To kvinder sidder ved hver deres kontorplads.

København SV

Strategisk indkøber

Ikon af en kalender.

Ansættelsestype: Employment type: Fastansættelse

Ikon af et hus.

Hjemmearbejde: Remote work: Ikke oplyst

Ikon af et ur.

Ugentlig arbejdstid: Weekly working time: Fuldtid

Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er vi et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, sundhed og værdier, og går på arbejde for at være der, når det gælder – for vores kunder, for hinanden og for samfundet.

Vi søger en strategisk indkøber til Skadeindkøb i Danmark

Du får en central rolle i at understøtte og udvikle vores indkøbsarbejde på indkøbssporet Property. Du kommer til at arbejde tæt sammen med indkøbschefen og bidrage til både strategiske initiativer, analyser og den løbende udvikling af vores leverandørsamarbejder. Målet er at styrke vores beslutningsgrundlag, sikre sammenhæng på tværs af områderne og understøtte, at Gjensidige har konkurrencedygtige og fremtidssikrede indkøbsprocesser.

Du bliver en del af vores nordiske Skadeindkøbsteam med base i København og får reference til lederen for Skadeindkøb i Danmark. For den rette kandidat er der gode muligheder for at præge både jobindhold og udviklingsretning.

Vi samarbejder med et bredt netværk af dygtige og servicemindede leverandører, der hjælper vores kunder, når skaden er sket, uanset om det drejer sig om bygning, motor eller sundhed. Ambitionerne for vores leverandørnetværk er høje, og du får en vigtig rolle i at understøtte indkøbschefen i at drive samarbejdet fremad i tæt dialog med skadeorganisationen.

Vores målsætning er at sikre høj kundetilfredshed, understøtte bæredygtige løsninger og reducere omkostninger, alt sammen for at styrke Gjensidiges konkurrencekraft.

Dine væsentligste opgaver

  • Understøtte og videreudvikle vores indkøbsstrategi på Property med fokus på omkostningsoptimering, bæredygtighed og kundetilfredshed.
  • Bidrage til udbudsprocesser og forberedelse af forhandlingsgrundlag i samarbejde med indkøbschefen.
  • Koordinere og følge op på samarbejder gennem KPI‑analyser, rapportering og deltagelse i statusmøder.
  • Analysere leverandørdata og omsætte indsigter til konkrete anbefalinger og forbedringsforslag.
  • Afdække forretningsbehov og identificere udviklingsmuligheder på tværs af skadeområderne i tæt samarbejde med indkøbscheferne.

Har du erfaring fra en lignende rolle?

  • Vi forestiller os, at du: Har en relevant videregående uddannelse – fx fra CBS eller inden for supply chain management. Det er dog ikke et krav.
  • Har erfaring fra den finansielle sektor eller en lignende rolle som strategisk indkøber, projektleder eller konsulent.
  • Har indsigt i udbudsprocesser, forhandling og kontraktstyring – eller motivation for at udvikle dig inden for området.
  • Har dokumenteret erfaring med at omsætte strategi og analyser til drift og konkrete resultater.
  • Behersker Excel på superbrugerniveau.
  • Hurtigt kan forstå forretningsprocesser og bidrage til at optimere dem.

Som person er du

  • Initiativrig, positiv og ansvarlig – både i forhold til processer og mennesker.
  • Struktureret og vedholdende i arbejdet mod fælles mål.
  • Relationsstærk og god til at skabe samarbejde på tværs.
  • Forretningsorienteret og analytisk.
  • En naturlig autoritet, der kan samarbejde på alle niveauer – internt og eksternt.

Vi tilbyder

  • En nøglerolle i at understøtte og udvikle vores indkøbsarbejde på tværs af skadeområderne.
  • Stor frihed og indflydelse på egne opgaver.
  • Mulighed for at skabe synlige resultater i en organisation med stærk forandringskultur.
  • Arbejdssted på vores danske hovedkontor i København SV – tæt på S‑tog og med gode parkeringsforhold.

Ansøg

For at søge stillingen skal du sende dit CV samt besvare nogle screeningsspørgsmål, som vil fremgå når du trykker ”Ansøg”. Du skal derfor ikke skrive en ansøgning, da screeningsspørgsmålene erstatter denne.

Der er ansøgningsfrist d. 23. november 2026 og vi inviterer løbende ind til samtaler, så søg gerne snarest muligt.

Interesseret?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Frank Lauritzen, Leder for Skadeindkøb i Danmark på tlf.: +45 23 21 28 60 eller e-mail: frank.lauritzen@gjensidige.dk.

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

En mand står og taler i telefon ved siden af en bil.

Du kan gøre en forskel

At kunne tale med mennesker er helt afgørende hos os. Mange af vores medarbejdere giver dagligt et godt råd om forsikring, giver afklaring i en kompliceret erstatningssag eller giver beroligende ord i en kritisk situation. Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i menneskers liv, og vi er på udkig efter dig, der møder mennesker i øjenhøjde og som vil udvikle dig, modtage sparring og stræbe efter at blive endnu bedre.

Lad os stille din nysgerrighed! Se hvordan hverdagen er på Teglholmen. Få et smugkig på vores skønne kontor, vores lækre kantine og mød vores kollegaer.  Vi opfordrer alle – uanset kønsidentitet, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at blive en del af Gjensidigefamilien.

Gjensidige logo element.
To kolleger har det sjovt i et mødelokale.

Du kan udvikle dig hos os

Muligheden for at udvikle sig og udvide sine kompetencer er vigtigt - både for dig som medarbejder, men også for os. Derfor giver vi dig mulighed for at bruge tid på din karriereudvikling. I løbet af et år vælger mere end 1.200 medarbejdere at videreudvikle sig på vores egen skole, Gjensidigeskolen, som har faste lederuddannelser og relevante kurser. Sådan sikrer vi, at vores medarbejdere udvikler sig i takt med markedets krav og selskabets behov.

Du kan skabe dig en karriere

Vi arbejder for, at medarbejdere kan opbygge deres karriere ved at bevæge sig på tværs af organisationen, og ikke bare opad. Der er stor forskel på vores forskellige afdelinger, og når medarbejdere prøver forskellige fagområder og stillingstyper, giver det forretningsforståelse og store fordele - både for dig og for os.

Gjensidige består af mange forskellige mennesker med helt forskellige kompetencer, erfaring og uddannelse. Følg med i vores ledige stillinger, og læg billet ind på det, der matcher dine drømme – også selvom du ikke troede forsikringsbranchen var noget for dig. Hos os arbejder nemlig alt fra salgsmedarbejdere til efterforskere og fra analytikere til kommunikationseksperter.