Vil du være med til at skabe tryghed for kunderne? Bliv kunderådgiver i PFA
København Ø og mulighed for hjemmearbejde
Har du lyst til at hjælpe kunderne med overblik og tryghed, mens du udvikler dine kompetencer i samarbejde med engagerede kolleger? Så er det måske dig, vi glæder os til at byde velkommen. Som kunderådgiver hos os får du ansvar, mulighed for at lære nyt og en hverdag, hvor din indsats kan mærkes af PFA’s 1,3 millioner kunder.
Så hvad er det egentlig du skal?
Hver dag taler du med kunder, der står forskellige steder i livet og har brug for overblik over pension og forsikring. Din opgave er at lytte, stille de rigtige spørgsmål og gøre det komplekse enkelt. Med forståelse og klar kommunikation møder du kunden på en respektfuld måde og guider vedkommende videre gennem målrettet rådgivning – også når behovet endnu ikke er blevet tydeligt for kunden. Vi giver dig en grundig oplæring og følger dig godt ind i rollen. Når du er klar til næste skridt, får du mulighed for at specialisere dig inden for pension og videreuddanne dig på Forsikringsakademiet.
Du gør komplekse valg enklere for kunden
Dine nøgleopgaver er at:
besvare telefonopkald fra PFA’s kunder og rådgive dem om pension og forsikring.
afdække kundens behov og omsætte dem til enkel, relevant og målrettet rådgivning
skabe tryghed og tillid gennem nærvær og tydelig kommunikation
følge samtalen sikkert til dørs og sikre, at kunden kender sine muligheder og fordele i PFA.
tage ansvar for egne mål og bidrage til teamets fælles resultater
Hvem er du?
Du har en relevant finansiel uddannelse eller erfaring fra pension, bank, forsikring eller ejendomsmæglerbranchen.
Du skaber værdi i rådgivningen ved at lytte, forstå kundens behov og omsætte dem til relevante løsninger.
Du er nysgerrig, er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og tager aktivt imod feedback for hele tiden at udvikle dig
Du møder kunder med forståelse og kommunikerer klart, så komplekse emner bliver lette at forstå
Du arbejder målrettet med at finde og omsætte muligheder, som skaber værdi for kunden
Du sørger for tæt opfølgning og bringer opgaverne sikkert i mål, selv når forudsætningerne skifter
Din nye afdeling
I PFA’s Rådgivningscenter bliver du én af 75 kolleger fordelt på fire kundeteams. I dit team går høj faglighed og socialt fællesskab hånd i hånd. Vi deler viden, giver hinanden feedback og træder til, når en kollega har brug for sparring. Her er der plads til at stille spørgsmål, prøve nyt og udvikle sig – i en kultur bygget på åbenhed, tillid og ligeværdighed. Du får fleksible arbejdstider mandag til torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag kl. 8.00-16.00, og du har selv indflydelse på dine vagter. Sammen får vi hverdagen til at fungere og skaber en god balance mellem resultater og et arbejdsliv, der hænger sammen
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.
Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:
Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 8. november 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Bruhn, leder af Kundeteam II på +45 20 10 44 27.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring
tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række
løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til
at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en
positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder
hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning
Løn, pensionsordning og medarbejdergoder
Sundhed og trivsel
Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din
løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en
stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne
omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv
og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og
diverse rabatordninger.
Sundhed og trivsel
Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og
arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på
målinger i PFAs CR-rapport.
Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv
til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor.
Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på
fitnessmedlemsskaber.
Karriere med mere mening
Mere til kunderne
PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det
liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi
skaber tilbage til kunderne.
Mere mening
PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet.
Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt
i FN’s udviklingsmål.
Mere udvikling
Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver
dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi
fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores
kunder, samfundet og dig selv.
Mere arbejdsglæde
Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og
resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være
en god dag.
Mere fremtid
Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for
at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring.
Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.
Jobindex wants to offer a service that gives you the best possible experience. For this, we want to use cookies and personal information for statistics and marketing. We collect information about your device, time, pages visited and your IP address. Jobindex uses its own cookies and cookies from partners. We and our partners store and/or access information on your device in order to display customised ads and ad measurements, custom content, content metrics, audience insights and product development.