Vi styrker indsatsen på landzoneområdet.
Vil du være med til at finde løsninger, der både værner om vores landskaber, natur- og kulturværdier og samtidig giver plads til nye muligheder i vores landzone? Vi står over for mange nye opgaver blandt andet inden for den grønne omstilling. Har du lyst til at blive vores nye kollega? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
Landzoneteamet består lige nu af 3 medarbejdere, som arbejder tæt sammen med vores byggesagsteam og de øvrige afdelinger i Centeret for By og Landskab. Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, deler viden og sammen finder løsninger på spændende og komplekse opgaver. Du får sammen med dine kolleger primært ansvar for sagsbehandling af sager i det åbne land. Kerneopgaven er myndighedsbehandling af landzonesager, hvor du vil skulle vurdere, om et projekt kan realiseres i overensstemmelse med primært planloven og naturbeskyttelsesloven.
Afhængig af dine kompetencer og interesser, vil du få mulighed for at fordybe dig i flere af vores sagsområder og udvikle dig både fagligt og personligt.
Byg og landzone sidder samlet på en gang med 2 - 4 mandskontorer og vi holder til på Kongensgade 18 i Slangerup. Der er under 5 minutters gang fra busstationen, hvor der er flere gode forbindelsesmuligheder med offentlig transport. Der er mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter aftale. Vi har en rigtig god kantine, hvor du kan købe mad til en overkommelig pris.
Hos os hænger faglighed og fællesskab tæt sammen. Vi ser vores forskellige fagligheder og perspektiver som en styrke og arbejder aktivt med at udvikle os – både som kolleger og som afdeling. Vi lægger vægt på at dele viden, lære af hinanden og finde gode løsninger sammen.
Det kommer til udtryk i tre principper:
Stillingen er fast og på fuldtid. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du har lyst til at blive en del af landzoneteamet, så skal vi have din ansøgning senest den 15. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 47.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Her kan du læse hvordan Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder. Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Frederikssund Kommune via dette link: KRL. Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
15. november 2026
Dette job kan kun søges via 'SØG JOB'-knappen herunder
Kongensgade 18 i Slangerup
Fastansættelse og på fuldtid
Hurtigst muligt
Landzonemedarbejder Sofie Amalie Erbs-Maibing, telefon 51 48 45 04 eller centerchef Thomas Klint Martinsen, telefon 23 88 53 78