Så har du nu mulighed for at blive rådgiver i vores team på Rådhuspladsen i København.
I vores privatkundeafdeling på Rådhuspladsen arbejder vi ambitiøst med udvikling, vækst og gode kundeoplevelser. Du bliver en del af et team, hvor vi har tillid til hinanden, hjælper hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at skabe gode resultater for kunderne.
Du bliver en del af sparekassens største privatkundeafdeling, der beskæftiger mere end 20 rådgivere og flere kolleger under uddannelse.
Afdelingen har stort fokus på udvikling og vækst, og når du bliver en del af teamet, vil du opleve et helt særligt fællesskab med en positiv atmosfære, engagement og godt samarbejde i hverdagen. Der er plads til humor i en arbejdsdag, hvor der altid er mange aktiviteter i gang.
Sparekassen Danmark er efterhånden et kendt brand i København, og vi ser et fortsat stort potentiale for vækst i hovedstaden. For at understøtte den fortsatte vækst flytter vi omkring nytår til nye og større lokaler på Regnbuepladsen. Her får vi rådighed over 4 etager, og privatkundeafdelingen kommer til at dele hus med rådgivere fra vores erhvervs- og Private Banking-afdelinger samt specialister fra vores lokale kompetencecenter.
Ud over privatkundeafdelingen på Rådhuspladsen – snart Regnbuepladsen – har vi også privatkundeafdelinger på Amager, Frederiksberg, i Kongens Lyngby og på Østerbro samt en Erhvervskundeafdeling og en Private Banking-afdeling i Hovedstaden.
Samlet set beskæftiger sparekassen cirka 130 medarbejdere i København og mere end 1.800 medarbejdere på landsplan.
Du får ansvaret for din egen kundeportefølje, så du kan bidrage til afdelingens fortsatte vækst og udvikling. Der vil være gode muligheder for at udvikle kundeporteføljen gennem eksisterende kunder, nye relationer og opsøgende kundeaktiviteter.
I din kontakt med kunderne skal de kunne mærke din interesse for deres liv og økonomi. Du trives med at tage kontakt til kunderne, og du kan tilbyde dem rådgivning inden for alle forretningsområder.
Vores dygtige kundemedarbejdere, der klarer en lang række administrative opgaver og opfølgning over for dine kunder, vil være en god hjælp og støtte for dig i dit daglige arbejde som rådgiver. På den måde sikrer vi, at der er tid til dine kunder.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling, og at du vil være motiveret for at bringe dig selv i spil i teamet på Rådhuspladsen.
Du kan sikkert genkende dig selv i nedenstående karakteristik:
Du kan helt uforpligtende og selvfølgelig i fortrolighed kontakte Karoline. Hun fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig som vores nye rådgiverkollega på Rådhuspladsen.
Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via ansøgningsknappen.
Vi ønsker en arbejdsplads med plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset baggrund, erfaring eller karrierevej. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og skabe gode resultater sammen med os.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Karoline Ilum Vindnæs
Afdelingsdirektør
Tlf.: 822 29865
Mobil.: 2910 2839
kiv@spard.dk
Henrik Winther
Regionsdirektør
Tlf.: 822 29803
Mobil.: 2479 4847
hbw@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største danske pengeinstitut
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren Kjær
Sund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle Schreiner
Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk Zimmer
Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads Krog
I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle Dalgaard
Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.