To kvinder sidder ved hver deres kontorplads.

København SV

Pricing Analyst / Data Scientist

Ikon af en kalender.

Ansættelsestype: Employment type: Fastansættelse

Ikon af et hus.

Hjemmearbejde: Remote work: Ikke oplyst

Ikon af et ur.

Ugentlig arbejdstid: Weekly working time: Fuldtid

Gjensidige har sine rødder i Norge og en historie, der går tilbage til 1816. I dag er vi et førende nordisk forsikringsselskab med omkring 4.600 medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, sundhed og værdier, og går på arbejde for at være der, når det gælder – for vores kunder, for hinanden og for samfundet.

Vil du bruge data, modeller og teknologi til at forme fremtidens prissætning?

Vær med til at bygge næste generation af pricing i Danmark. Du kommer ind i et miljø, hvor tariffer, prismodeller, analyseplatform og arbejdsprocesser skal videreudvikles, og hvor dine analyser kan omsættes til konkrete forretningsmæssige resultater.

Om rollen

I Gjensidige bruger vi data og statistiske modeller til at træffe bedre beslutninger, udvikle konkurrencedygtige produkter og skabe lønsom vækst.

Vi udvider nu vores team i Danmark og søger derfor en Pricing Analyst / Data Scientist, som vil være med til at videreudvikle vores prissætning på det danske privatmarked.

Hos os kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, teknologi og forretning. Du vil arbejde med prismodeller og tariffer, analysere portefølje og lønsomhed, udforske nye metoder og bidrage til at udvikle den måde, vi arbejder med pricing på. Det betyder, at du ikke kun kommer til at analysere data. Du får mulighed for at følge arbejdet hele vejen fra data og modellering til implementering, opfølgning og målbare resultater for både kunder og forretning.

Du bliver en del af Prisanalyse Privat Danmark og samtidig af et stærkt nordisk fagmiljø inden for pricing, analyse og forsikring. Vi deler viden, udfordrer hinanden fagligt og udvikler metoder og løsninger på tværs af lande og fagområder.

Din hverdag hos os

Du vil blandt andet arbejde med at:

  • Udvikle, kalibrere og analysere prismodeller, tariffer og prisændringer for det danske privatmarked
  • Analysere portefølje, lønsomhed, risiko og kundeadfærd
  • Omsætte analyser til konkrete anbefalinger om pris, produkt og forretning
  • Udforske og implementere nye datakilder, metoder og teknologier, der styrker fremtidens pricing.
  • Udvikle beslutningsstøtte, der gør komplekse sammenhænge lettere at forstå
  • Samarbejde tæt med kolleger inden for produkt, pricing, analyse, aktuar og andre fagområder

Vi arbejder på en moderne analyseplatform med blandt andet Python, SQL, Databricks, Git og Power BI, og vi udvikler løbende både vores modeller, teknologi og arbejdsprocesser.

Hvem er du?

Du er analytisk og nysgerrig og motiveres af at forstå, hvorfor ting sker, og hvordan data kan omsættes til bedre beslutninger. Du trives i krydsfeltet mellem analyse, teknologi og forretning og motiveres af at se dine indsigter skabe konkrete resultater.

Vi forestiller os, at du kommer med nogle års relevant erfaring inden for pricing, analyse, data science eller lignende analytiske discipliner. Erfaring fra forsikringsbranchen er en fordel, men vi ser også positivt på kandidater fra beslægtede brancher, hvor datadrevne analyser og kommercielle beslutninger spiller en central rolle.

  • En relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for statistik, matematik, data science, aktuarvidenskab, økonomi, datalogi eller lignende
  • Erfaring med analyse, modellering eller datadrevne beslutningsprocesser
  • God forståelse for statistiske modeller og prediktiv analyse
  • Erfaring med programmering, gerne i Python, R og/eller SQL
  • Evne til at kommunikere komplekse analyser og problemstillinger på en enkel og anvendelig måde
  • Interesse for teknologi, automatisering og machine learning
  • Lyst og evne til hurtigt at lære nye metoder og teknologier

Du behøver ikke kende forsikringsbranchen eller vores prismodeller fra dag ét. Det vigtigste er, at du har et stærkt analytisk fundament, lærer hurtigt og har lyst til at bruge data og modeller til at løse reelle forretningsproblemer.

