Er du en ildsjæl, som motiveres af udvikling og nytænkning inden for det pædagogiske område? Så har vi en attraktiv stilling på 37 timer til dig.
Frederikssund Kommune har oprettet basispladser i en række børnehuse for at imødekomme behovet for pædagogiske tilbud til børn, der har behov for en særligt tilrettelagt pædagogisk indsats og mere støtte i hverdagen.
I Børnehuset Ådalen kan der visiteres 3-4 børn, som vurderes at kunne trives og udvikle sig i et mildt specialiseret tilbud i et alment børnehus. Her arbejder vi målrettet med at skabe trygge og udviklende rammer, hvor det enkelte barn får mulighed for at trives, lære og indgå i meningsfulde fællesskaber.
Rammerne for opgaven omfatter blandt andet et justeret børnetal, et tættere tværprofessionelt samarbejde, individuelt tilrettelagte læringsmiljøer og løbende faglig opkvalificering af personalegruppen.
I Børnehuset Ådalen arbejder vi ud fra et inkluderende børnesyn, hvor alle børn har værdi og skal opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet. Vi er optagede af at skabe trygge relationer, udviklende læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle børn – med udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger, behov og ressourcer.
Vi tror på, at børn udvikler sig i relationer, og at stærke fællesskaber skabes gennem nærværende voksne, faglig refleksion og et tæt samarbejde omkring børnene. Derfor løfter vi i flok og tager fælles ansvar for alle børn i huset, uanset om de har en basisplads eller ej.
Som tovholder får du en central rolle i at understøtte dette arbejde og være med til at bygge bro mellem almen- og specialpædagogikken. Du bliver en vigtig medspiller i udviklingen af en praksis, hvor vi sammen finder de løsninger, der bedst understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.
Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning – gerne hurtigst muligt.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
til stillingen eller har lyst til at besøge Børnehuset Ådalen, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Rina Ebbesen på telefon 23 45 38 62.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt forhåndsaftale.
20. november 2026.
Her kan du læse hvordan Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder. Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Frederikssund Kommune via dette link: KRL. Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
20. november 2026
Dette job kan kun søges via 'SØG JOB'-knappen herunder
Børnehuset Ådalen
37 timer om ugen
1. januar 2027 eller snarest derefter
Dagtilbudsleder Rina Ebbesen på telefon 23 45 38 62