Aarhus C

Administration Assistant

Trives du i et dynamisk miljø hvor ansvar, selvstændighed og teamwork går hånd i hånd?

Så har vi måske jobbet til dig.

Hos Blue Water Logistics søger vi en engageret og serviceminded Administration Assistant, som ønsker at være en central del af vores daglige drift og kundeservice.

Om stillingen

Som Administration Assistant bliver du et vigtigt bindeled mellem vores kunder, leverandører, eksterne samarbejdspartnere og vores egne medarbejdere på lager og terminal. Du får en alsidig hverdag med stor kontaktflade og en bred vifte af administrative og koordinerende opgaver.

Du vil få et betydeligt ansvar for selvstændigt at håndtere og koordinere kundeordrer fra start til slut. Samtidig bliver du en del af et stærkt team, hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles succes er afgørende for at skabe de bedste løsninger for vores kunder.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Modtagelse, registrering og håndtering af kundeordrer
  • Koordinering af opgaver mellem kunder og den operationelle drift
  • Daglig dialog med kunder, leverandører og eksterne interessenter
  • Tæt samarbejde med havnearbejdere, terminalmedarbejdere og lagerpersonale
  • Opfølgning på opgaver for at sikre, at leverancer og services gennemføres til kundernes tilfredshed
  • Administrative opgaver relateret til transport, lager og terminaldrift
  • Bidrage til optimering af arbejdsgange og processer

Vi forestiller os, at du

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljen
  • Trives med mange kontaktflader og højt tempo
  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • Er løsningsorienteret og god til at skabe overblik
  • Har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Har erfaring med administrative opgaver, gerne inden for logistik, lager eller transportbranchen

Information

Har du spørgsmål til stillingen kan du henvende dig til Simon Højen, Manager Logistics Aarhus, på +45 27570548.

Vi indkalder løbende til samtaler og opslaget lukkes ned når rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist: 29-11-2026

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

191

evalueringer på Jobindex

5 af 5 stjerner
Blue Water Shipping

Jeg har altid følt mig godt tilpas med jobbet og kollegerne, og gennem årene har vi haft en helt særlig kultur og et fællesskab i Blue Water, så jeg har aldrig været fristet til at søge job andre steder

Claus Bæk,
Business Development Manager

Siden jeg kom til Blue Water som trainee for 5 år siden, er min karriere vokset betydeligt. Jeg har fået en rolle inden for HSSEQ & Compliance, hvor jeg nu har mulighed for at oplære vores nye trainees og dele min historie med dem. Hos Blue Water ser jeg muligheder for vækst, og det støttende arbejdsmiljø har været medvirkende til at hjælpe mig med at nå en position, som jeg er meget glad for i dag.

Nadja Kostow,
Compliance Coordinator
quote next
quote prev

Vi holder hvad vi lover

Blue Water Shipping kollegaer kigger i fælleskab på computeren

Vores værdier

Det er vigtigt for os, at vi er tæt på vores kunder og fokuserer på deres behov. Vi holder, hvad vi lover og forstår vigtigheden af troværdighed og tillid, som et afgørende element til at opbygge langvarige relationer til kunder, kollegaer og kandidater.

Blue Water Shipping kollegaer står i rundkreds og laver kampråb

Vi arbejder med ESG for bæredygtig udvikling

Ansvarlighed overfor det samfund og lokalmiljø, som vi er en del af, er dybt forankret i vores DNA. Derfor støtter vi også lokale initiativer og arbejder strategisk og målbart med Environment, Social og Governance (ESG).

4 gode grunde til at blive en del af Blue Water

1

Vi har et særligt DNA

Vores forretningen beror på ansvarlighed for vores kunder, leverandører og omverden – et solidt fællesskab med en stærk entreprenørånd.

2

Vi er ét stort fællesskab

På tværs af mere end 30 lande arbejder vi sammen og udvikler forretningen på bag-grund af de samme stærke værdier.

3

Vi skaber muligheder i hele verden

Blue Water vokser verden over med nye kontorer og flere medarbejdere. Bliv en del af en spændende og global udvikling.

4

Vi giver plads til uddannelse og karriereudvikling

Vores forretningen beror på ansvarlighed for vores kunder, leverandører og omverden – et solidt fællesskab med en stærk entreprenørånd.

Ansøgningsproces

Blue Water Shipping medarbejder er glad på arbejde.

1. Din ansøgning

Skab en ansøgning, der rammer plet ved at vise, hvordan din personlige profil og kompetencer matcher det, vi søger – og fortæl, hvorfor du netop brænder for en karriere hos Blue Water.

Fremhæv de evner, der virkelig gør en forskel, og lad dit CV afspejle en klar, struktureret rejse gennem din erfaring og uddannelse. Del dine ambitioner med os, og vis, at du er engageret i at tage næste skridt sammen med os.

Blue Water Shipping kolleger på en boreplatform.

2. Interviews og vurdering

Til første interview får du mulighed for at møde din potentielle leder og skabe et billede af, hvordan samarbejdet kan blive. Her taler vi om dine kvalifikationer og vores forventninger, så vi kan sikre, at der er et godt match.

I andet interview dykker vi dybere ned i, hvem du er, og hvordan dine værdier og ambitioner passer til rollen og vores kultur. Bl.a. ved brug af forskellige testværktøjer eller cases. Det er vigtigt for os, at du efter begge samtaler har den rigtige mavefornemmelse og alle forudsætninger for at vurdere, om stillingen også er det rette næste skridt for dig.

Blue Water Shipping medarbejder i et mødelokale.

3. Feedback

Når du sender din ansøgning, kan du regne med at høre fra os indenfor tre uger. Vi bestræber os på at give alle ansøgere relevant feedback, og uanset udfaldet ønsker vi, at alle får en professionel og nærværende oplevelse, når de søger job hos Blue Water, og at du som ansøger føler dig godt informeret undervejs i processen.

Blue Water Shipping kollerger i arbejdstøj på en havn går sammen.

4. Onboarding

Vi har en klar onboarding-plan for de første 90 dage, der sikrer, at du får en god start hos os. Du vil blive inviteret på besøg på vores hovedkontor i Esbjerg, hvor du får mulighed for at lære både virksomheden, kulturen og vores historie at kende. Vores fokus er på, at du hurtigt bliver en integreret del af teamet og lærer dine kollegaer at kende, så du kan føle dig tilpas og hjemme i din nye rolle.

2700+

medarbejdere i hele verden

80+

kontorer globalt

30+

lande