Pensionsmedarbejder til team med kunderne i fokus

København Ø og mulighed for hjemmearbejde

Har du lyst til at gøre en forskel for PFAs kunder med udbetaling af Tab af Erhvervsevne, hvor kunderne oplever, at vi er klar til at hjælpe dem i en svær situation. Vi leder efter en kollega, som er detaljeorienteret, trives med kundekontakten og vil være med til hele tiden at gøre tingene lidt bedre.

Lene Olesen, leder af Udbetaling

Så hvad er det egentlig, du skal?

Du bliver grundigt introduceret til området og opbygger med tiden specialistviden om udbetaling ved Tab af Erhvervsevne, og håndterer de administrative opgaver, der knytter sig til området. Kundekontakten er en vigtig del af din hverdag. Du hjælper kunderne med at skabe overblik og forståelse og besvarer både skriftlige og telefoniske henvendelser. Du får også mulighed for at bidrage til vores måde at arbejde på ved at komme med idéer til, hvordan vi kan gøre vores arbejdsgange enklere og smartere, blandt andet ved hjælp af nye digitale muligheder.

Du sikrer kvalitet i udbetalingen og den gode kundeoplevelse

Dine nøgleopgaver er at:

  • Behandle udbetalinger ved Tab af Erhvervsevne.
  • Håndtere de administrative opgaver, der følger med kundernes udbetalinger og forløb.
  • Hjælpe og vejlede kunder via telefon og skrift og samarbejde med kolleger på tværs af PFA.
  • Bidrage med idéer til, hvordan vi kan gøre vores arbejdsgange og processer enklere og smartere.
  • Være nysgerrig på nye digitale muligheder og være med til at omsætte dem til vores hverdag.

Hvem er du?

  • Du har en finansiel baggrund og praktisk erfaring på niveau 4 fra Forsikringsakademiet.
  • Du møder kunderne med forståelse og ro og kan kommunikere tydeligt, også når kunden står i en svær eller kompleks situation.
  • Du har erfaring med kundeservice og administrativt arbejde og er opmærksom på de detaljer, der har betydning for kvaliteten.
  • Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og følger dine opgaver sikkert til dørs.
  • Du er konstruktiv, løsningsorienteret og udfordrer gerne eksisterende processer med fokus på forenkling, optimering og digitalisering.
  • Du arbejder godt sammen med andre og bidrager til fælles mål og fremmer et inkluderende arbejdsmiljø med plads til forskellighed.

Din nye afdeling

Du bliver en del af et engageret team med 20 kollegaer, der har forskellige faglige baggrunde. Nogle har mange års erfaring fra PFA, mens andre har en finansiel eller kontorfaglig uddannelse. Fælles for os er motivationen for at nå vores mål og skabe gode kundeoplevelser. I en travl hverdag arbejder vi målrettet og hjælper hinanden med at lykkes. Samtidig prioriterer vi et stærkt kollegaskab med en uformel tone og plads til faglighed, forskellighed og et godt grin.

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?

I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
  • Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!

Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 16. november 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lene Olesen, leder af Udbetaling, på +45 2494 0324.

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

PFA som arbejdspladsLæs mere
PFA
AnsættelsesprocessLæs mere