3 medarbejder sidder til kaffepause og griner til hinanden
Kvindelig medarbejder smiler til kameraet inde i AO butik
Mandlig medarbejder vejleder en kunde om en vare i butikken
Red location icon

Salgsmedarbejdere til AO i Storkøbenhavn – der er brug for din viden om VVS, EL eller værktøj/beslag

Har du erfaring med VVS, EL eller værktøj/beslag, og trives du i den daglige dialog med kunderne? Så er det måske dig, vi søger som en af vores nye salgsmedarbejdere til vores butikker i Storkøbenhavn.

Vi søger flere nye salgsmedarbejdere til vores butikker i Storkøbenhavn – nogle med speciale i VVS, andre i EL eller værktøj/beslag. Uanset hvilken butik du bliver en del af, får du dit eget ansvarsområde, hvor du opbygger kunderelationerne og bliver den, dine kolleger regner med fagligt.

Du refererer til din butiksleder og bliver samtidig en del af et fællesskab på tværs af AOs 13 butikker i København, hvor vi deler viden og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger til kunderne.

Du er tæt på kunderne hver dag

Som salgsmedarbejder er du kundens faste kontaktperson og den, der finder løsningen, når opgaven bliver kompleks. Du sætter en ære i, at kunderne aldrig går fra butikken uden den rigtige vare eller det rigtige svar.

Det er blandt andet dig, der:

  • rådgiver nye og eksisterende kunder inden for dit fagområde
  • udarbejder tilbud og behandler ordrer
  • opsøger salg via telefon og mail
  • vedligeholder og udvikler varesortimentet i butikken
  • tager dig af lageropgaver, vareopfyldning og generel butiksdrift

Vi leder efter dig, der ...

... kender VVS-, EL eller værktøj/beslag-branchen og ved, hvad der skal til for at rådgive kunderne rigtigt. Det er vigtigt for os, at du har den faglige forståelse med dig, så du hurtigt kan finde den løsning, kunden reelt har brug for.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring fra branchen, enten som faglært eller fra en relevant stilling
  • trives i dialogen med kunderne og sætter en ære i god service og faglig rådgivning
  • er nysgerrig af natur og har lyst til selv at tage initiativ
  • altid er klar til at hjælpe dine kolleger, når de har brug for en hånd
  • er fortrolig med IT, da vi arbejder i M3 i det daglige

En salgsrolle med plads til at udvikle sig

Du får stor selvstændighed i din butik, men står aldrig alene. Du har et hold af kolleger og din butiksleder tæt på til sparring i hverdagen, og samtidig bliver du en del af et større fællesskab af salgsmedarbejdere på tværs af Storkøbenhavn, der kender markedet og kunderne godt.

Du får samtidig:

  • tæt sparring med erfarne kolleger og din butiksleder
  • gode muligheder for at udvikle dig fagligt gennem kurser/uddannelse
  • en hverdag med kort vej fra idé til handling

AO – en arbejdsplads, du kan udvikle dig i

Brødrene A & O Johansen A/S er en af Danmarks førende forhandlere af el, VVS, værktøj, arbejdstøj, VA og andet udstyr til bygge- og håndværksbranchen.

Vi har mere end 100 års erfaring, men vi står ikke stille. Med vores AO365-app har kunderne butikken i lommen, og de kan handle i vores fysiske butikker 24/7. Så selvom du kommer til at arbejde i en fysisk butik, hjælper du også kunderne, når de handler digitalt hos os.

Skal en af butikkerne have dig som ny kollega?

Send dit CV og en kort tekst om, hvorfor du er den rette til jobbet via ansøgningslinket.

Vi holder samtaler løbende og slår til, når vi har fundet de rette kolleger.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionschef Christian Forsberg på 53 36 11 21 eller CBF@ao.dk.

I AO ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

OBS: Vi modtager udelukkende elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Frist: 30/11/2026


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Tilbydes ikke

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid


En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

Gruppebillede af medarbejdere foran AO butik

En arbejdsplads, du aldrig vokser ud af

Vi er stedet, hvor du har lyst til at blive hængende. Uden at køre fast.

For er der noget mere trist end et job, hvor du ikke udnytter dit fulde potentiale?

Svaret herfra er et rungende NEJ!

2 medarbejdere sidder foran skriveborde på kontoret og smiler til hinanden

Derfor er din salgskarriere hos os heller ikke mejslet i sten.

Måske starter du i butik og får senere smag for livet på landevejen.

Eller måske ender du som salgsdirektør.

Uanset hvilke fremtidsdrømme du har, glæder vi os til at høre dem.

Billede af Bo foran en computerskærm
quote icon
Der er ikke grænser for, hvad du kan drive det til her. Den udviklingsrejse, du får, er helt unik

– Bo, kørende sælger

Tjek resten af butikken ud her

Karriereside