Portært af en mand der smiler til kameraet.

Afdelingsleder

Vil du være en del af Danmarks og ”Branchens bedste” dæk- og værkstedskæde? Er du en dygtig leder med stærke forretningsmæssige kompetencer? Så er du måske vores nye afdelingsleder i Super Dæk Service, Tønder.

Super Dæk Service er anerkendt lokalt og nationalt for vores ekspertise og håndtering af opgaver inden for dæk- og autoservice på tværs af bilparker og køretøjstyper i hele Danmark. Vores kunder spænder fra private bilister til industrivirksomheder, transportsektoren og landbruget.

Vores målsætning er at blive ”Branchens bedste”, og vores værdier – ”HANDLINGSORIENTERET, ANERKENDENDE og UDVIKLENDE” – danner rammen om vores ambition om altid at levere den bedste kundeoplevelse og den højeste service.

Som afdelingsleder har du det overordnede ansvar for drift, udvikling og resultater i afdelingen. Du refererer til Regionschefen for Syd, men har stor indflydelse på den daglige ledelse, organisering og den lokale forretningsudvikling.

Som leder af afdelingen er du en synlig del af hverdagen. I Tønder går ledelse og drift hånd i hånd, og derfor bliver du også en aktiv del af den daglige drift. Det er derfor et plus, hvis du er uddannet mekaniker eller har arbejdet med dæk og kan bidrage med dækskifte og mekaniske reparationer, når behovet opstår.

Dit ansvar og dine opgaver

  • Ledelse, udvikling og sparring med afdelingens medarbejdere.
  • Sikre høj trivsel, motivation og et godt arbejdsmiljø.
  • Deltage aktivt i det daglige værkstedsarbejde og bidrage med mekaniske reparationer, når driften kræver det.
  • Ansvar for den daglige drift samt løbende udvikling og optimering af afdelingen.
  • Salgsansvar og udvikling af kunderelationer i lokalområdet.
  • Ansvar for afdelingens økonomi, omsætning, indtjening og kundetilfredshed.
  • Bidrage aktivt til kædens fortsatte udvikling i samarbejde med kolleger og den øvrige ledelse.

Vi forventer, at du

Du er gerne uddannet mekaniker eller har erfaring med dæk og kommer formentlig fra en stilling som værkfører, værkstedschef, driftsleder eller en tilsvarende lederrolle inden for autobranchen, dækbranchen eller et beslægtet område. Du trives med at kombinere ledelse med praktisk værkstedsarbejde og går naturligt forrest i den daglige drift. Har du samtidig erfaring med salg og kundeservice, er det en klar fordel.

Som leder er du nærværende, involverende og tydelig i din kommunikation. Du skaber engagement omkring fælles mål og sætter en ære i, at dit team leverer høj kvalitet og stærke resultater. Med din forretningssans er du vant til at sætte kunden i centrum.

Dit engagement og din sans for detaljer smitter af på dit team, som du inspirerer og motiverer til sammen at nå nye højder. Du har solid ledelseserfaring og en veludviklet ledelsesmæssig værktøjskasse, samtidig med at du er nysgerrig på nye idéer og udviklingsmuligheder. Derudover har du en god digital forståelse og er fortrolig med almindelige IT-systemer.

Er du interesseret?

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Syd, Steffan Meins Petersen på telefon 29 75 41 43.

Så send din ansøgning allerede i dag ved at følge ansøgningslinket her på siden. Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.

Frist: 18/12/2026

To kolleger kigger på en skærm i et værksted.

Vi vil være branchens bedste

Super Dæk er hele Danmarks autoværksted og dækcenter med mere end 60 afdelinger og omkring 500 dygtige medarbejdere landet over. Vi lever efter missionen om at være branchens bedste. Alt vi gør, er for at forbedre os. Vi elsker udvikling.

Både udvikling af mennesker, kompetencer og udstyr. For os er det vigtigt at følge med udviklingen, og at vores mennesker aldrig går i stå.

Hverdagen i Super Dæk

Mød Kasper og Peder, dine kommende kolleger og hør dem fortælle om hverdagen hos Super Dæk

Kasper, Afdelingsleder

Peder, Business Operations Specialist

Mekaniker og en lærling kigger ned i motoren på en bil.
Mød Maja

Hør om Majas udvikling og hverdag i Super Dæk.

En virksomhed med udvikling i fokus

Hos Super Dæk investerer vi både i mennesker og i udstyr. Vi mener nemlig, at det er vigtigt at både medarbejdere og udstyr er gearet til at følge med udviklingen.

Når du bliver en del af en stor organisation, er der også gode muligheder for at udvikle dig og skifte retning indenfor virksomheden.