Arbejdssted:

Ansøgningsfrist:

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Lagermedarbejder til Davidsen, Silstrupvej i Thisted

Hos Davidsen sørger vi hver dag for, at vores kunder får de rigtige byggematerialer – til tiden og i den rigtige kvalitet. Det kræver et stærkt lagerteam med overblik, ansvarsfølelse og godt samarbejde.
Nu søger vi en lagermedarbejder til vores lager i Thisted, som har lyst til at blive en vigtig del af hverdagen i en travl forretning.

Hos os får du frihed til at tage ansvar og udvikle dig i et team, hvor “vi løser det” er mere end et motto. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles ansvar. Vi løser det – sammen! Vi bakker hinanden op og samarbejder på tværs – deler erfaringer og idéer.

En vigtig rolle i hverdagen

Som lagermedarbejder hos os er du med til at sikre, at ordrer bliver pakket korrekt, varer er på plads, og kunder – både professionelle og private – får en god oplevelse, når de henvender sig. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger og bidrager til, at tingene spiller, også når der er travlt.

Din primære opgave vil være:

  • Ekspedition og betjening af kunder
  • Pakning af varer
  • Vareopfyldning og orden på lageret
  • Truckkørsel og øvrige lageropgaver

Hvem er du

Du har erfaring med lagerarbejde og kundekontakt, gerne fra vores branche. Du kan også have en baggrund som håndværker og lyst til at prøve noget nyt. Uanset, er det vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor du er fysisk aktiv, hvor tempo og struktur går hånd i hånd og så er det nødvendigt, at du har truckcertifikat.

Som person, arbejder du ansvarligt, møder stabilt og bidrager aktivt til samarbejdet. Du er serviceminded og forstår, at lageret spiller en vigtig rolle i kundens samlede oplevelse af Davidsen. Du kan bevare overblikket, også når der er mange opgaver på én gang, og du går til arbejdet med en positiv og engageret tilgang.

Du er vigtig for os

Hos Davidsen bliver du en del af et erfarent og professionelt team, hvor ordentlighed, samarbejde og engagement er en naturlig del af hverdagen. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med plads til forskellighed og fokus på, at vi lykkes bedst sammen.

Vi tilbyder et fast job på 37 timer om ugen og indgår i forretningens åbningstid og vagtplan. Derudover får du gode ansættelsesvilkår samt mulighed for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed, hvor medarbejderne gør en forskel.

Ansøgning

Vi inviterer løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Send derfor din ansøgning snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 07-12-2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lagerchef Dennis Nielsen på telefon 24277797.

Arbejdssted:

Ansøgningsfrist:

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

To Davidsen medarbejder står i butikken og poserer smilende til kameraet
Mandlig medarbejder poserer smilende til kameraet med to træbrædder over skulderen
Mandlig medarbejder demonstrere hvordan et apparat fungerer overfor en kunde
To medarbejder gennemgår en liste ude på lageret
Mandlig medarbejder har et træbræt i hånden og snakker med en kunde
Ikon - pil til højre
Ikon - pil til venstre

Bliv en del af Davidsen
– et stærkt fællesskab med høj faglighed

Hos Davidsen er vi mere end bare en leverandør af byggematerialer. Vi er en arbejdsplads med stolte traditioner, stærke værdier og store ambitioner. Her får du muligheden for at vokse – fagligt, menneskeligt og sammen med os.

Ikon - Stjerner
Branchens foretrukne

Vi er kendt for høj arbejdsglæde, stærkt fællesskab og gode vilkår.

Ikon - Stigende graf
Muligheder i hele landet

Gør karriere hos os – vi støtter dine ambitioner og investerer i din udvikling.

Ikon - Gruppe mennesker
Sammen er vi aller bedst

Vi løfter i flok og skaber en kultur, hvor alle bliver set, hørt og respekteret.

Ikon - Netværk
En del af noget stort

Bliv en del af en markedsleder med stolte rødder og stærke værdier i dansk byggeri.