Projektleder i Byggeri og Udvikling

Glostrup

Vil du stå i spidsen for byggeprojekter, der gør en forskel? Vær med til at skabe fremtidens almene boliger – fra de første idéer til det færdige resultat.

FA09 oplever stor aktivitet inden for både nybyggeri, renovering og energiforbedringer. Derfor søger vi en projektleder, der vil bruge sin byggefaglighed til at skabe gode hjem og udvikle vores medlemmers boligområder på Sjælland.

Hos os får du ansvar for dine egne projekter, indflydelse på løsningerne og en varieret hverdag i en bygherreorganisation med korte beslutningsveje og et stærkt fagligt fællesskab.

Du behøver ikke have erfaring fra den almene sektor. Det vigtigste er, at du har en solid byggefaglig baggrund, erfaring med projektledelse og lyst til at tage ansvar.

Et job med ansvar, variation og mening

Som projektleder repræsenterer du bygherre og følger projekterne fra idé og udvikling til projektering, udførelse og aflevering.

Du får blandt andet:

  • Ansvar for både nybyggeri, renoveringer, energiforbedringer og helhedsplaner.
  • Mulighed for at præge projekterne og finde gode løsninger.
  • Et tværfagligt team, hvor vi sparrer med hinanden og deler erfaringer.
  • Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og en uformel omgangstone.
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt gennem varierede projekter og samarbejde med mange forskellige aktører.

Du bliver samtidig en del af en organisation, hvor dit arbejde er med til at skabe gode rammer om menneskers hverdag.

Dine opgaver

Du driver dine projekter fremad og sikrer, at økonomi, kvalitet, tid og risici hænger sammen. Du samarbejder tæt med rådgivere, entreprenører, myndigheder, kolleger og beboerdemokratisk valgte bestyrelser.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Lede nybyggeri og større og mindre renoveringsprojekter.
  • Styre projekternes fremdrift, økonomi, kvalitet og risici.
  • Koordinere samarbejdet mellem projektets parter.
  • Planlægge møder og formidle projektstatus og beslutninger.
  • Følge op på budgetter i samarbejde med afdelingens controller.
  • Håndtere udfordringer og finde løsninger undervejs.

Dialogen med beboere og bestyrelser er en vigtig del af jobbet. Du skal derfor kunne formidle komplekse byggefaglige spørgsmål i et klart sprog og skabe gode, gennemsigtige processer.

Hvem er du?

Du er fx uddannet bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt og har erfaring med projektledelse eller bygherrerollen i byggeprojekter. Måske har du 2-3 års erfaring med lyst til mere ansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en solid byggeteknisk forståelse og kan bevare overblikket.
  • Trives med ansvar og kan drive projekter fremad.
  • Er god til at samarbejde og kommunikere med forskellige faggrupper.
  • Har interesse for energirenovering og bæredygtige løsninger.

Måske arbejder du allerede som projektleder hos en rådgiver eller entreprenør og er klar til at prøve kræfter med bygherrerollen.

Vi er åbne for forskellige faglige profiler. Det vigtigste er, at du har det rette faglige fundament og lyst til at udvikle dig sammen med os.

Mød din nye arbejdsplads

Du bliver en del af FA09s Byggeri og Udvikling med en bygge- og udviklingschef, seks projektledere med forskellige faglige baggrunde samt en controller og en kommunikationsrådgiver.

Vi har stor erfaring med byggeprojekter, hjælper hinanden med komplekse opgaver og har plads til nye idéer og perspektiver. Her får du både faglig sparring, ansvar og mulighed for at sætte dit præg på opgaverne.

FA09 er en non-profit boligadministration, der varetager administration og udvikling af almene boliger og boligområder på vegne af vores medlemsorganisationer. Vi har en uformel iværksætterkultur med fokus på udvikling, samarbejde og handlekraft.

Bliv klogere på FA09 i denne korte video

Praktisk information

Din arbejdsplads er i Glostrup, og du skal være indstillet på møder i boligorganisationerne og kollegierne rundt på Sjælland. Stillingen indebærer et begrænset antal aftenmøder, og du skal have adgang til egen bil.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og et stærkt kollegialt fællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger, med mulighed for individuelt tillæg.

Skal vi bygge fremtiden sammen?

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bygge- og udviklingschef Torben Hangaard Nielsen på tlf. 29 10 05 57.

Send din ansøgning via Ansøg nedenfor senest den 19. november 2026.

Vi forventer at holde første samtaler den 23. november og anden samtaler den 25. november, og vi vil rigtig gerne byde vores nye kollega velkommen den 1. januar 2027.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Banner/kollage af billeder og farver fra FA09. Banner/kollage af billeder og farver fra FA09.

Et fællesskab at træde ind i

Hos os træder du ind i et fællesskab, hvor der er plads til at være dig, og hvor relationer betyder noget. Her møder du kollegaer, der hver dag går på arbejde med et fælles ansvar – for beboerne, for hinanden og for den opgave, vi løser. Det giver mening, og det kan mærkes i hverdagen, at vi gør os umage.

Samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og du oplever et tæt kollegaskab og et aktivt socialt arbejdsliv. På tværs af organisationen er der traditioner og arrangementer, der styrker fællesskabet og giver mulighed for at mødes i andre sammenhænge end den faglige.

Du bliver en del af en inkluderende kultur, hvor anerkendelse, respekt og nysgerrighed præger samarbejdet. Vi har fokus på din trivsel – og på et arbejdsliv i balance, hvor der er plads til, at livet og behovene kan ændre sig.

Plads til din faglige udvikling

Du bliver en del af en arbejdsplads med stor faglig mangfoldighed og forskellige kompetencer, baggrunde og specialer. Her mødes perspektiver, og der er plads til både tempo, fordybelse og videndeling – med rum til at stille spørgsmål, afprøve nye veje og udvikle dine faglige og personlige kompetencer undervejs.

Hos os handler faglighed om at gøre arbejdet ordentligt, tage ansvar og være nysgerrig på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre – sammen.

Vi prioriterer løbende din kompetenceudvikling. Det kan være gennem kurser, temadage eller anden faglig opkvalificering. Vi har blik for dine interesser og styrker og skaber rammer, hvor du bliver fagligt udfordret og får mulighed for at specialisere dig inden for det, der motiverer dig.

Hvad siger dine kommende kollegaer?

Sammen skaber vi gode hjem

Hos FA09 administrerer og drifter vi almene boliger. Vi hjælper vores medlemsorganisationer med det, der får boligafdelingerne til at fungere i hverdagen – fra udlejning og økonomi til drift, vedligeholdelse og nybyggeri.

Vi rådgiver og servicerer organisations- og afdelingsbestyrelser og løser opgaver, der understøtter beboerdemokratiet.

Samlet servicerer vi knap 15.000 lejemål, primært i Storkøbenhavn, og er med til at skabe rammerne for gode hjem.

Vi måler på arbejdsglæden – og handler på resultaterne

Vi arbejder ikke kun med boliger – vi arbejder også med mennesker. Derfor er din trivsel og arbejdsglæde vigtig for os. Vi arbejder for at skabe en hverdag, hvor det er rart og meningsfuldt – og hvor der også er plads til grin undervejs.

Hvert andet år gennemfører vi en medarbejdertilfredshedsundersøgelse blandt alle medarbejdere i administrationen og boligorganisationerne. Den seneste måling viste en samlet arbejdsglæde på 82,5 ud af 100. Det er et resultat, vi er stolte af – og som samtidig motiverer os til fortsat at udvikle vores arbejdsplads.

For os er trivsel ikke bare noget, vi måler – det er noget, vi handler på. Resultaterne bruges aktivt til dialog, opfølgning og konkrete handleplaner i de enkelte afdelinger, så indsigterne omsættes til forbedringer i hverdagen.

Ikon: 82,5 indekspoint ud af 100.

Sådan arbejder vi

Medarbejderne og ledelsen har i fællesskab udarbejdet et værdisæt, der med udgangspunkt i FA09s grundværdier – tryghed, fællesskab og selvstændighed – karakteriserer den adfærd og kultur, der kendetegner arbejdspladsen.

Værdierne fungerer som et fælles fundament for samarbejde, beslutninger og daglig praksis og understøtter en professionel, ansvarlig og respektfuld tilgang til både kolleger, medlemmer og samarbejdspartnere.

Ikon: Stjerne.

Professionel

Vi er effektive og leverer høj kvalitet med brug af de rette faglige kompetencer.

Vi overleverer relevant information til rette modtager.

Vi er ordentlige og tager et samfundsmæssigt ansvar.

Ikon: Smiley.

Service

Vi er imødekommende, tilgængelige og engagerede.

Vi møder alle med rummelighed og god service.

Vi målretter vores kommunikation for at sikre en god forståelse.

Ikon: Barometer.

Tilpasning

Vi gør os umage for at tilgodese medlemmernes selvstændighed.

Vi passer på vores organisation ved at forandre og udvikle den.

Vi skaber værdi på lang sigt ved at indtænke bæredygtighed i vores opgaveløsning.

Ikon: Mennesker.

Fællesskab

Vi tager ansvar for fællesskabet og hinanden.

Vi bidrager alle til en sjov og positiv hverdag.

Vi samarbejder og sikrer sparring - også på tværs.

FA09

Stationsparken 24, 2. th

2600 Glostrup

Tlf. 43 42 02 22

fa09@fa09.dk

CVR-nr. 31953316

EAN-nr. 5790001269289

FA09's medlemsorganisationer

PAB

HJEM

GAA

BAB

Lægeforeningens Boliger

Hvidovrebo

FSB Gladsaxe

Grønjordskollegiet

Nygårdsparken

Kagså Kollegiet

Albertslund Ungdomsboliger

Rebæk Søpark Kollegiet

Frankrigsgade Kollegiet

DIK

Kvintus Kollegiet

Solbakken

Hvidovre Hospitals Kollegium

Ryesgade 58