Det Socialpsykiatriske botilbud Klintegården søger medarbejdere, som er fagligt velfunderede, hjertekloge og empatiske – og som har lyst til at bringe deres faglighed i spil i hverdagen.
Brænder du for at kunne bruge dine faglige kompetencer i dit arbejde, hvor relationer, arbejdsfællesskaber og omsorgspleje går hånd i hånd? Kan du bevare roen, når omgivelserne skifter kurs og opgaverne tager snoede veje? Så har du nu muligheden for at blive en del af Klintegårdens arbejdsfællesskaber!
Vi leder efter nye kollegaer, som trives med at dagen pludselig kan ændre sig, og som altid har overskud til at møde beboerne med respekt og ligeværdighed. Hos os er det sundhedsfaglige en integreret del af det socialfaglige arbejde, hvor omsorg, relation, pleje og rehabilitering hænger tæt sammen.
Klintegården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor 67 beboere har deres hjem. Her bor mennesker med forskellige og komplekse psykiatriske diagnoser, som alle har hver deres unikke tilgang til verdenen, nogle med dobbeltdiagnoser og andre med erhvervet hjerneskade og mange med sammensatte sociale forhold – kort sagt: mennesker med livshistorier.
På Klintegården arbejder vi recoveryorienteret med en narrativ og systemisk tænkning. Faglige sparringer og drøftelser sættes højt, da det er med til at løfte os til nye niveauer.
Klintegården er et idrætscertificeret botilbud, men du behøver ikke være maratonløber eller eliteatlet, men cykelture på delecyklen, Dora, en petanquekugle i hånden eller at være i træningsrummet sammen med beboerne, kan være guld værd i det pædagogiske arbejde.
Vi søger kollegaer til faste stillinger.
Ønsker du mere viden, så kontakt gerne leder, Kit Vinberg Hansen på telefon 91 16 76 72 eller forstander Kjeld Ebdrup på telefon 29 77 85 88.
Vil du sammen med os være med til at gøre en forskel i socialpsykiatrien, så send os endelig din ansøgning og CV – og fortæl os, hvorfor du gerne vil være en del af Klintegården og hvad du kan bidrage med.
Torsdag den 12. november 2026 kl. 23:59.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 23. og tirsdag den 24. november 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Snarest muligt eller senest 1. januar 2027.
Her kan du læse hvordan Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder. Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Frederikssund Kommune via dette link: KRL. Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
12. november 2026
Dette job kan kun søges via 'SØG JOB'-knappen herunder
Klintegården Lundebjergvej 80 3600 Frederikssund
Fastansættelse
Snarest muligt eller senest 1. januar 2027
Leder Kit Vinberg Hansen på 91 16 76 72 eller forstander Kjeld Ebdrup på 29 77 85 88