To DSV kollegaer sidder og kigger i dokumenter sammen

Vil du være med til at udvikle et af DSVs strategiske vækstområder?

DSV Healthcare er i fortsat vækst. I takt med at vores forretning udvikler sig, får vi flere kunder, større volumen og stadig højere krav til kvalitet, performance og compliance. Derfor søger vi nu en Business Support Specialist, som vil være med til at omsætte data, indsigt og idéer til konkrete forbedringer på tværs af forretningen.

I rollen bliver du en vigtig sparringspartner for ledelsen og får ansvar for at drive initiativer, der styrker kvalitet, kundeoplevelser og operationel performance. Du kommer til at arbejde tæt på både forretningen og beslutningerne, og du får mulighed for at påvirke udviklingen af en organisation, hvor kravene til kvalitet og pålidelighed er blandt de højeste i logistikbranchen.

Din rolle

Som Business Support Specialist understøtter du den fortsatte udvikling af Healthcare-forretningen. Din kerneopgave bliver at drive initiativer fra idé og analyse til implementering og dokumenteret forretningseffekt.

Du får ansvar for at omsætte data, markedsindsigter og operationel viden til konkrete løsninger, der skaber værdi for både kunder, medarbejdere og forretningen.

Du kommer blandt andet til at:

  • Drive forbedrings- og udviklingsinitiativer på tværs af Healthcare-forretningen
  • Omsætte data, KPI’er og markedsindsigter til konkrete anbefalinger og handlinger
  • Styrke kvalitet, performance og processer gennem analyser og løbende optimering
  • Facilitere root cause-analyser og følge op på CAPA-aktiviteter
  • Deltage i system- og forandringsprojekter og sikre implementering af nye løsninger
  • Agere sparringspartner for ledelsen og samarbejde bredt på tværs af organisationen

Hvem er du?

Du motiveres af at skabe forbedringer, der gør en reel forskel i driften og for kunderne. Du trives i krydsfeltet mellem data, processer og mennesker og er nysgerrig på, hvordan ting kan gøres smartere, enklere og mere effektivt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med performance management, procesoptimering, operational excellence eller lignende områder
  • Har stærke analytiske kompetencer og erfaring med KPI-opfølgning, rapportering og dataanalyse
  • Har erfaring med at drive forbedringsinitiativer og implementere nye arbejdsgange
  • Er god til at samarbejde med forskellige interessenter og skabe fremdrift i tværgående opgaver
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og tager ansvar for at føre opgaver fra analyse til implementering
  • Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk

Erfaring fra logistik, supply chain, healthcare, pharma eller andre regulerede brancher er en fordel, men ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af en forretning i udvikling, hvor du får stor kontaktflade og mulighed for at påvirke beslutninger. Rollen giver dig mulighed for at arbejde tæt på både operationen og ledelsen, samtidig med at du får ansvar for initiativer, der skaber synlige resultater for forretningen.

Derudover tilbyder vi:

  • En central rolle i et strategisk vækstområde
  • Mulighed for at påvirke udviklingen af Healthcare-forretningen
  • Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Hvorfor DSV Healthcare?

I Healthcare handler logistik om mere end at flytte varer fra A til B.

Når medicin, vacciner, medicinsk udstyr og andre kritiske healthcare-produkter skal frem til patienter og sundhedsvæsenet, er kvalitet, timing og compliance afgørende. Som en del af DSV Healthcare bidrager du til at sikre, at vores kunder kan stole på, at deres produkter bliver håndteret sikkert, korrekt og professionelt gennem hele forsyningskæden.

Det er logistik med et større formål.

Hos DSV tror vi på udvikling, ansvar og muligheder. Start here. Go anywhere. er ikke bare et slogan. Det er en mulighed for at udvikle dig i takt med en global virksomhed i konstant bevægelse.

Er du klar til næste skridt? Start her!

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning og høre, hvordan du vil bidrage til den fortsatte udvikling af DSV Healthcare.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 45 og 46.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende leder Susanne Rohde Edvardsen, Branch Manager, Healthcare, på +45 2815 9555.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Seks DSV medarbejder afholder møde

At arbejde hos DSV betyder at spille i en anden liga

Tre styrker, der former din karriere hos DSV

driv forandringen

Kulturen hos DSV

Driv forandringen med en dynamisk, positiv kultur, hvor ansvarlighed og ansvar driver vækst hver dag. Bliv en del af et team, der omfavner forandring, tager affære og får tingene gjort.

Lad os vokse sammen

Karriereudvikling hos DSV

Udvikl din karriere med os, mens vi fortsætter vores ekstraordinære succesrejse. Lær, vind og udvikl dig sammen med holdspillere i verdensklasse i vores stærke globale netværk.

Spil i en anden liga

Forretningen bag DSV

Bliv en del af verdens førende aktør, når vi innoverer og digitaliserer vores branche. Med optimerede forsyningskæder og pålidelige partnerskaber holder vi varer i bevægelse og samfundene kørende.

Model: Employee Value Proposition for DSV
Tre medarbejder står sammen og kigger ned på tablet
En medarbejder peger mod en skærm der ses et verdenskort
En medarbejder peger mod en skærm der ses et verdenskort

3.000+

Kontorer og logistikfaciliteter

90+

 I lande over hele verden

160.000~

Medarbejdere

Følg os
Ikon: Linkedin Ikon: Facebook Ikon: X Ikon: Instagram Ikon: Youtube