Er du motiveret af at hjælpe kunderne og bekæmpe økonomisk kriminalitet? Motiveres du af løbende at tilegne dig ny viden og udvikle dig?
Så er det måske dig, der skal være sparekassens nye Fraud-specialist.
Med reference til Anders Dørum Jensen skal du som Fraud-specialist være med til at forebygge og hjælpe kunderne med kortindsigelser og andre typer af svindel, som kunderne kan blive udsat for.
Konkret betyder det, at du får til opgave at:
Det vil være et godt udgangspunkt, hvis du har erfaring fra den finansielle sektor. Enten som kundemedarbejder, supporter eller rådgiver og måske endda også erfaring med håndtering af kortindsigelser eller andre typer svindel.
Derudover forestiller vi os, at du kan genkende dig selv i følgende profil:
Vi forventer, at du viser engagement og er med til at biddrage til vores gode kollegiale og faglige miljø.
Fraud Operations er placeret i vores hovedcenter i Hobro, og du bliver en del af et team på 6 specialister (heraf har den ene base i Aarup på Fyn).
Specialisterne har et tæt samarbejde med AML & Fraud Support, hvor der er 7 supportere. Begge afdelinger er en del af området AML & Fraud.
I hele AML & Fraud området får du ialt 35 kolleger fordelt på fire afdelinger (AML Operations, AML & Fraud Management og Fraud Operations og AML & Fraud Support.
Du vil opleve en uhøjtidelig afdeling, hvor vi lægger stor vægt på åbenhed samt trivsel, og hvor vi altid er klar til at hjælpe hinanden.
I afdelingen har vi stort fokus på vidensdeling og læring. Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale med dine kollegaer er en selvfølge.
Du vil blive en del af et team med høj faglighed, hvor du vil komme til at arbejde specialiseret med bekæmpelse af svindel, som er et område i hurtig udvikling og med stigende offentlig bevågenhed.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Anders Dørum Jensen
Afdelingschef
Tlf.: 9657 5257
Mobil.: 2527 0987
adje@spard.dk
Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 8222 9520
Mobil.: 4025 5987
cb@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Muligt
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største danske pengeinstitut
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren Kjær
Sund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle Schreiner
Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk Zimmer
Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads Krog
I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle Dalgaard
Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.