København Ø

Studentermedhjælper med fokus på samspillet mellem forretning, processer og IT

Icon, arrow down

Vil du bruge dit studie til at skabe løsninger, der gør en konkret forskel i hverdagen? Hos Grant Thornton får du som studentermedhjælper i Procesafdelingen mulighed for at understøtte kolleger på tværs af organisationen og være med til at sikre, at vores tekniske løsninger fungerer i praksis.

Vi arbejder tæt sammen med organisationens øvrige funktioner om at udvikle og forbedre arbejdsgange, digitalisere og automatisere, hvor det giver værdi, og gøre digitale værktøjer og AI-løsninger tilgængelige for vores kolleger. Du bliver derfor en del af et team, der bygger bro mellem forretningen, processerne og IT.

Jobbet kort fortalt

Som studentermedhjælper i Procesafdelingen kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver. Du vil blandt andet understøtte kolleger i brugen af digitale og tekniske løsninger og samarbejde med forskellige funktioner om at få løsningerne til at fungere godt i praksis.

Du vil også bidrage til at identificere og udvikle de arbejdsgange, hvor vi ser et potentiale for optimering. Det kan for eksempel være gennem digitalisering, automatisering, dataudtræk, analyse eller brug af nye digitale værktøjer og AI. Du kan desuden komme til at arbejde med test, dokumentation, fejlfinding og eventuelt dashboards, for eksempel i Power BI.

Rollen indebærer en bred kontaktflade, og du kommer til at samarbejde med både ledere, specialister og kolleger på tværs af organisationen. Du får ansvar for egne opgaver, men står aldrig alene. Vi lægger vægt på, at du lærer løbende og får mere ansvar i takt med, at du bliver tryg i rollen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for eksempelvis IT, business, innovation, digitalisering, procesledelse eller et beslægtet område.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærevillig og har lyst til at forstå både menneskers behov, arbejdsgange og de tekniske muligheder. Du trives med at arbejde struktureret, følger dine opgaver til dørs og har blik for, hvordan digitale løsninger kan skabe værdi i hverdagen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med procesoptimering, dataanalyse, programmering, automatisering, Power BI eller andre digitale værktøjer, men det er ikke et krav.

Vi lægger især vægt på, at du er:

  • ansvarsfuld, struktureret og målrettet
  • nysgerrig på teknologi, digital udvikling og AI
  • god til at samarbejde og kommunikere med forskellige fagligheder
  • lyttende, tillidsvækkende og tryg ved at stille spørgsmål
  • modig nok til at udfordre eksisterende arbejdsgange, når du ser et bedre alternativ.

Hvad får du ud af det?

Som studentermedhjælper hos Grant Thornton får du konkret erfaring med procesudvikling, digitalisering og automatisering. Du får mulighed for at arbejde med digitale værktøjer og AI i en organisation, hvor løsningerne skal skabe reel værdi for kollegerne.

Samtidig får du indblik i, hvordan teknologi, arbejdsgange og forandringer hænger sammen i en større revisions- og rådgivningsvirksomhed. Du får løbende sparring fra erfarne kolleger, en bred kontaktflade og plads til at prøve dig selv af i rollen.

Vi prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø højt. Grant Thornton er en virksomhed i vækst, så der sker meget, og der er gode muligheder for at udvikle sig, hvis du har lyst til mere ansvar over tid.

Praktisk

Arbejdstid: Ca. 15 timer om ugen med fleksible rammer, så arbejdet kan tilpasses dit studie.
Startdato: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Processes, Peter Rosendal, på telefon 32 42 72 22.

Hvis du kan se dig selv i rollen, så send din ansøgning og dit CV. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du søger jobbet ved at klikke på ”Ansøg nu”. Husk at vedhæfte ansøgning og CV, eksamensbeviser eller foreløbige karakterer samt eventuelle anbefalinger og referencer.

  • Del
  • Virksomhedsprofil
  • Følger

  • Ansøgningsfrist:

    Oprettelsesdato:

    Ansættelsestype:
    Studiejob

    Hjemmearbejde:
    Ikke oplyst

    Ugentlig arbejdstid:
    Deltid (15 timer)

    63

    evalueringer på Jobindex

    5 af 5 stjerner
    To kvindelige kolleger går rundt ude i naturen og snakker sammen

    Grant Thornton som arbejdsplads

    Vores medarbejdere er den vigtigste ressource. Et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt. Vores omgangstone er uformel og direkte. Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder - det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af, og hvor den enkelte medarbejder har mulighed for involvering og medindflydelse.

    ”Vores kultur er uformel – vi er nærmest lidt som en familie”

    Om os

    Hos Grant Thornton er vi ikke helt som de andre i revisionsbranchen. Vores kerneværdi er at være ’tæt på’ – tæt på vores kunder og deres hverdag, for det er dem, der former Danmark. For hos os er revision og rådgivning to sider af samme sag. Vi hjælper virksomheder med at frigøre deres potentiale for vækst, ved at give meningsfuld, fremadrettet rådgivning inden for revision, regnskab og skat.

    Vi er over 600 kompetente og engagerede medarbejdere, hvilket er en ideel størrelse. Store nok til at vi kan løse alle nationale og internationale opgaver - men ikke større end at vores kunder er sikret personlig rådgivning og faste medarbejdere.

    Danmarks kort med markering af kontorer

    Vores kontorer

    Aalborg Aarhus Grenaa Hadsten
    Hadsund Randers København Hillerød
    Roskilde Syd

    Skriv tydeligt i din ansøgning, hvilken by og hvilket kontor, du ansøger til.