Svendborg

Bliv en del af fællesskabet som kunderådgiver i SJF Bank i Svendborg

Som kunderådgiver i SJF Bank får du ansvaret for din egen portefølje af privatkunder, hvor du bliver en vigtig sparringspartner i deres økonomiske hverdag og ved de store beslutninger i livet. Du skaber værdi gennem nærværende og kompetent rådgivning, der tager udgangspunkt i den enkelte kundes behov og drømme.

Du bliver en del af fællesskabet i vores afdeling i Svendborg, hvor vi er 9 kolleger, der hjælper hinanden, deler vores viden og fejrer vores succeser sammen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærkt samarbejde, høj faglighed og en god portion humor i hverdagen.

Derudover har vi mulighed for at afholde kundemøder i vores filial i Ringe, hvor vi deler hus med omkring 20 kolleger fra vores stabsfunktioner. Det giver os et stærkt lokalt netværk og gode muligheder for sparring på tværs af organisationen. Sammen arbejder vi for at skabe gode kundeoplevelser og bidrage til den fortsatte udvikling af banken i vores lokale markedsområder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Rådgive privatkunder og hjælpe dem godt fra start i deres økonomiske beslutninger
  • Tage aktivt ansvar for at fastholde og opbygge din kundeportefølje gennem opsøgende kontakt og stærke relationer
  • Skabe tryghed og overblik – både i forbindelse med livsændringer og nye muligheder
  • Samarbejde tæt med kolleger, formuerådgivere og specialister for at levere helhedsorienteret rådgivning
  • Sikre, at dine kunder får en professionel og personlig oplevelse – allerede fra det første møde

Hvad tæller for dig?

Vi byder dig velkommen til et stærkt fællesskab, hvor engagerede og dygtige kollegaer samarbejder tæt på og anerkender hinandens succeser. En kultur med høj medarbejdertilfredshed og stærke relationer, baseret på gensidig respekt og faglighed. Vi giver plads til det, der tæller for dig – og dine idéer, din faglighed og dine ambitioner. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi både står stærkt sammen og giver hinanden plads til individuel udvikling.

Samtidig er vi rummelige og møder dig som det menneske, du er, og på det sted, du er i dit liv. Du får mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde tilpasset hverdagen i din afdeling. Sammen med dine kollegaer bliver du løbende uddannet i vores værdier og kultur. Og du får attraktive vilkår som god pensionsordning, fri telefon samt gruppelivs-, sundheds-, og tandforsikring.

Hvad tæller for os?

Vi søger dig, der:

  • Har en bankfaglig baggrund med erfaring i rådgivning af privatkunder
  • Brænder for at gøre en forskel for kunderne og skabe tryghed i deres økonomi
  • Er stærk til at opbygge og vedligeholde relationer og motiveres af at skabe tillid og langsigtede samarbejder
  • Trives i et miljø med høj energi og tæt samarbejde, hvor vi løfter i flok
  • Motiveres af at være med til at bygge noget op – i en afdeling og organisation i udvikling og vækst

Er du interesseret?

Send dit CV med en kort tekst om, hvorfor du synes, at dette job er spændende. Søg allerede i dag og senest d. 2. november - vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Peter Hassø Andersen på telefon 65 48 54 81 eller Talent Acquisition Specialist Eva Nestler på telefon 20 23 69 54.

Det er summen af os, der flytter noget

SJF Bank har rundt regnet 160.000 privat- og erhvervskunder. Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster stræber vi efter at være den bedste bank for dem, som bor, arbejder og driver virksomhed i vores lokalsamfund. Vi er der for vores kunder, når de har brug for at låne til drømmehuset eller firmabilen. Og vi er der for deres lokalområder, når foreningen har brug for penge til et godt initiativ. Vi er der også for vores cirka 550 engagerede medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at sikre, at vores kunder får tilbudt den rådgivning og de produkter, de har brug for.

Vi er i vækst og har store ambitioner, og netop derfor betyder fællesskab og samarbejde alt. I SJF Bank kender vi hinanden, løfter i flok og deler både ansvar og succeser. Hos os er det ikke én person, én idé eller én løsning, der skaber resultaterne – det er summen af os.

Stærkt fællesskab og lokal tilstedeværelse

Som medarbejder hos os får du plads til alt det, der tæller for dig – dine idéer, din faglighed og dine ambitioner.

Vi er en bank i vækst med store mål. Derfor betyder fællesskab og samarbejde alt. Her kender vi hinanden, løfter i flok og deler både ansvar og succeser. Med hovedsæde i Holbæk og afdelinger fordelt på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster har du rig mulighed for at finde drømmejobbet hos os. 

Billede af to smilende kollegaer der taler sammen ved et bord.

Moderne bank med lang historie 

Vores historiske aner strækker sig helt tilbage til 1825. Det gør os til en af landets ældste banker, og fortæller historien om en bank drevet af et ønske om at gøre en forskel for vores kunder og lokalsamfundet. Trods vores høje alder er vi en moderne bank i rivende udvikling og bevægelse. 

I hovedsædet i Holbæk er vi over 200 kolleger, der understøtter vores lokale afdelinger på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster. I Holbæk finder du også vores ledelse og en lang række afdelinger, der beskæftiger sig med erhverv, kredit, risiko, compliance, økonomi, HR, IT, salg, marketing m.m. 

Vores seks kerneværdier

Vi arbejder ud fra seks kerneværdier: Fællesskab, nærhed, redelighed, rummelighed, dygtighed og samfundsansvar. Det afspejler også, hvad du kan forvente som kollega hos os:

Fællesskab

Mulighed for at udvikle dine personlige kvalifikationer i et godt socialt arbejdsmiljø med en aktiv personaleforening.

Nærhed

Korte beslutningsveje hele vejen rundt i organisationen.

Redelighed

Tryghed i ansættelsen - også når tiderne skifter - men vi stiller også krav, der matcher vores store ambitioner.

Rummelighed

Mulighed for at påvirke din egen hverdag og gode personaleforhold med fleksibilitet i hverdagen, fri mobilordning og sundheds- og tandforsikring.

Dygtighed

Fokus på udvikling og trivsel - har du lysten og evnerne til udfordringer, imødekommer vi det gerne.

Samfundsansvar

Medansvar i vores lokalområder - vi tager initiativ til og støtter projekter og lokale fyrtårne, som styrker udviklingen, kulturlivet og fællesskabet.

Swipe for at se mere

Udvikling og trivsel

Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi både står stærkt sammen og giver hinanden plads til individuel udvikling. Sammen med dine kolleger bliver du løbende uddannet i vores værdier, kultur og adfærd. 

Vi håber, du sætter pris på at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor engagerede kolleger samarbejder tæt og anerkender hinandens succeser. Vi har en kultur med høj medarbejdertilfredshed og stærke relationer, baseret på gensidig respekt og faglighed. Samtidig er vi rummelige og møder dig som det menneske, du er, og på det sted, du er i dit liv. Du får 7 ugers frihed hvert år og mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde tilpasset dine behov og ønsker og hverdagen i din afdeling.

Billede af fire kollegaer i et mødelokale, hvor to af personerne giver hinanden en high five.