Så er du måske den privatkunderådgiver, som vi søger til vores privatkundeafdeling på Frederiksberg.
Teamet på Frederiksberg består af femten kollegaer: Tolv privatkunderådgivere, to finanselever og en kundemedarbejder.
Vi har også tilknyttet en række specialister inden for blandt andet formue, bolig og forsikring, som ofte er på besøg, og som vi kan sparre med, når det giver mening.
Du vil opleve, at vi har fokus på udvikling både fagligt og personligt. Vi er ambitiøse på vores kunders vegne, og vi arbejder målrettet med helhedsrådgivning. Omgangstonen i teamet er let, uformel og præget af, at vi har tillid til hinanden. Vi har et solidt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har tillid til hinanden.
Vi er et socialt og mangfoldigt team, som har det godt med hinanden. Vi dyrker fællesskabet og går op i at være en succes. Der er plads til sjov og leg i hverdagen, men også tid til fordybelse og udvikling – både fagligt og personligt. Vi er ambitiøse både på vores kunders og egne vegne, hvor vi i dagligdagen dyrker det at være en økonomisk sparringspartner.
Afdelingen ligger centralt placeret på Frederiksberg, og vi er en aktiv del af de lokalområder, som vi er en del af.
Med tillid, ambitioner og sund fornuft skaber vi en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og privatlivet.
Det helt centrale i stillingen er, at du har lyst til at rådgive og sparre med vores kunder som en vigtig del af din arbejdsdag.
Vi har brug for en kollega, som trives i den relationelle rolle og nemt knytter gode relationer med både nye og eksisterende kunder. Du overtager en mindre eksisterende kundeportefølje med plads til at udbygge den med nye kunder.
I mødet med kunderne, er det vigtigt, at de kan mærke din interesse for deres behov, økonomi og ønsker. Vores dygtige kundemedarbejdere, der hjælper med en lang række administrative opgaver, vil være en god hjælp og støtte for dig som rådgiver. På den måde sikrer vi, at der er tid til dine kunder.
Afdelingens resultater afhænger af vores fælles evne til at tiltrække og fastholde kunder gennem opsøgende arbejde.
Vi forestiller os, at du har erfaring med privatkunderådgivning og har lyst til at bringe dig selv i spil, både i kunde- og kollegarelationen.
Du vil opnå gode resultater i dit nye job, fordi du:
Det vigtigste for os er, at du er opsøgende og ser muligheder hos både eksisterende og nye kunder.
Du kan helt uforpligtende, og selvfølgelig i fortrolighed, kontakte Nickie.
Han fortæller gerne mere om jobbet, teamet og hverdagen som privatkunderådgiver på Frederiksberg.
Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.
Hos os er der plads til forskellige erfaringer, perspektiver og karriereveje. Derfor opfordrer vi dig til at søge, hvis du kan se dig selv i jobbet, også selv om din vej dertil måske har været anderledes end den, du først forestillede dig. Det vigtigste er, at du har den nødvendige faglighed og lyst til at bidrage til fællesskabet og skabe gode resultater sammen med os.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Nickie Ebling
Afdelingsdirektør
Tlf.: 9657 5901
Mobil.: 2016 8672
nieb@spard.dk
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 3051 7178
clj@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største danske pengeinstitut
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren Kjær
Sund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle Schreiner
Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk Zimmer
Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads Krog
I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle Dalgaard
Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.