Ringsted

Vi søger en kunderådgiver, som vil være en del af fællesskabet i SJF Bank i Ringsted

Brænder du for at gøre en reel forskel for dine kunder – og for lokalområdet midt på Sjælland i Ringsted og Sorø? Så er du måske vores nye kunderådgiver!

I vores afdeling i Ringsted er vi et team på 15 kollegaer, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Vi kender vores lokalområde, vores kunder og deres behov – og vi går op i at skabe tryghed, overblik og gode relationer i hverdagen.

Hos os bliver du en vigtig sparringspartner for dine kunder – og en central del af et team, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode.

Som rådgiver får du ansvaret for din egen kundeportefølje, hvor du rådgiver med udgangspunkt i kundens samlede økonomi. Du får en alsidig hverdag med tæt kundekontakt og gode muligheder for at præge både din egen og afdelingens udvikling.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Rådgive privatkunder og skabe overblik og tryghed i deres økonomi
  • Opbygge og udvikle din egen kundeportefølje gennem stærke relationer
  • Arbejde proaktivt med at identificere muligheder hos dine kunder
  • Samarbejde tæt med kollegaer og specialister om helhedsorienteret rådgivning
  • Sikre en professionel og personlig kundeoplevelse – hver gang

Hvad tæller for dig?

Vi byder dig velkommen til et stærkt fællesskab, hvor engagerede og dygtige kollegaer samarbejder tæt på og anerkender hinandens succeser.

I Ringsted bliver du en del af et team, hvor vi prioriterer sparring, videndeling og et godt arbejdsmiljø i hverdagen.

Du bliver en del af en kultur med høj medarbejdertilfredshed og stærke relationer, baseret på gensidig respekt og faglighed. Hos os er der plads til det, er tæller for dig – dine idéer, din faglighed og dine ambitioner.

Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi både står stærkt sammen og samtidig giver plads til individuel udvikling. Vi er rummelige og møder dig som det menneske du er, og på det sted, du er i dit liv. Du får mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde tilpasset hverdagen i afdelingen.

Hvad tæller for os?

Vi søger dig, der:

  • Har en bankfaglig baggrund med erfaring i rådgivning af privatkunder
  • Brænder for at gøre en forskel for kunderne og skabe tryghed i deres økonomi
  • Er stærk til at opbygge og vedligeholde relationer og motiveres af at skabe tillid og langsigtede samarbejder
  • Trives i et miljø med høj energi og tæt samarbejde, hvor vi løfter i flok
  • Motiveres af at være med til at bygge noget op – i en afdeling og organisation i udvikling og vækst

Er du interesseret?

Send dit CV sammen med en kort tekst om, hvorfor du synes, at jobbet er et match for dig. Søg allerede i dag og senest d. 25. november.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Rikke Almsgaard på telefon 42 76 30 09.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Det er summen af os, der flytter noget

SJF Bank har rundt regnet 160.000 privat- og erhvervskunder. Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster stræber vi efter at være den bedste bank for dem, som bor, arbejder og driver virksomhed i vores lokalsamfund. Vi er der for vores kunder, når de har brug for at låne til drømmehuset eller firmabilen. Og vi er der for deres lokalområder, når foreningen har brug for penge til et godt initiativ. Vi er der også for vores cirka 550 engagerede medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at sikre, at vores kunder får tilbudt den rådgivning og de produkter, de har brug for.

Vi er i vækst og har store ambitioner, og netop derfor betyder fællesskab og samarbejde alt. I SJF Bank kender vi hinanden, løfter i flok og deler både ansvar og succeser. Hos os er det ikke én person, én idé eller én løsning, der skaber resultaterne – det er summen af os.

Stærkt fællesskab og lokal tilstedeværelse

Som medarbejder hos os får du plads til alt det, der tæller for dig – dine idéer, din faglighed og dine ambitioner.

Vi er en bank i vækst med store mål. Derfor betyder fællesskab og samarbejde alt. Her kender vi hinanden, løfter i flok og deler både ansvar og succeser. Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster har du rig mulighed for at finde drømmejobbet hos os. 

Billede af to smilende kollegaer der taler sammen ved et bord.

Moderne bank med lang historie 

Vores historiske aner strækker sig helt tilbage til 1825. Det gør os til en af landets ældste banker, og fortæller historien om en bank drevet af et ønske om at gøre en forskel for vores kunder og lokalsamfundet. Trods vores høje alder er vi en moderne bank i rivende udvikling og bevægelse. 

I hovedsædet i Holbæk er vi over 200 kolleger, der understøtter vores lokale afdelinger på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster. I Holbæk finder du også vores ledelse og en lang række afdelinger, der beskæftiger sig med erhverv, kredit, risiko, compliance, økonomi, HR, IT, salg, marketing m.m. 

Vores seks kerneværdier

Vi arbejder ud fra seks kerneværdier: Fællesskab, nærhed, redelighed, rummelighed, dygtighed og samfundsansvar. Det afspejler også, hvad du kan forvente som kollega hos os:

Fællesskab

Mulighed for at udvikle dine personlige kvalifikationer i et godt socialt arbejdsmiljø med en aktiv personaleforening.

Nærhed

Korte beslutningsveje hele vejen rundt i organisationen.

Redelighed

Tryghed i ansættelsen - også når tiderne skifter - men vi stiller også krav, der matcher vores store ambitioner.

Rummelighed

Mulighed for at påvirke din egen hverdag og gode personaleforhold med fleksibilitet i hverdagen, fri mobilordning og sundheds- og tandforsikring.

Dygtighed

Fokus på udvikling og trivsel - har du lysten og evnerne til udfordringer, imødekommer vi det gerne.

Samfundsansvar

Medansvar i vores lokalområder - vi tager initiativ til og støtter projekter og lokale fyrtårne, som styrker udviklingen, kulturlivet og fællesskabet.

Swipe for at se mere

Udvikling og trivsel

Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi både står stærkt sammen og giver hinanden plads til individuel udvikling. Sammen med dine kolleger bliver du løbende uddannet i vores værdier, kultur og adfærd. 

Vi håber, du sætter pris på at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor engagerede kolleger samarbejder tæt og anerkender hinandens succeser. Vi har en kultur med høj medarbejdertilfredshed og stærke relationer, baseret på gensidig respekt og faglighed. Samtidig er vi rummelige og møder dig som det menneske, du er, og på det sted, du er i dit liv. Du får 7 ugers frihed hvert år og mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde tilpasset dine behov og ønsker og hverdagen i din afdeling.

Billede af fire kollegaer i et mødelokale, hvor to af personerne giver hinanden en high five.