Servicetekniker til sikkerhedsbelysning
EXIT ZONE søger en servicetekniker til vores team inden for sikkerhedsbelysning. Du får et selvstændigt og alsidigt job med spændende opgaver hos kunder i hele Danmark – primært på Sjælland.
EXIT ZONE er en virksomhed med et særdeles stærkt produktprogram indenfor sikkerhedsbelysning – vi sælger vores produkter til autoriseret el-installatører i hele Danmark. Derudover rådgiver vi El-installatører og rådgivende el-ingeniører i projektfasen i forbindelse med nye projekter.
Vi ønsker at styrke vores serviceafdeling med yderligere en servicetekniker til idriftsætning af nye sikkerhedsbelysningsanlæg og til reparation og service af eksisterende anlæg.
Du får et af de bedste servicetekniker job indenfor el-branchen, i en dynamisk virksomhed, der konstant udvikler sig og drives af at være el-branchens foretrukne leverandør af sikkerhedsbelysningssystemer.
Din hverdag bliver alsidig og varieret, og du får stor indflydelse på at planlægge og udføre de enkelte opgaver.
Da vore kunder er fordelt over hele Danmark, er vi fleksible mht. din bopælsplacering, da du ofte vil køre ud hjemmefra, dog vil en placering på Øst Fyn eller på Midt Sjælland være at foretrække, da de fleste af dine opgaver vil være på Sjælland.
Du bliver en del af en virksomhed der forstår, at der skal være balance mellem arbejde og fritid.
Vi vægter ordentlighed og seriøsitet særdeles højt, i alt hvad vi laver og gør. En arbejdsplads hvor der er også plads til et godt grin hver dag.
Hos EXIT ZONE får du ikke har et job - du får
- Frihed, ansvar og mulighed for at udvikle dig i en spændende branche!
- En attraktiv løn- og pensionspakke
- Grundig oplæring og specialuddannelse
- En varieret arbejdsdag med nye udfordringer
- En virksomhed i konstant udvikling
- Fokus på trivsel og balance mellem arbejde og fritid
Ansvarsområde
- Idriftsætning af nye anlæg
- Service, fejlfinding og reparation
- Teknisk support og kundekontakt
- Lovpligtige serviceeftersyn
Vi leder efter dig, der...
- Er uddannet elektriker eller el-installatør
- Har en solid el-teknisk baggrund
- Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
- Er serviceminded og god til kundekontakt
- Har kendskab til engelsk eller tysk
Din bopæl
Gerne Østfyn eller Midtsjælland – du kører ofte direkte hjemmefra.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du tilbydes en attraktiv gage- og pensionspakke efter kvalifikation. Vi tilbyder naturligvis den nødvendige uddannelse og træning, da regler og krav til sikkerhedsbelysning er et specialistområde, hvor det er vigtig af kunne de lovmæssige krav.
Du er meget velkommen til at kontakte vores serviceleder Johannes Hansen mobil 29615485 eller Direktør Anders Kvistborg på mobil 29 61 50 85 for yderligere oplysninger om indholdet i jobbet mv. Send din ansøgning snarest muligt til EXIT ZONE, Lysbjergvej 6, 6500 Vojens eller mail til ak@exitzone.dk
EXIT ZONE – vi glæder os til at høre fra dig!
EXIT ZONE blev etableret i 2007 og beskæftiger i dag 15 medarbejdere. Et af elementerne i EXIT ZONE´s idegrundlag og vision er, at være en virksomhed for elfagmanden.
Dette betyder, at vi har et produktsortiment som vi selv har præget og udvalgt med fokus på montagevenlighed uden at gå på kompromis med æstetik og kvalitet.
Læs mere på www.exitzone.dk