PFA’s AI Platform skal de kommende år understøtte flere brugere, nye typer AI-løsninger og nye måder at udvikle software på. Vi søger en leder, der sammen med et stærkt team kan forme platformens næste fase og sikre, at AI-assisteret softwareudvikling løfter hele udviklingsteams - ikke kun den enkelte udvikler.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Som Leder af AI Platform får du ansvaret for et team på 16 platform- og AI engineers, der driver og videreudvikler PFA's AI-platform. Platformen blev lanceret for cirka otte år siden og bruges i dag af over 100 udviklere på tværs af PFA til at udvikle, produktionssætte og drive både AI-løsninger og anden software – og flere brugere kommer til.
Teknologisk er det en cloud-native udviklings- og deliveryplatform på Azure med Docker-containere, der kører på Kubernetes, Coder-baserede udviklingsmiljøer samt kapabiliteter inden for MLOps og LLMOps.
Platformen er i en periode med stor forandring. De løsninger, den skal understøtte, udvikler sig hurtigt, samtidig med at AI ændrer måden, vi udvikler software på. Derudover får teamet som noget nyt ansvar for at udvikle og udbrede AI-assisteret softwareudvikling og coding agents i PFA. Ambitionen er ikke blot at øge den enkelte udviklers produktivitet, men at styrke hele udviklingsteams, så de kan levere mere effektivt og med høj kvalitet gennem hele softwareudviklingens livscyklus - fra idé og design til udvikling, test, produktionssætning og drift.
Du leder teamet, der skaber fundamentet for AI i PFA
Som Leder af AI Platform bliver du ansvarlig for at:
Lede og udvikle teamets 16 kolleger og fortsat styrke en kultur med høj faglighed, åbne tekniske diskussioner og løbende læring.
Sætte retningen for platformen i tæt samspil med teamet og omsætte den til klare prioriteringer og et fælles roadmap.
Sikre fælles platformskapabiliteter - blandt andet LLM gateway, evals og observability - der gør det lettere, hurtigere og mere sikkert at udvikle, produktionssætte og drive AI-løsninger og software.
Udvikle og udbrede AI-assisteret softwareudvikling og coding agents i PFA med fokus på hele udviklingsteamets effektivitet og kvalitet.
Samarbejde tæt med platformens brugere - blandt andet gennem platform engineers, der arbejder embedded i produktteams om nye, platformtunge løsninger - og omsætte erfaringerne til genanvendelige kapabiliteter i den fælles platform.
Samarbejde med cloud- og infrastrukturteams samt funktioner inden for sikkerhed, governance og risikostyring, så platformen hænger sammen med PFA’s teknologiske fundament og indarbejder relevante krav fra blandt andet DORA og AI Act.
Indgå i lederholdet for AI, Automatisering & Analyse og bidrage til retningen for det samlede område.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med ledelse i et teknisk miljø og brænder for at få mennesker og teams til at vokse.
Du ser platformen som et produkt med brugere, behov og prioriteringer – og ved, at dens succes afhænger af, om den bliver brugt og gør udviklingsteams i stand til at lykkes.
Du involverer teamet, platformens brugere og centrale samarbejdspartnere og bringer deres forskellige perspektiver og fagligheder ind i platformens prioriteringer og udvikling.
Du kan lede i et område med høj forandringshastighed, hvor ikke alle svar er givet. Du taler åbent om usikkerheder og svære afvejninger og sikrer samtidig, at der bliver truffet beslutninger og skabt fremdrift.
Du kan formidle tekniske koncepter i et klart og forretningsnært sprog.
Du har en god forståelse af cloud, containerplatforme og AI-økosystemer og er nysgerrig på nye teknologier uden nødvendigvis selv at være specialist i dem alle.
Din nye afdeling
Du bliver leder for AI Platform-teamet i området 'AI, Automatisering & Analyse'. Teamet består af 16 platform- og AI engineers med dyb faglighed inden for platform engineering, MLOps og AI. Vi har forskellige roller og baggrunde, men et fælles fokus på at gøre det lettere, sikrere og hurtigere at bygge og drive AI-løsninger og software i PFA.
Teamet er en del af PFA's AI Community med cirka 35 kolleger, hvor platform engineers og AI-udviklere arbejder side om side. Vi diskuterer tekniske valg åbent, deler det, vi lærer, og hjælper hinanden videre, når noget er svært. Du bliver desuden en del af ledergruppen på fem, hvor vi brænder lige meget for forretning og teknologi, og hvor nysgerrighed på hinanden og lysten til at lykkes sammen er en naturlig del af hverdagen.
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber stærke resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med at du bidrager til noget større.
Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, og vi gør særligt en forskel, når det kommer til vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:
Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement.
En lederstilling med betydeligt ansvar, hvor du står i spidsen for teamet bag en central del af PFA’s fortsatte AI-transformation.
Stærkt fællesskab og medarbejderklubber, fra yoga og løbeklub til fredagscaféer.
Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde.
Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi.
Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring.
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA'er? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet, inden deadline d. 30. oktober. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daniel Hasselager Brevadt, chef for AI, Automatisering & Analyse, på 2332 2809 eller dhb@pfa.dk.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring
tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række
løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til
at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en
positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder
hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning
Løn, pensionsordning og medarbejdergoder
Sundhed og trivsel
Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din
løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en
stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne
omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv
og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og
diverse rabatordninger.
Sundhed og trivsel
Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og
arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på
målinger i PFAs CR-rapport.
Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv
til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor.
Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på
fitnessmedlemsskaber.
Karriere med mere mening
Mere til kunderne
PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det
liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi
skaber tilbage til kunderne.
Mere mening
PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet.
Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt
i FN’s udviklingsmål.
Mere udvikling
Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver
dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi
fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores
kunder, samfundet og dig selv.
Mere arbejdsglæde
Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og
resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være
en god dag.
Mere fremtid
Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for
at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring.
Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.
Jobindex ønsker at tilbyde en service, der giver dig den bedste oplevelse. Til dette ønsker vi at bruge cookies og personoplysninger til statistik og markedsføring. Vi indsamler oplysninger om din enhed, tidspunkt, besøgte sider og din IP-adresse. Jobindex bruger egne cookies og cookies fra samarbejdspartnere. Vi og vores samarbejdspartnere opbevarer og/eller tilgår oplysninger på din enhed med henblik på at vise tilpassede annoncer og annoncemåling, tilpasset indhold, indholdsmåling, målgruppeindsigter og produktudvikling.