjort den:
3. juli 2019
Ansøgningsfrist:
5. august 2019
Ansættelsesdato:
1. oktober 2019

Virksomheden tilbyder

Ansættelsesform:  Fastansættelse
Ugentlig arbejdstid:  Heltid
Vilkår:  Almindeligt job

Kontaktpersoner

Pernille von Lillienskjold
Hovednummer: -
Arbejde direkte: 2556 3554
pvl@au.dk

Arbejdsgiver

Aarhus Universitet
Katrinebjergvej 107
8200 Aarhus N
Pernille von Lillienskjold
Hovednummer: 87150000
Arbejde direkte: 2556 3554
pvl@au.dk

Ansøgning

Søg via virksomhedens hjemmeside

Annonce ID

5013605

Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies. Du kan altid trække samtykke tilbage ved at slette cookies.