Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Erhvervssupporter til Storkunde erhverv i Vrå

Kunne du tænke dig at arbejde med erhvervskunder i forskellige brancher?

Nu har du chancen for at blive en del af vores team i Storkunde erhverv i Vrå, hvor vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen.

Om Storkunde erhverv

Vi er et team på 11 engagerede kollegaer, der arbejder tæt sammen for at sikre høj kvalitet i vores arbejde, så vi kan være med til at skabe gode resultater for sparekassen.

Vi værdsætter et godt kollegaskab, trivsel og glæde på vores arbejdsplads, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden, når der er behov for det.

Vi har en solid teamånd i afdelingen, hvor tillid og engagement er vigtigt for os. Vi tror på, at vi gennem involvering og nærvær skaber et motiverende miljø, som danner grundlag for at skabe gode resultater. Vi drager fordel af de forskellige erfaringer og perspektiver, som hver enkelt kollega bidrager med, og i vores arbejdsdag fokuserer vi på at skabe gode kundeoplevelser

Mikkel Vesteraa Jensen, afdelingsdirektør

Vi holder til på Sparekassen Danmarks hovedkontor i Vrå, og vi har et tæt samarbejde med sparekassens øvrige specialistfunktioner. Vi fungerer også som sparringspartner for vores andre erhvervscentre rundt omkring i Danmark.

Kunderne er spredt ud over hele sparekassens markedsområde, men størstedelen er at finde i Nordjylland og Hovedstadsområdet. De er repræsenteret bredt i forskellige brancher – herunder ejendomsfinansieringer i forskellige selskabskonstruktioner, sektorselskaber, sparekassens samarbejdspartnere med flere.

Om jobbet

Som erhvervssupporter får du en varieret arbejdsdag med både faste og skiftende opgaver.

Nogle opgaver er udelukkende administrative, mens andre er i tæt samarbejde med rådgiverne og kan kræve direkte kundekontakt. Det er derfor vigtigt, at du trives med begge dele.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • onboarding af nye kunder i samarbejde med rådgiverne, så de bliver godt overført og forankret hos os
  • udarbejdelse og håndtering af dokumenter
  • personlig og telefonisk kontakt til kunder i forskellige sammenhænge
  • håndtering af kreditforeningssager
  • assistance til rådgiverne i den løbende opfølgning.

For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide

Vi forestiller os, at du allerede har erfaring med at arbejde med erhvervskunder.

Herudover forestiller vi os, at du har følgende profil:

  • Du er serviceminded og får energi af at hjælpe andre.
  • Du udviser tillid til andre og lægger vægt på, at andre også kan have tillid til dig.
  • Du prioriterer dine opgaver og planlægger din egen tid.
  • Du er god til at føre en professionel og personlig kundedialog.
  • Du træffer beslutninger baseret på sund fornuft.

Det tilbyder vi dig

Vi tilbyder et job med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Vi har samtidig fokus på trivsel i hverdagen og fleksibilitet, så arbejdsliv og privatliv kan hænge godt sammen.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Mikkel Vesteraa Jensen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 8222 9742
Mobil.: 4045 9037
mvj@spard.dk

Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 8222 9520
Mobil.: 4025 5987
cb@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Sparekassen Danmark i tal

5.

største danske pengeinstitut

403.000

kunder

1900

ansatte

73

adresser

Landets største garantsparekasse

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.