Hvidovre
Procesoperatør til nathold i vores frysetørringsafdeling
Interesseret i en karriere, der gør en forskel?
Vil du være en del af et produktionsteam, hvor kvalitet, samarbejde og en god arbejdsdag går hånd i hånd?
I vores frysetørringsafdeling bliver du en del af et erfarent team bestående af 18 operatører, 1 elev, 2 vedligeholdelsesmedarbejdere, 2 teknikere/specialister, 1 Team Manager og 1 afdelingsleder. Vi har forskellige faglige baggrunde, men fælles for os er, at vi går op i at levere høj kvalitet og skabe en god arbejdsdag, uanset om vi møder ind om dagen eller om natten.
Rollen & dit bidrag
Som operatør bliver du en vigtig del af den daglige produktion i frysetørringsafdelingen. Du indgår i et produktionsteam med 3 operatører, hvor I sammen koordinerer arbejdsdagen og hjælper hinanden med at sikre en sikker og effektiv produktion med høj kvalitet og hygiejne.
Du får en grundig oplæring af dine nye kolleger og din leder, så du bliver godt klædt på til opgaverne.
Dine primære ansvarsområder i denne rolle
- Afhente produkter fra lagerfrysere og håndtere poser med 10 kg frossen kultur.
- Betjene og overvåge vores industrirobotter samt pakke produkter.
- Rengøre og desinficere procesudstyr og produktionsområder.
- Dokumentere arbejdet i journaler og relevante IT-systemer.
- Arbejde i overensstemmelse med GMP- og HACCP-regler.
- Bidrage aktivt til et sikkert, inkluderende og positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og fastholder et højt kvalitetsniveau.
Hvad der skal til for, at du får succes i denne rolle
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os. Det vigtigste er, at du har lyst til at indgå i produktionen, tage ansvar for dit arbejde og samarbejde med dine kolleger.
Vi forestiller os, at du:
- er omhyggelig og ansvarsbevidst og har fokus på sikkerhed, kvalitet og hygiejne
- er en positiv teamspiller, der trives med tæt samarbejde
- er omstillingsparat og villig til at hjælpe, hvor der er behov
- er indstillet på at arbejde efter faste procedurer og dokumentere dit arbejde
- har lyst til at lære at anvende de IT-systemer, der bruges til dokumentation og styring af produktionen.
Andre færdigheder og interesser, som vi værdsætter
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
- er uddannet procesoperatør eller industrioperatør
- har en anden relevant håndværksmæssig baggrund
- har erfaring fra en lignende produktionsstilling
- har erfaring med ISO, GMP eller HACCP
- har erfaring med IT og computerbaseret dokumentation.
Har du ikke erfaring med alle områderne, skal det ikke holde dig tilbage. Vi sørger for, at du får den nødvendige oplæring, når du starter.
Det, vi kan tilbyde dig
Hos os bliver du en del af et team, hvor kollegerne har forskellige faglige baggrunde, blandt andet som procesoperatører og industrioperatører.
Du får en grundig oplæring og bliver en del af en hverdag, hvor vi samarbejder tæt, koordinerer arbejdet i teamet og hjælper hinanden. Vi lægger vægt på, at der både er plads til høj faglighed, godt humør og forskellige perspektiver, samtidig med at sikkerhed, kvalitet og hygiejne altid er i fokus.
Arbejdsforhold
Vi arbejder på seks faste hold, tre daghold og tre nathold.
Denne stilling er på Nathold med arbejdstid kl. 18.30 til 06.35 og du arbejder maksimalt 3 dage i træk. Vagterne omdfatter weekender og helligdage, og arbejdsplanen giver flere længere sammenhængende friperioder, i nogle tilfælde op til ni dage. Du vil have omkring 18 arbejdsweekender om året.
Arbejdet indebærer blandt andet fysisk håndtering af poser med 10 kg frossen kultur.
Ansøgningsfrist 15. November 2026. Vi indkalder til samtaler efter ansøgningsfristens udløb, og du kan derfor forvente at høre mere fra os efter denne dato.
Kontaktoplysninger: Teamleder Rene Andersen på REAN@novonesis.com.
Vores formål viser vejen
I Novonesis ved vi, at løsninger forankret i biologi kan hjælpe med at løse verdens største udfordringer. Siden vi begyndte for mere end et århundrede siden, har dette været vores pejlemærke. Det er sådan, vi er nået så langt. Og det er sådan, vi vil påvirke fremtiden. Nu, mere end nogensinde, har verden brug for forandring. Og med biosolutions er mulighederne for transformation uendelige. Hvis vores formål giver mening for dig, opfordrer vi dig til at søge.
Muligheder for alle
Vi er dedikerede til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle ansøgere. Derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte en ansøgning eller et foto og i stedet inkludere et par sætninger i dit CV, hvor du forklarer din motivation for at ansøge.
Vi træffer alle ansættelsesbeslutninger baseret på forretningsbehov og byder kandidater med en bred vifte af baggrunde velkommen, herunder etnicitet, religion, køn, seksuel orientering, alder, handicap eller veteranstatus.
Udforsk andre stillinger
Hvis denne stilling ikke passer til dig, kan du stadig finde andre muligheder hos os. Du er velkommen til at udforske ledige stillinger eller oprette en jobagent for at holde dig opdateret om fremtidige muligheder på novonesis.com/Career.