Derfor vil du trives hos os

Du kommer ind i et fagligt miljø med store ambitioner og reelle udviklingsmuligheder. Der er allerede et solidt fundament, men også meget, vi ønsker at forbedre og bygge videre på. Du får derfor mulighed for både at fordybe dig fagligt og påvirke retningen for vores pricing-arbejde i Danmark.

  • Et stærkt og inkluderende fagmiljø med høj kompetence
  • Mulighed for at påvirke centrale beslutninger og vigtige leverancer
  • Varierede opgaver i krydsfeltet mellem analyse, teknologi og forretning
  • Nordisk samarbejde og adgang til bred faglig sparring
  • Fokus på læring, videndeling og kontinuerlig udvikling
  • Fleksibilitet og en høj grad af tillid i hverdagen
  • Konkurrencedygtige vilkår og gode medarbejderordninger

Om Gjensidige

Gjensidige har rødder tilbage til 1816 og er i dag et ledende nordisk forsikringsselskab med medarbejdere i Norge, Sverige og Danmark. Sammen sikrer vi liv, helbred og værdier og går på arbejde for at være der, når det gælder - for vores kunder, for hinanden og for samfundet.

Vi tror på, at mennesker præsterer bedst, når de har det godt både på og uden for arbejdet. Derfor lægger vi vægt på fleksible arbejdsformer, et støttende arbejdsmiljø og muligheder for faglig og personlig udvikling.

Praktisk information

For at søge stillingen skal du sende dit CV samt besvare nogle screeningsspørgsmål, som vil fremgå når du trykker ”Ansøg”. Du skal derfor ikke skrive en ansøgning, da screeningsspørgsmålene erstatter denne.

Der er ansøgningsfrist d. 11. november 2026 og vi vurderer løbende kandidater.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sondre Nedregård Tveito, Leder • Prisanalyse Privat Danmark, på telefon +47 9153 4014 eller mail sondre-nedregard.tveito@gjensidige.no

Gjensidige gennemfører baggrundstjek ved alle ansættelser. Omfanget tilpasses stillingens risikoniveau og ansvar og gennemføres i slutfasen af rekrutteringsprocessen efter samtykke og i dialog med kandidaten.

Vi opfordrer alle kandidater, uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet og handicap til at søge stillinger i Gjensidige, da vi er en virksomhed, der ønsker at afspejle det mangfoldige samfund vi er en del af.

En mand står og taler i telefon ved siden af en bil.

Du kan gøre en forskel

At kunne tale med mennesker er helt afgørende hos os. Mange af vores medarbejdere giver dagligt et godt råd om forsikring, giver afklaring i en kompliceret erstatningssag eller giver beroligende ord i en kritisk situation. Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i menneskers liv, og vi er på udkig efter dig, der møder mennesker i øjenhøjde og som vil udvikle dig, modtage sparring og stræbe efter at blive endnu bedre.

Lad os stille din nysgerrighed! Se hvordan hverdagen er på Teglholmen. Få et smugkig på vores skønne kontor, vores lækre kantine og mød vores kollegaer.  Vi opfordrer alle – uanset kønsidentitet, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at blive en del af Gjensidigefamilien.

Gjensidige logo element.
To kolleger har det sjovt i et mødelokale.

Du kan udvikle dig hos os

Muligheden for at udvikle sig og udvide sine kompetencer er vigtigt - både for dig som medarbejder, men også for os. Derfor giver vi dig mulighed for at bruge tid på din karriereudvikling. I løbet af et år vælger mere end 1.200 medarbejdere at videreudvikle sig på vores egen skole, Gjensidigeskolen, som har faste lederuddannelser og relevante kurser. Sådan sikrer vi, at vores medarbejdere udvikler sig i takt med markedets krav og selskabets behov.

Du kan skabe dig en karriere

Vi arbejder for, at medarbejdere kan opbygge deres karriere ved at bevæge sig på tværs af organisationen, og ikke bare opad. Der er stor forskel på vores forskellige afdelinger, og når medarbejdere prøver forskellige fagområder og stillingstyper, giver det forretningsforståelse og store fordele - både for dig og for os.

Gjensidige består af mange forskellige mennesker med helt forskellige kompetencer, erfaring og uddannelse. Følg med i vores ledige stillinger, og læg billet ind på det, der matcher dine drømme – også selvom du ikke troede forsikringsbranchen var noget for dig. Hos os arbejder nemlig alt fra salgsmedarbejdere til efterforskere og fra analytikere til kommunikationseksperter.