Vil du sætte retningen for sociale medier på nogle af Danmarks stærkeste brands og være med til at skabe vækst gennem en målrettet SoMe strategi, data og kreativ eksekvering?
Hos Royal Unibrew søger vi en ambitiøs Social Media Manager, der vil tage det faglige ejerskab for vores social media-indsatser på udvalgte brands. Du bliver den drivende kraft bag udviklingen af vores social media-strategi og sikrer, at vores tilstedeværelse på tværs af platforme understøtter både brandmål og forretningsmæssig vækst.
Om os – en vækstorienteret virksomhed med mennesker i fokus
Royal Unibrew er en international, vækstorienteret virksomhed med stærke lokale og internationale brands. Vi har leveret solid vækst over en årrække, og vi har ikke tænkt os at stoppe her.
Vi arbejder målrettet med at udvikle og styrke vores brandportefølje. Det stiller krav til, hvordan vi møder forbrugerne, skaber engagement og omsætter indsigter til effektive marketingaktiviteter.
Hos os er der kort fra idé til handling. Vi tror på ansvar, handlekraft og stærkt samarbejde, og vi investerer aktivt i både vores brands og vores mennesker.
Rollen – strategisk retning og hands-on eksekvering
Som Social Media Manager i vores danske Marketingafdeling får du ansvaret for at drive og videreudvikle vores sociale medier på udvalgte brands. Du bliver en central sparringspartner for brandteams og arbejder tæt sammen med content- og mediespecialister samt eksterne partnere for at sikre sammenhæng mellem strategi, indhold og performance.
Du vil arbejde med:
- Udvikling og eksekvering af social media-strategier på tværs af udvalgte brands
- Strategisk kanalvalg og planlægning af organiske og betalte aktiviteter på tværs af platforme
- Retning for paid social, herunder kampagnestruktur, målretning, budgetallokering og performanceoptimering
- Fastlæggelse af KPI’er og måleplaner samt analyse af kanal-, kampagne- og contentperformance
- Analyse af performance, målgrupper og brugeradfærd med fokus på løbende forbedringer
- Sparring med brandteams og rådgivning af interne stakeholders på baggrund af data og indsigter
- Udarbejdelse og løbende styring af års-, kampagne- og contentplaner på udvalgt brands
- Planlægning og koordinering af content på tværs af relevante platforme
- Sikring af høj kvalitet inden for community management, moderering, tone of voice og forbrugeroplevelser
- Overvågning af trends, platformændringer og nye muligheder inden for social media
Din profil – strategisk, analytisk og handlekraftig
Vi leder efter en profil, der både kan sætte en tydelig faglig retning og sikre, at strategien bliver omsat til konkrete aktiviteter og resultater. Samtidig med du har lyst til at være tæt på eksekveringen. Du kan skabe struktur og retning, men du er heller ikke bange for at gå ned i detaljen.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse inden for eksempelvis kommunikation, digitale medier eller marketing – eller en relevant bachelorgrad kombineret med stærk erfaring
- Har flere års relevant erfaring fra social media, digital marketing, paid social eller performance marketing
- Har erfaring med at drive social media på tværs af flere brands og interessenter
- Har solid erfaring med Meta Ads Manager, kampagneopsætning, målretning, budgetstyring og performanceoptimering
- Har erfaring med at omsætte brand- og marketingplaner til konkrete års-, kampagne- og contentplaner
- Har en stærk forståelse for KPI’er, tracking, attribution og konverteringsmåling og kan omsætte data til klare anbefalinger
- Arbejder struktureret og trives med både koordinering, eksekvering og prioritering i en kompleks hverdag
- Er en tydelig kommunikator og stærk samarbejdspartner, der kan rådgive og skabe følgeskab
- Er nysgerrig, proaktiv og motiveret for at udfordre eksisterende praksis og drive udvikling
- Har erfaring fra et brandmiljø, FMCG eller en anden forbrugerorienteret virksomhed – det er en fordel
Hvad vi tilbyder – mere end bare et job
Hos Royal Unibrew får du en rolle med både ansvar og udviklingsmuligheder i en virksomhed, der er i konstant bevægelse.
Vi tilbyder:
- En central og hands-on rolle med stor faglig indflydelse
- Ansvar og tillid fra dag ét
- Mulighed for at sætte retningen for vores social media-indsatser
- Gode karriere- og udviklingsmuligheder
- Et stærkt fagligt og socialt miljø
- Fleksibilitet og balance i hverdagen
- En kultur præget af ambition, samarbejde og respekt
Din hverdag hos os
Du bliver en del af en marketingafdeling, placeret på vores hovedkontor i Faxe, med mere end 45 kollegaer, hvor vi arbejder tæt sammen, deler viden og spiller hinanden gode.
Klar til næste skridt?
Så er det bare at sende din ansøgning allerede i dag via apply-knappen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Digital & Marketing Operations
Katrine Funch Juul på mail katrine.juul@royalunibrew (obs ansøgninger modtaget kun via apply-knappen, ikke på mail).
Vi glæder os til at høre fra dig.