Studentermedhjælper til Strategisk Sundhed - omsæt analyser til løsninger, der skaber trivsel
København Ø
Som studentermedhjælper i Strategisk Sundhed får du en hverdag, hvor du både arbejder analytisk og tæt på vores kunder. Du bliver en vigtig del af et stærkt team, hvor der er plads til at lære og tage ansvar.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle tilbud og løsninger, der hjælper PFA’s virksomheds- og organisationskunder med at skabe trivsel i arbejdslivet. Du kommer til at udarbejde analyser, oplæg og kundevendte materialer i tæt samarbejde med teamet. Du får en varieret hverdag med både analytiske, kommunikative og praktiske opgaver – og mulighed for at omsætte din viden fra studiet til konkrete leverancer for kunder og samarbejdspartnere.
Gør viden skarp og anvendelig for PFA’s kunder
Dine nøgleopgaver bliver at:
Udarbejde og opdatere kundevendte materialer og præsentationer i PowerPoint.
Udarbejde analyser og oplæg til løsninger, der understøtter kundespecifikke value propositions.
Indsamle, strukturere og formidle viden og data, som kan bruges i rådgivningen af HR-ansvarlige og beslutningstagere.
Løse praktiske opgaver i forbindelse med leverancer og kundemøder.
Understøtte teamets administrative opgaver og bidrage til, at kundeaktiviteter bliver gennemført effektivt og professionelt.
Hvem er du?
Du læser på en relevant økonomisk uddannelse på KU eller CBS, har gennemført mindst ét års studie og forventer at fortsætte på en kandidatuddannelse med vægt på kommunikation, HR, organisation, ledelse eller strategi.
Du er en øvet bruger af Excel, PowerPoint og Word og kan præsentere information klart – både skriftligt og visuelt.
Du er udadvendt og opsøgende, når du skal finde viden, data og analyser, der kan understøtte konkrete kundeopgaver.
Du kommunikerer sikkert og præcist på skrift, i tale og gennem visuelle præsentationer.
Du arbejder selvstændigt, grundigt og resultatorienteret – også når opgaverne skal løses hurtigt.
Du er fleksibel i travle perioder og kan tilpasse dig skiftende behov. Samtidig har vi forståelse for, at dit studie kommer først, og du får mulighed for selv at planlægge arbejdsdage og -tider samt holde fri i forbindelse med eksamener.
Din nye hverdag i PFA
Du bliver en del af Strategisk Sundhed, som er en del af Sundhedsområdet i PFA. Teamet består af seks dygtige medarbejdere med bred erfaring inden for trivsel, ledelse, strategi og forretningsudvikling. Stemningen i teamet er uformel. Vi hjælper hinanden, sparrer åbent og har tillid til hinanden, så der er plads til både spørgsmål, idéer og ærlige holdninger.
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Du bliver en del af et inkluderende fællesskab og har mulighed for at deltage i en bred vifte af aktiviteter – fra boksning og løbeklub til fredagscaféer. På tværs af PFA er der mere end 60 studentermedhjælpere, og gennem foreningen PFA Students får du gode muligheder for både faglig og social sparring samt deltagelse i forskellige events. Du kan se frem til gode arbejdsforhold, fx byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away med hjem. Vi er placeret i PFA’s nyrenoverede lokaler i Nordhavn i København, hvor du har let adgang til både Metro og S-tog.
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline den 8. november 2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Bay Haaber, Chef for Strategisk Sundhed, på +45 24 28 46 33.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring
tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række
løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til
at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en
positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder
hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning
Løn, pensionsordning og medarbejdergoder
Sundhed og trivsel
Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din
løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en
stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne
omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv
og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og
diverse rabatordninger.
Sundhed og trivsel
Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og
arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på
målinger i PFAs CR-rapport.
Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv
til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor.
Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på
fitnessmedlemsskaber.
Karriere med mere mening
Mere til kunderne
PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det
liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi
skaber tilbage til kunderne.
Mere mening
PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet.
Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt
i FN’s udviklingsmål.
Mere udvikling
Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver
dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi
fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores
kunder, samfundet og dig selv.
Mere arbejdsglæde
Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og
resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være
en god dag.
Mere fremtid
Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for
at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring.
Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.
Jobindex wants to offer a service that gives you the best possible experience. For this, we want to use cookies and personal information for statistics and marketing. We collect information about your device, time, pages visited and your IP address. Jobindex uses its own cookies and cookies from partners. We and our partners store and/or access information on your device in order to display customised ads and ad measurements, custom content, content metrics, audience insights and product development.