Er du statsautoriseret fodterapeut, og har du lyst til at give din faglighed videre? Så kan du være en af vores nye kolleger på Fodterapeutskolen.
Roskilde Tekniske Skole søger tre statsautoriserede fodterapeuter, der vil være med til at uddanne fremtidens fagligt dygtige fodterapeuter. Vi har et stigende elevoptag og kolleger, der går på efterløn, og vi søger derfor nye kræfter til vores lærerteam.
Hos os får du en varieret hverdag, hvor du kombinerer din fodterapeutiske faglighed med undervisning, vejledning og udvikling. Du hjælper eleverne med at forbinde teori og praksis og med at udvikle de færdigheder og den faglige dømmekraft, de skal bruge som fodterapeuter.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Du møder elever i forskellige aldre og med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Sammen med dine kolleger skal du skabe et læringsmiljø, hvor eleverne bliver mødt med tydelige forventninger, faglige udfordringer og støtte til at udvikle sig.
Du er statsautoriseret fodterapeut og har lyst til at undervise i et erhvervsrettet uddannelsesmiljø. Du kan bidrage inden for et eller flere af fodterapifagets områder og er motiveret for at udvikle dig i rollen som underviser.
Vi lægger vægt på, at du:
Du bliver en del af et lærerteam, der samarbejder om at skabe undervisning af høj kvalitet og gode rammer for elevernes læring. Du får mulighed for at bruge din faglighed på nye måder og bidrage til udviklingen af undervisningen.
Vi sørger for et introduktionsforløb, som blandt andet indeholder en pædagogisk introduktion til arbejdet som underviser. Derudover tilbyder vi oplæring på de områder, hvor du har behov for det, eksempelvis i teoretiske fag eller fremstilling af indlæg og bøjler.
Stillingerne er på fuldtid, men en anden arbejdstid kan aftales. Tiltrædelse er den 1. januar 2027 eller efter aftale. Løn, pension og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst mellem Finansministeriet og FOA.
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette la Cour Sell på telefon 24 64 09 62 eller mese@rts.dk.
Send din ansøgning med CV og relevant dokumentation senest mandag den 19. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes med udvalgte ansøgere efter aftale.
Fodterapeutskolen København er en del af Roskilde Tekniske Skole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs mere om skolen og vores værdigrundlag på RTS’ hjemmeside.
På Roskilde Tekniske Skole møder du fagligt dygtige kolleger, som uddanner fremtidens arbejdskraft. Her er der er plads til forskellige fagidentiteter – i en fælles tværfaglig kultur. Vi giver dig frihed til at påvirke dit arbejde og skaber rammerne for en sund balance mellem arbejde og fritid. Sammen bygger vi en arbejdsplads med stærke værdier og fokus på udvikling – for både dig og de elever, vi uddanner.
Fodterapeutskolen
Fodterapeutskolen er en del af Roskilde Tekniske Skole. Skolen ligger i København, og du kan se frem til gode og lyse undervisningslokaler, en moderne behandlingsklinik og en indlægningsklinik med tilhørende værksted.
På skolen foretager vi dagligt omkring 120 elevbehandlinger, som er en vigtig del af den praksisnære undervisning og læring. At vi er en mindre skole med 16 ansatte og 130 elever har den fordel, at underviserne kender alle elever. I fællesskab tilrettelægger de både den praktiske og teoretiske undervisning, så de på tværs af elevhold kan støtte eleverne i deres læring.
Og se, hvor i vores tværfaglige kultur, du måske kunne høre til.
Mød os her