Billede af Brøndbyparken i fugleperspektiv.

Brøndby

Vi mangler en ejendomsfunktionær til vores afdeling 5 Nygårdsparken i Brøndbyparken

Er du en god og mødestabil kollega? Er du en dygtig og serviceminded ejendomsfunktionær, og trives du dårligt i humorforladte omgivelser? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi mangler en ejendomsfunktionær til vores afdeling 5 Nygårdsparken i Brøndbyparken. Vi er et ejendomskontor med 5 ansatte, godt kollegaskab - og vi insisterer på at have det sjovt, mens vi er på arbejde. Afdelingen er på lidt over 500 lejemål med varieret bebyggelse og smukke grønne områder. Nygårdsparken er netop blevet sammenlagt med naboorganisationen, Brøndbyparken. Og alle afdelinger ligger tæt på hinanden og samarbejder på tværs. Brøndbyparken har tradition for et stærkt og konstruktivt beboerdemokrati - og 35 kollegaer står for administration, beboerservice og vedligehold af lidt over 2.000 lejemål og store grønne områder.

Hvilken profil søger vi?

Vi søger en ejendomsfunktionær, der kan:

  • Udføre almindelige beboerserviceopgaver
  • Renhold
  • Løbende driftsopgaver
  • Bygningsvedligehold
  • Pleje de grønne områder
  • Deltage i snerydning
  • Være i dialog med vores beboere, når de har brug for hjælp

Godt humør og smil på læben

Vi forventer at du kan møde alle med et godt humør og et smil. Vi forventer også, at du sætter en ære i, at der er styr på ”din” og de øvrige kollegaers afdeling, og at inspektøren i perioder trygt kan overlade driften af afdelingen til dig og dine kolleger.

Ellers tænker vi, at du:

  • Er løsningsorienteret og struktureret
  • Glad for at arbejde inde og ude i alt slags vejr
  • At du møder alle med en positiv tilgang
  • At du er en god og loyal kollega
  • At du er mødestabil

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den almene boligsektor, og erfaring med EG Bolig er da også bare et plus.

Har du spørgsmål til jobbet? Så tag endelig fat i ejendomsinspektør Omar El Saadi på 2016 2068.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest den 1. december 2026. Vi tager løbende egnede kandidater til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Billede af en legeplads.

Vores kultur

Hos Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken vægter vi nærhed, beboerservice og samarbejde højt. Vi er et mindre boligselskab, hvor alle medarbejdere har mulighed for at gøre en mærkbar forskel i hverdagen for vores beboere. Med udgangspunkt i vores værdier arbejder vi tæt sammen om at skabe trygge rammer og gode oplevelser, både internt og i mødet med beboerne. Som kollega hos os får du et varmt arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling og fælles ansvar er i fokus, samtidig med at din indsats bliver synlig hver dag.