Kan du tæmme nullermændene, og har du det store ”kørekort” til rengøringsvognen? Så er du måske den nye kollega, vi søger i Vejle?
Som vores rengøringsassistent får du ansvar for, at vores kantine, kontorer, mødelokaler, showroom og toiletfaciliteter er rene og besøgsvenlige i vores afdeling i Vejle.
Som person er du udadvendt af natur med evner til at træffe egne beslutninger, og du formår at bevare overblikket. Du sætter en ære i at holde standarden af hygiejne og rengøring høj, så vores lokaler altid er indbydende både for de ansatte og vores kunder.
Vi kan tilbyde en stilling på ca. 20 timer pr. uge i en professionel og ambitiøs virksomhed. Arbejdsplan aftales nærmere.
Arbejdspladsen er Friis Hansens Vej 3, 7100 Vejle
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Brian Sørensen på brs@daarbak.dk.
Og har du lyst til at være med til at gøre en forskel? Så skriv et par ord om dig selv og send dit CV og eventuelt andre relevante filer via knappen "Ansøg".
Ansøgningsfristen er den 20. november 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Deltid (20 timer)
Daarbak er en 100% danskejet virksomhed med mere end 125 års rødder i dansk erhvervsliv. Vi arbejder med virksomheder og offentlige organisationer i hele Danmark og leverer indretning, kontorforsyning, genbrug af inventar og beplantning til arbejdspladser.
Vi er organiseret i flere divisioner med hver deres faglighed, men samarbejder tæt på tværs om kunder og opgaver. Det giver en hverdag med mange forskellige fagligheder og kort fra idé til handling.
Hos os bliver du hørt, når du byder ind, og du får ansvar og sparring undervejs. Omgangstonen er uformel, og der er plads til humor, også når tempoet er højt. Fælles er en praktisk tilgang, ordentlighed i samarbejdet og kolleger, der tager ansvar og hjælper hinanden.