Erfaren Digital Tester til Mit PFA - skab end-to-end kvalitet gennem test og automatisering

København Ø og mulighed for hjemmearbejde

Det, jeg bedst kan lide ved at arbejde i Digital Selvbetjening og Rådgivning, er kombinationen af høj faglighed, stort ansvar og gode kolleger. Vi arbejder tæt sammen på tværs af forskellige kompetencer og har stor frihed til at tage initiativ og forme både løsningerne og den måde, vi arbejder på. Samtidig udvikler vi digitale løsninger, som mere end 1,3 millioner kunder bruger, så kvalitet og gode kundeoplevelser betyder rigtig meget i det daglige.

Jonas Øskov Jensen i Digital Selvbetjening og Rådgivning

Så hvad er det egentlig, du skal?

Som Digital Tester bliver du en del af holdet bag Mit PFA – en af Danmarks største digitale kundeplatforme. Du anvender din erfaring med test, kvalitet og automatisering, når vi videreudvikler vores digitale selvbetjeningsunivers. Rollen handler ikke kun om at finde fejl, men også om at forstå komplekse sammenhænge, identificere risici og bidrage til robuste løsninger og gode kundeoplevelser.

Sæt kvaliteten i centrum af hele kunderejsen

Dine nøgleopgaver er at:

  • Planlægge og gennemføre test og samtidig bidrage til overblik, prioritering og fremdrift i den samlede testindsats.
  • Sikre end-to-end kvalitet på tværs af kunderejser, systemer, integrationer og forretningsområder
  • Bidrage som en værdifuld sparringspartner i analysen og modningen af features, så kvalitet, testbarhed og risici tænkes ind fra begyndelsen
  • Tage et fagligt ansvar for at vedligeholde og videreudvikle vores testautomatisering og sikre, at området fastholder kvalitet, fremdrift og momentum
  • Udforske og anvende nye teknologier og AI-værktøjer til test, analyse, kvalitetssikring, fejlsøgning
  • Bidrage til support, fejlsøgning og håndtering af incidents for at sikre stabile og robuste løsninger øgning og håndtering af incidents

Hvem er du?

  • Du har solid og bred erfaring med test og kvalitetssikring af komplekse digitale løsninger og kan bringe forskellige testdiscipliner i spil
  • Du har solid praktisk erfaring med testautomatisering og har tidligere været med til at vedligeholde og videreudvikle området
  • Du tager fagligt ejerskab, skaber overblik og fremdrift og ser, hvor der er behov for, at du tager initiativ
  • Du kan se løsninger fra både kundens perspektiv og i en større systemmæssig sammenhæng
  • Du er nysgerrig på nye teknologier og anvender AI-værktøjer aktivt i dit arbejde
  • Du har en relevant it-faglig uddannelse eller en tilsvarende teknisk baggrund og kommunikerer flydende på dansk – både skriftligt og mundtligt

Din nye afdeling

Du bliver en del af det tværfaglige team Digital Selvbetjening og Rådgivning, som hører under Digital Udvikling. Her arbejder Testere, Udviklere, Forretningsudviklere og Product Owners tæt sammen om at skabe gode kundeoplevelser og høj kvalitet på tværs af hele kunderejsen. Teamet arbejder med at udvikle Mit PFA og modernisere den platform, der skal understøtte løsningen mange år frem. Kulturen er præget af høj faglighed, stort ansvar og frihed til at tage initiativ. Tonen er uformel, og kollegerne hjælper hinanden, deler viden og har plads til både fordybelse, læring og et godt grin.

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?

I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.

Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:

  • Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
  • Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
  • Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
  • Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
  • Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!

Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet, inden deadline d. 16. november. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rikke Gunnergaard, leder af Digital Selvbetjening og Rådgivning, på rgd@pfa.dk eller Jonas Øskov Jensen, Product Owner, på joj@pfa.dk

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

PFA som arbejdspladsLæs mere
PFA
AnsættelsesprocessLæs mere