Roskilde

Lagermedarbejder søges til udgående pluk og pak lager

Vil du have en hverdag med faste rammer, fællesskab i fokus, og hvor der samtidig er gang i den?

Vi søger en ny kollega med blik for detaljer, godt humør, og som trives med en hverdag med højt tempo, er det dig? så har vi jobbet.

Plukke og pakke varer

Som lagermedarbejder vil du være en del af vores team, som har til opgave, at sikre, at vores ordrer bliver ekspederet og sendt til tiden. Jobbet består primært i pluk og pak og indebærer en del lettere til tunge løft.

Bliv en del af det gode fællesskab

Du vil, som en del af et team, have et tæt samarbejde med dine kolleger, hvor I støtter, hjælper og afløser hinanden. I alt får du 50 nye kollegaer, som alle er ansvarlig for at nå i mål med dagens opgaver.

Hos os hersker en uformel omgangstone, hvor høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd. Derudover er humor og godt samarbejde noget af det vi prioriterer allerhøjest.

Du er parat til at gøre en indsats

Hvor der lægges vægt på følgende:

  • Du har god fysik, samtidig med at du har gode analytiske evner og kan holde styr på de forskellige varemærker, varekoder osv.
  • Du er vant til at arbejde i højt tempo og kan løse flere opgaver samtidig.
  • Du er fleksibel med hensyn til arbejdstider, arbejdstiden ligger i tidsrummet på hverdage mandag til fredag mellem kl. 09.30-17.24, hvor der kan være perioder med fleksibel arbejdstid.
  • Kan tale og forstå dansk
  • Du er god til tal og sikrer, at kunden altid får det ønskede antal.
  • Truckkort er en fordel

Det vigtigste er dog, at du har lyst til at bidrage til et godt sammenhold, samtidig med at du tager fat og løser dine opgaver sikkert og ordentligt.

Interesseret?

Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Ansøgningsfrist er d. 18. november 2026.

Vi tilbyder en startløn på 167,58 kr. (inklusiv fritvalg og søgnehelligdagstillæg).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte DC Team leader Lucas Glundø på tlf.: +45 +45 23 33 12 25.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Billede af en Lyreco varevogn set fra siden.

En bedre arbejdsdag – siden 1926

I 100 år har Lyreco udviklet sig sammen med arbejdspladsens behov og leverer i dag alt til arbejdspladsen – samt løsninger, der sparer tid på det praktiske og skaber mere plads til kerneopgaverne. Med vælg-selv-levering, konkurrencedygtige priser og CO₂e-data på alle indkøb bliver det nemmere at skabe overblik, reducere omkostninger og handle mere ansvarligt.

Siden 1926 er Lyreco vokset fra en fransk boghandel til en global leverandør i 25 lande. I dag hjælper Lyreco virksomheder med at samle indkøb, forenkle hverdagen og skabe mere effektive arbejdspladser.

Ikon: Citat.

For os betyder ansvarlighed, at vi gør noget konkret. Derfor er vi 100% selvforsynende med el fra solenergi og i fuld gang med at omlægge vores varebiler til el.

- Christoffer Wriedt, ESG- & Finance Director

Portræt af en Lyreco medarbejder på et lager.

Kultur

Lyrecos kultur er noget, vi er stolte af og noget, mange kender os for. Den bygger på stærkt samarbejde, god energi og en fælles lyst til at gøre det ordentligt. Vores værdier, Excellence, Respect, Passion og Agility, er det Lyrecos succes er bygget på.

Billede af et Lyreco produkt på et rullebånd set fra siden.

Vores ansvar

For os handler ansvar om at gøre noget konkret. Vi er 100 % selvforsynende med el fra solenergi, og i dag kører 73 % af vores varebiler på el. Vores mål er ikke kun at følge udviklingen, men også at skubbe til den.

Billede af en større samling af Lyreco medarbejdere.

Udvikling

Hos Lyreco Danmark tror vi på mennesker. Vi tror på at fremme et miljø, der inspirerer og belønner din kreativitet og nytænkning. Der er ingen dumme idéer, og der er ikke noget galt med at stræbe efter at nå til tops.

Billede af tre Lyreco kolleger der går sammen hen ad en gang.

Plads til dig og dine idéer

Hos Lyreco Danmark er det vigtigt, at der er plads til både mennesker og idéer. Vi tror på, at man trives bedst, når man får ansvar, bliver lyttet til og kan være sig selv på arbejdet.

Her bliver du en del af et fællesskab, hvor samarbejde, respekt og udvikling går hånd i hånd. Vi arbejder på tværs, deler viden og fejrer det, vi lykkes med sammen.

For os handler en god arbejdsplads ikke kun om opgaverne, men også om hverdagen, relationerne og lysten til at gøre en forskel.

Ikon: Citat.

Hos Lyreco tager vi ansvar for mere end det, vi leverer. Vi tager også ansvar for måden, vi gør det på.

- En mission der deles af mere end 12.000 Lyreco-medarbejdere