Haderslev

Bliv kok hos BESTSELLER i Haderslev - faglighed, fællesskab og gode arbejdstider

Ikon af en kalender.

Ansættelsestype: Employment type: Fastansættelse

Ikon af et hus.

Hjemmearbejde: Remote work: Tilbydes ikke

Ikon af et ur.

Ugentlig arbejdstid: Weekly working time: Fuldtid

Har du lyst til at lave velsmagende mad fra bunden og blive en del af et køkken, hvor faglig stolthed, humor og samarbejde går hånd i hånd?

Så kan du være vores nye kok hos BESTSELLERs lager i Haderslev.

Din nye hverdag

I køkkenet laver vi hver dag mad til 350-400 gæster fra lager og kontor. De sætter pris på velsmag, variation og kvalitet, og vi giver grøntsager og vegetariske retter en naturlig plads på menuen.

Ud over den daglige frokost producerer vi også aftens- og natmad til medarbejdere på andre hold. Din faste arbejdstid ligger i dagtimerne. Hvis du har lyst, kan du efter aftale tage ekstra timer ved aften- eller nathold og få erfaring med andre dele af køkkenet.

Du bliver en del af et hold på otte kolleger med en australsk køkkenchef i spidsen. Med sit karakteristiske “Put another shrimp on the barbie!” sætter han tonen for et køkken med godt humør, faglighed og plads til fordybelse. Vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Her deler vi idéer, tager fælles ansvar og lykkes som hold. Du får samtidig mulighed for at udvikle dig på både kolde og varme partier.

Følg med i vores hverdag på Instagram: @foodandco1440

Dine opgaver

Som kok får du en alsidig hverdag med ansvar for den daglige produktion og for, at gæsterne møder et indbydende og velsmagende måltid. Dine opgaver omfatter:

  • Tilberedning og anretning af dagens frokostbuffet
  • Menuplanlægning, egenkontrol og varebestilling
  • Lageroptælling samt ansvar for orden, oprydning og rengøring
  • Mødeforplejning og bidrag til mersalg

Det er vigtigt, at du

  • Er uddannet kok og har lyst til at bruge dit håndværk i en kantinehverdag
  • Kan kommunikere på dansk og begå dig lidt på engelsk
  • Trives med samarbejde og bidrager til en hjælpsom og respektfuld omgangstone
  • Har blik for kvalitet i både tilberedning og anretning og har praktisk erfaring som kok fra et professionelt køkken

Det får du hos os

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Arbejdstider mandag til torsdag kl. 07.00-15.00 og fredag kl. 07.00-14.30
  • Et engageret team på otte kolleger med plads til forskellige perspektiver
  • Faglig udvikling og mulighed for crosstræning i en anden kantine
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med 11 % arbejdsgiverbetalt pension, 10 % fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Ved spidsbelastninger kan der være mulighed for vagter om aftenen, natten og i weekender.

Klar til at tage næste skridt?

Så send dit CV med et par ord om dig selv allerede i dag. Vi inviterer til samtaler løbende.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega varmt velkommen snarest muligt - men vi venter gerne på den rette.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Michael Andrew Prosser
Køkkenchef
Mobil: +45 2244 5074

Adresse:
Moltrup Landevej 201
6100 Haderslev

Stillingstyper:
Fastansat

Ansøgningsfrist:
2. december 2026

En kollega fra Compass Group smiler til kameraet, imens han sætter en stol på plads.

Sammen skaber vi de bedste hverdage

Vi har en drøm i Compass Group: at vi sammen skaber de bedste hverdage for vores kollegaer og for vores kunder. Hverdage, der giver energi, og gæsteoplevelser, der sætter aftryk.

Det er de små øjeblikke, der tæller: smagen af god mad, fællesskabet med kollegaer i kantinen, det varme smil i receptionen. De øjeblikke skabes af mennesker, der er engagerede og stolte af deres arbejde.

Derfor investerer vi en arbejdsplads, hvor vores kollegaer trives, udvikler sig og lykkes.

Noget af det bedste ved mit arbejde er de mennesker, jeg arbejder sammen med.

Birgitte – Kok – Nordsjælland

Jeg synes, det er fedt at være en del af et hold, hvor vi får tingene til at lykkes sammen.

Mohamad – Serviceassistent – Herning

Det betyder noget for mig, at jeg er med til at gøre andres hverdag lidt bedre.

Laura – Receptionist – København
Tre kolleger fra Compass Group sidder i et møde.

Er du vores nye kollega?

Så kan du måske kende dig selv i vores værdier:

En medarbejder fra Compass Group gør rent i et fællesområde.

Can-do tilgang

Vi har en tryg, positiv og kommercielt bevidst Can-do-tilgang til de muligheder og udfordringer, vi står over for.

To kokke fra Compass Group taler sammen i et køkken.

Vind gennem teamwork

Vi opfordrer til individuel ansvarlighed, men arbejder altid som et team. Vi værdsætter faglighed, individualitet og bidrag fra alle kolleger, der arbejder for at støtte hinanden, og vi deler gerne bedste praksis i forfølgelsen af vores fælles mål.

En kok fra Compass Group er ved at anrette et måltid.

Passion for kvalitet

Vi brænder for at levere mad og service i særklasse, og vi sætter en ære i at nå dette mål. Vi søger at fastholde succes, lære af fejl og udvikle de idéer, den innovation og den praksis, der hjælper os med at forbedre vores service og være markedsleder.

En barista fra Compass Group er ved at lave en kaffe.

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for vores handlinger – individuelt og som en gruppe. Hver dag og overalt er det vores mål at yde et positivt bidrag til vores kunders sundhed og velvære, til de fællesskaber, vi arbejder i, og til den verden, vi lever i.

Profil billede af en kvindelig medarbejder fra Compass Group.

Åbenhed, tillid og integritet

Vi sætter de højeste etiske og faglige standarder. Vi ønsker, at alle vores relationer skal bygge på ærlighed, respekt, fairness samt en forpligtelse til åben dialog og transparens.

Næste slide ikon.
Forrige slide ikon.