Som udvikler hos CGI i Aalborg bliver du en del af et team, der udvikler løsninger til nogle af Danmarks største offentlige kunder. Du følger løsningerne hele vejen – fra de første analyser til de er i drift – og arbejder tæt sammen med både kunder, arkitekter og udviklere. Det betyder, at du ikke kun skriver kode, men også er med til at forstå de behov, den skal løse.
Vi leder efter dig, der trives lige så godt i dialog med kunderne som foran skærmen. For dig er de bedste løsninger dem, der virker i virkeligheden – ikke kun i udviklingsmiljøet.
Om rollen
Du bliver en del af et tværfagligt kundeteam med udviklere, arkitekter, produktejere og specialister, der sammen udvikler og videreudvikler løsninger i tæt samarbejde med kunden. Du er med i hele udviklingsprocessen – fra analyse og design til implementering, test, drift og løbende forbedringer – og du får mulighed for at følge løsningerne helt tæt på, også når de er i brug.
I praksis kommer du til at arbejde med Java og Java Enterprise, .NET, Spring Boot, Jenkins og CI/CD, MySQL, teststrategier, fejlsøgning, performance, code reviews og integrationer til offentlige services som NemLogin. Du behøver ikke at kunne det hele fra dag ét, men du har et solidt fundament i Java eller .NET og erfaring med at arbejde i komplekse systemer. Du er nysgerrig på nye teknologier og kan hurtigt sætte dig ind i nye domæner.
Arbejdet spænder over videreudvikling, vedligehold og nyudvikling af løsninger til større offentlige kunder. Systemlandskabet rummer både ældre og moderne teknologier, så en vigtig del af opgaven er at forstå eksisterende kodebaser, se afhængighederne og forbedre kvaliteten gradvist uden at gå på kompromis med stabil drift.
Hvem er du?
Du har omkring 3-5 års erfaring som udvikler. Måske er du kommet ind i faget ad en anden vej end den klassiske, men du har arbejdet med rigtige systemer i drift og ved, hvad det vil sige at udvikle software, der skal fungere hver dag.
Du tager ansvar for din kode, dine tekniske vurderinger og dialogen med både team og kunde. Du kan sætte dig ind i komplekse domæner, stille de rigtige spørgsmål og balancere teknisk kvalitet med fremdrift.
Som person er du nysgerrig, ordentlig og fagligt engageret. Du kan forklare tekniske valg på en måde, andre kan forstå, og du bidrager gerne med sparring, code reviews og videndeling. Du behøver ikke være færdigformet ekspert – vi ser hellere, at du har et stærkt fundament, sund dømmekraft og lyst til at udvikle dig.
For nogle er det bare tekst. For dig er det måske næste skridt
Developer you = Developer.builder()
.javaExperience("solid")
.aiCuriosity(true)
.customerPulse("high")
.fieldExperience("been there")
.location("Aalborg")
.build();
if (you.likesComplexSystems() && you.wantsToBuildForRealUsers()) {
CGI.aalborg()
.withLocalCustomers()
.backedByGlobalKnowledge()
.invite(you);
}
AI som en naturlig del af udviklingsarbejdet
AI er en naturlig del af vores udviklingsarbejde – ikke et buzzword. Vi bruger det blandt andet til at forstå komplekse kodebaser hurtigere, få idéer til refaktorering, generere kode og testcases, forbedre dokumentation, analysere logs og kvalificere tekniske beslutninger.
Du behøver ikke være AI-specialist. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, kritisk og har lyst til at udforske, hvordan AI kan gøre dig til en endnu bedre udvikler. Vi søger udviklere, der ser muligheder i teknologien og som ved, at det stadig er mennesker, der træffer de gode beslutninger.
Derfor CGI
Hos CGI i Aalborg får du et miljø, hvor du kommer tæt på lokale kunder og opgaver i området, men samtidig kan trække på et globalt fagligt fællesskab. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver skabt i samarbejde mellem udviklere, kunder, brugere og kollegaer med forskellige perspektiver.
Vi tilbyder fleksible arbejdsformer, 10 % pension, ekstra feriefridage, medarbejderaktier og et stærkt fagligt miljø med fokus på sparring, udvikling og balance i hverdagen. Og fra tid til anden kan du være med til fredagsbar i vores egen lille udviklerhule.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director Lars Erik Stabell på tlf. 29 48 08 20.
Arbejdssted: Aalborg
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist:Ansøgningsfrist: 9. november 2026
Hvad du kan forvente af os :
Bliv medejer og vær med til at omsætte viden til handlinger, der gør en forskel
I CGI lægger vi vægt på teamwork, respekt for hinanden og på at skabe en arbejdsplads, hvor vi alle føler os hjemme.
Du kan blive medejer af CGI allerede fra din første arbejdsdag. Vi er sammen om vores succeser, og vi vil give alle medarbejdere muligheden for at tage ansvar og være med til at påvirke den retning, CGI udvikler sig i.
Når du arbejder i CGI, er du med til at udvikle innovative løsninger, der skaber værdi for vores kunder, vores virksomhed og det samfund, vi er en del af.
Du bliver støttet af dygtige ledere, som er oprigtigt interesserede i din trivsel og din udvikling, både personligt og professionelt. Og du får adgang til globale kompetencer med omfattende branchekendskab og dyb teknologisk ekspertise, så du kan fordybe dig og udvide dine horisonter. I CGI kan du skabe din karriere i en bundsolid virksomhed. Vi kalder det "A company built to grow and last.”
Kom og vær en del af CGI - en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for it og forretningsrådgivning.