Frederikssund Kommune

Pædagogisk og/eller sundhedsfaglig vikar til borger med særlige behov

Skibbyhøj søger vikar til en borger, der modtager særlig støtte. Borgeren har komplekse udfordringer inden for autisme og OCD. Borgeren rammes desuden af angst, der som oftest kommer til udtryk gennem indadreagerende eller verbalt udadreagerende reaktioner.

Borgeren trives bedst med en struktureret forudsigelig dagligdag, som er detaljeret tilrettelagt i alle dagligdagens gøremål.

For at skabe mest mulig kontinuitet i borgerens hverdag, har borgeren et lille fast team omkring sig, så der er tæt personalekontakt hele døgnet. Teamet arbejder på skift alene med dagligt overlap. Der bliver udvist høj faglig indsigt og stort engagement fra teamet og du kan forvente en grundig introduktion, så du bliver godt klædt på til opgaven. Støtten er fagligt tilrettelagt med tilgang og metoder indenfor Low arousal, neuropædagogik, kravnedsættende tilgang, OCD og autisme.

Vi ønsker os, at du har erfaring i arbejdet indenfor målgruppen, det specialiserede socialområde, fx fra botilbud, og/eller 1:1 støtte. Din faglige tilgang bygger på anerkendelse og du understøtter tryghed, struktur og forudsigelighed, du fremstår rolig og tydelig og er bevidst om dine egne grænser.

Arbejdstiden dækker et døgn, hvor at natten er som rådighedsvagt/sovende.

Der vil være behov for din hjælp, når teamet holder møde hver 14. dag mellem 8.30 og 15.30. Dertil kommer afløsning ved ferie og sygdom.

Skibbyhøj er et botilbud for unge voksne med psykiske vanskeligheder samt 1 plads med en borger, der har brug for særlig støtte, hvortil stillingen er tilknyttet.

Vi er en dynamisk og velfungerende personalegruppe, med stort fagligt engagement. Vores tilgang er recovery orienteret og anerkendende, med fokus på borgerens ønsker, muligheder og ressourcer og vi vægter borgerens selv- og medbestemmelse.

Kørekort er en fordel.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

kan fås hos teamet på telefon 20 34 35 61 eller forstander Trine Anker Larsen på telefon 40 21 61 80.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 10. november 2026.

Samtaler afholdes løbende.

Frederikssund Kommunes privatlivspolitik

Her kan du læse hvordan Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder. Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Frederikssund Kommune via dette link: KRL. Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgningsfrist

Tirsdag den 10. november

Ansøgning sendes til

Dette job kan kun søges via 'SØG JOB'-knappen herunder

Arbejdssted

Skibbyhøj

Ansættelsesforhold

Vikar

Tiltrædelse

Efter aftale

Kontakt

Teamet på telefon 20 34 35 61 eller forstander Trine Anker Larsen på telefon 40 21 61 80

Frederikssund Kommune